PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
prækvalificerede.[16]
I kendelse af 17. marts 1998 (Konkurrencestyrelsen mod Tårnby kommune) udtalte Klagenævnet sig
om den situation, at en ordregiver i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet fik oplysninger,
der skulle indgå i udbudsmaterialet, fra den hidtidige leverandør. Nævnet udtalte, at der ikke var
grundlag for at antage, at ordregiver herved havde tilsigtet andet end at tilvejebringe alle nødvendige
faktiske oplysninger om den hidtidige renovationsordning, og at en yderligere kontakt med
leverandøren blot var ment som en ekstra kontrol af, at de modtagne oplysninger var korrekte og
korrekt forståede. Leverandøren havde således ikke opnået en sådan fordel under det efterfølgende
udbud, at kommunen havde været "berettiget til og forpligtet til" at undlade at tage tilbud fra dette
selskab i betragtning.
Klagenævnet bemærkede herved, at da ordregiveren havde ønsket, at udbudsbetingelserne skulle beskrives med
udgangspunkt i den aktuelle renovationsordning, var der ikke andre muligheder for at fremskaffe de nødvendige faktiske
oplysninger, end at få dem hos den hidtidige leverandør.
Ligebehandlingsproblemer kan også opstå i den modsatte situation, hvor en hidtidig leverandør nægter at give faktuelle
oplysninger om sin leverance, som kunne være vigtige for de øvrige tilbudsgivere ved udregningen af deres tilbud, jf. neden
for under 2.1.4.4 om virkningerne af virksomhedsoverdragelsesloven.
Ovenstående praksis vil også dække den situation, hvor en privat virksomhed giver en offentlig
myndighed ideen til et projekt; her bliver virksomheden ikke automatisk afskåret fra selv at byde ind
på projektet. Et sådant oplæg kan være indledningen til et offentligt/ privat samspil, hvor det f. eks.
kan være et værktøj, at ordremodtageren og myndigheden danner et fælles selskab efter lov nr. 384,
jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. juni 1996 om kommuners og amters samarbejde med
aktieselskaber m.v. Den virksomhed, der kommer med ideen, kan dog kun byde ind på projektet,
såfremt virksomheden ikke har været inddraget i projektformuleringen, eller dens eventuelle
inddragelse alene har angået de overordnede retningslinier og ikke har resulteret i løsninger, der er
skræddersyet til virksomhedens produkter, eller i fastlæggelsen af tildelingskriterierne. Der henvises i
øvrigt til kriterierne anført ovenfor.
Såfremt den offentlige myndighed selv skal bidrage med ressourcer til opbygningen af det fælles
selskab, kan der også internt i myndigheden opstå habilitetsproblemer, jf. punkt 9.2 nedenfor om
kontrolbud.
2.1.3 Forskelsbehandling under udbudsproceduren
I det følgende behandles de situationer, hvor der sker forskelsbehandling mellem tilbudsgiverne, efter
den formelle udbudsprocedure er indledt med offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen.
Opmærksomheden henledes på, at Kommissionen i en meddelelse til Rådet af 11. marts 1998 [17] har
foreslået, at der skal være almindelig adgang til at bruge forhandlingsproceduren, idet dog
ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet skal respekteres i videst muligt omfang.
Vedtages et sådant forslag, vil det indebære væsentlige ændringer i forhold til det i nærværende afsnit
anførte.
2.1.3.1. Før tilbudsfristens udløb kan det undertiden vise sig nødvendigt at afholde en spørgerunde
med henblik på at få præciseret elementer i udbudsmaterialet. Til et sådant møde skal indkaldes alle,
der op til dets afholdelse har tilkendegivet deres interesse. Præciseringer i udbudsmaterialet bør gives
skriftligt til alle potentielle tilbudsgivere, der har meldt deres interesse, hhv. er blevet prækvalificerede.
Skriftlig underretning til alle tilbudsgivere skal også ske, hvor spørgsmål er rejst i underhåndskontakt
med en enkelt tilbudsgiver.
Ligebehandlings- (og gennemsigtigheds)principperne fører i udgangspunktet til, at en tilbudsgiver ikke
må ændre signaler under vejs i proceduren. Direktiverne indeholder ingen udtrykkelige regler om
13 of 371 06-10-01 17:48