25.07.2013 Views

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

6.1.3 Konkurrencepræget dialog

Generelt

Den konkurrenceprægede dialog er en udbudsform, der ikke fandtes i de tidligere udbudsdirektiver.

Denne udbudsform er en hybrid mellem udbud efter forhandling og et traditionelt udbudsforløb, dvs. et

begrænset udbud. Den konkurrenceprægede dialog er en fleksibel udbudsprocedure, der giver

ordregiverne mulighed for at drøfte løsningen af en opgave med potentielle tilbudsgivere.

Den konkurrenceprægede dialog sondrer mellem en dialogfase og en fase, der indeholder egentlig

tilbudsgivning. Der er en grundlæggende forskel mellem de to faser:

• I dialogen må ordregiver drøfte alle aspekter af kontrakten med den enkelte virksomhed, herunder

de økonomiske forhold.

• I tilbudsgivningsfasen kan der alene ske en teknisk afklaring og præcisering samt justering af uklare

elementer ved tilbudet. Mulighederne for yderligere dialog eller forhandling er udtømte på dette

tidspunkt.

Den konkurrenceprægede dialog er defineret i udbudsdirektivets art. 1, stk. 11, litra c). De nærmere

betingelser for, hvornår udbudsformen kan anvendes findes i direktivets art. 29. Denne bestemmelse

beskriver også, hvordan den konkurrenceprægede dialog skal gennemføres.

Udover disse bestemmelser skal ordregivere, der gør brug af denne udbudsform, især være

opmærksomme på direktivets bestemmelser i afsnit II, kapitel VI om offentliggørelse af bekendtgørelser,

frister for modtagelse af ansøgninger m.v.

Endeligt er det vigtigt at være opmærksom på, at der i direktivets betragtninger 31 og 41 er angivet

generelle principper og retningslinjer for anvendelsen af den konkurrenceprægede dialog.

Betragtningerne skal derfor bruges som fortolkningsbidrag til direktivets bestemmelser.

II. Hvornår kan den konkurrenceprægede dialog anvendes

Efter direktivets art. 29, stk. 1 kan ordregivere kun gøre brug af den konkurrenceprægede dialog ved

indgåelse af særligt komplekse kontrakter, hvor offentligt eller begrænset udbud ikke er anvendeligt.

Hvad der forstås ved en ”særligt kompleks kontrakt” fremgår af art. 1, stk. 11, litra c), i direktivet. En

offentlig kontrakt anses for at være ”særligt kompleks” i følgende tilfælde:

• Hvor det ikke er objektivt muligt at præcisere de tekniske vilkår, der kan opfylde ordregivers behov

og formål og/eller

• Hvor det ikke er objektivt muligt at præcisere de retlige og/eller de finansielle forhold i

forbindelse med et projekt.

Udbudsdirektivet indeholder ikke en positivliste over de situationer, hvor anvendelse af

konkurrencepræget dialog er berettiget.

Afvejningen må derfor i stedet bero på en konkret vurdering. Ordregivere kan dog få vejledning i

direktivets betragtning 31. Betragtningen nævner netop nogle af de situationer, hvor det kan være svært

på forhånd at have fuldstændig klarhed over, hvad markedet kan tilbyde, og hvor der derfor kan være

behov for at anvende den konkurrenceprægede dialog.

Eksempel

Dette kan fx være tilfældet, når:

• ordregiver skal indkøbe et nyt IT-system

• ordregiver skal gennemføre et kompliceret transportinfrastrukturprojekt eller

• der er tale om et område, hvor den teknologiske udvikling går hurtigt.

74

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!