PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

kapitel det offentlige udbudsmarked i eu
4
82
Der er, ifølge den danske ambassade i Norge, sket en ændring i retning
af, at den offentlige sektor nu i stigende omfang ser på, hvad
man får for pengene i forbindelse med indkøb, mens der tidligere
var en udpræget tendens til at lægge vægt på lokalpolitiske motiver,
når ordrer skulle placeres.
Norge er ikke medlem af EU, men af EFTA. Vigtigere i denne sammenhæng
er det, at Norge er med i aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen), og det betyder
igen, at Norge siden 1. januar 1994 har måttet følge de samme
udbudsregler, som gælder i EU-landene.
Man skal – dels fordi EØS-aftalen stadig er relativt ny, og dels fordi
skiftet mod mere driftsøkonomiske betragtninger frem for de
lokalpolitiske hensyn er begyndt at vinde ind – være varsom med at
negligere det norske marked under henvisning til den lave markedsandel
for udenlandske firmaer. Markedet er af de nævnte
grunde inde i en ny udvikling, og danske virksomheder har en goodwill,
der kan udnyttes i salgsarbejdet.
Indkøbsmyndighederne i Norge
Det offentliges indkøb i Norge var i 1995 på ca. NOK 145 mia.
Heraf stod staten for en andel på NOK 72 mia., mens de 435 kommuner
i landet stod for NOK 53 mia. Endelig stod de norske fylker
(amterne) for samlede indkøb til en værdi af NOK 20 mia. På
den statslige side foretages udbuddene af departementerne (ministerierne)
samt af nogle statslige institutioner som Husbanken og
Statens Petroleumsvirksomhed.
• De norske statslige myndigheder udbyder først og fremmest
udstyrsleverancer, men da tjenesteydelsesområdet er nyere i
udbudssammenhæng, kan der forventes en stigning også i
udbuddet af tjenesteydelser.
Der findes ingen statistik over fordeling af udbud på offentlige indkøbere
i Norge. Derimod kan man danne sig et indtryk af udbudsmarkedet
ved at kigge på det samlede offentlige indkøb i Norge fra
1992-1995: