PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Det er ikke i direktivet nærmere angivet, hvordan rammerne kan fastsættes, ligesom der ikke er fastsat
nogen fremgangsmåde for anvendelsen af disse. Der foreligger i øjeblikket ingen praksis på området, og
det er således uafklaret, hvilke rammer ordregiver kan anvende, og hvor stort udsving de kan have.
Det må dog forudsættes, at der er en grænse for, hvor store udsving der kan anvendes. Bliver
udsvingene for store, bliver det for uigennemsigtigt for tilbudsgivere, hvad der lægges vægt på ved
tildelingen, ligesom ordregiver får en for stor frihedsgrad. Et udsving på ±10 % point må umiddelbart
antages at være maksimum.
Omvendt må rammerne have en vis størrelse – angivelsen af rammer helt ned til ±1 % giver ikke den
tilsigtede virkning.
Konkurrencestyrelsen kan ved brug af rammer anbefale:
• at udsvinget begrænses, men dog ikke holdes så lavt, at det kun får en marginal betydning.
• at der ved fastsættelsen af rammerne tages hensyn til antallet af underkriterier, således udsvinget
ikke bør være større end vægten på underkriteriet.
• at en ramme ikke angives således, at underkriteriet eventuelt kommer til at vægte 100 % eller helt
bortfalder, fx ”0-10 %”.
• at der ved fastsættelsen af rammerne ikke gives mulighed for at nedtone de kvalitative kriterier i en
sådan grad, at der reelt bliver tale om en priskonkurrence.
• at modellen gøres så enkel som muligt, for at det ikke bliver uoverskueligt for ordregiver selv og
tilbudsgivere.
Udsvingene behøver ikke være ens for samtlige underkriterier, og enkelte kriterier kan angives uden
udsving. Fx kan vægtningen af prisen ligge fast, således at udsving alene forekommer på de øvrige
underkriterier.
Den samlede anvendte vægtning skal dog altid give 100 %, ligesom ordregiver skal benytte den samme
vægtning ved bedømmelsen af alle tilbud.
Ordregiver kan ved tildelingen anvende bedømmelsesmodeller eller pointmodeller. En sådan model
skal følge de fastsatte underkriterier og vægtningen heraf.
Klagenævnet fastslog i kendelse af 10. februar 1997 (Lynettefællesskabet), at det var i strid med
gennemsigtighedsprincippet, at en anvendt skematisk vægtningsmodel til vurderingen af
indkomne tilbud benyttede andre kriterier end kriterierne i udbudsbekendtgørelsen og
udbudsmaterialet. Hertil kom, at modellen var opstillet efterfølgende.
• Anvendelsen af modellen var endvidere i strid med ligebehandlingsprincippet, da modellen var
opstillet sådan, at den uanset de andre tilbudsgiveres priser reelt kun kunne føre til antagelse
af en bestemt tilbudsgiver.
Der kan således stilles krav til bedømmelsesmodeller om, at de skal overholde principperne om
ligebehandling og gennemsigtighed.
Udformningen af bedømmelsesmodeller kan ske på flere forskellige måder. En ofte set variant er, at
ordregiver giver de indkomne tilbud karakterer for opfyldelsen af hvert enkelt underkriterium, se
eksemplet ovenfor. Tilbudene opnår således en samlet vægtet gennemsnitskarakter.
Nedenstående eksempel illustrerer brugen af rammer og konsekvenserne heraf ved tilbudsvurderingen.
168