PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Konsekvenser for tilbudsgiverne https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/053/?print=1
EF-Tidende. De personlige kontakter og lokale repræsentanter sikrer, at man, længe inden udbudet finder sted, er forberedt
på at byde. Nogle er ligefrem vant til at blive kontaktet af ordregiveren selv.
EF-Tidendes begrænsede popularitet har muligvis også noget at gøre med de problemer, der stadig er omkring overholdelsen
af publiceringsreglerne og tidsfristerne for, hvornår publiceringen skal finde sted samt EF-Tidendes generelle kvalitetsniveau
mht. oversættelse og definitioner.
Hvis man studerer den analyse, som i 1995 blev udført af Århus Amts EU-kontor for Europa-Kommissionen til belysning af,
hvordan publiceringsreglerne respekteres, kan man konstatere, at endnu så sent som i 1992-93 blev bygge- og
anlægsarbejder i Tyskland i næsten 40 procent af tilfældene offentliggjort for sent. I Danmark, Holland og Storbritannien var
tidsfristerne heller ikke godt overholdt. For vareleverancer var billedet ikke bedre. Her var det Holland, som var den store
synder. Over 25 procent af udbuddene blev publiceret for sent. I Tyskland var det godt 20 procent. Man kan derfor ikke undre
sig over, at mange virksomheder foretrækker at have deres eget efterretningssystem.
Nogle virksomheder oplyser, at de gør brug af Euro Info-centre. En enkelt bruger af og til TED-basen men finder, at dens
definition af tjenesteydelsesudbud ofte er alt for brede.
5.4 Tildelingskriterier
Et tredje vigtigt punkt, når tilbudsgiverne skal vurdere EU-reglernes betydning og anvendelighed, er de såkaldte
tildelingskriterier. Hvordan vil ordregiveren bedømme de indkomne tilbud. Vil kriteriet være den laveste pris eller vil det være
det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og hvordan kan man i øvrigt så vide, om det valgte kriterium også rent faktisk lægges
til grund?
Der er ikke megen diskussion om, hvilket kriterium de adspurgte virksomheder vil foretrække. 17 ud af de 21 virksomheder
foretrækker det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kun en enkelt virksomhed foretrækker den laveste pris. De øvrige 4
virksomheder har ingen klar præference.
De 7 adspurgte rådgivende virksomheder foretrækker helt enstemmigt det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og
begrundelserne er klare. Inden for højteknologiske områder og rådgivning har det ingen mening at bruge laveste pris. Det må
tværtimod være vigtigt, at det er kvaliteten, som sættes i højsædet.
Men en anden forklaring på de ret entydige svar er selvfølgelig, at danske virksomheder generelt set har svært ved at klare
sig i en ren priskonkurrence, hvor de høje arbejdslønninger i Danmark vejer meget tungt.
Problemet med økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium er imidlertid, at det er meget vanskeligt for
tilbudsgiveren at vide præcist, hvordan ordregiveren vil vægte de forskellige delkriterier. Hvordan afvejer man til allersidst
sidst begreber som pris og kvalitet?
En løsning er naturligvis at introducere klart definerede metoder, som giver tilbudsgiveren en vis viden om, hvordan
vægtningen vil blive foretaget. Man kan også forestille sig en teoretisk beregning af livscyklus-omkostningerne for den
pågældende vare, byggeri eller tjenesteydelse.
Denne usikkerhed hos tilbudsgiveren om, hvorvidt det økonomisk mest fordelagtige tilbud også i sidste instans bliver
tildelingskriterium, er formentlig den største svaghed ved systemet, fordi mange tilbud i realiteten bliver til med skæven til
laveste pris kriteriet. Denne problemstilling ser naturligvis noget anderledes ud fra ordregiverens synspunkt, hvilket diskuteres
i næste hovedafsnit.
Ovenstående bekræftes også af Europa- Kommissionens analyse, der konkluderer, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud
foretrækkes at de fleste virksomheder. Det fastslås også, at selvom det anføres i udbudsmaterialet, at tilbudene vil blive
vurderet på baggrund af det økonomiske mest fordelagtige tilbud, vælger de offentlige indkøbere i de fleste tilfælde på basis
af laveste pris kriteriet.
5.5 Uregelmæssigheder i forbindelse med tilbudsgivningen
Tilbudsgiverne kan også støde på problemer under deltagelsen i offentlige indkøb, som grænser til misbrug af udbudsreglerne
eller ligefrem uregelmæssigheder, som kan udarte til chikane.
Et af de spørgsmål, de adspurgte virksomheder fik stillet, drejede sig om, hvor ofte de havde været ude for brug af den
såkaldte hasteprocedure. Dette spørgsmål er også behandlet i analysen af ordregivernes situation, hvori der bl.a. indgår en
generel statistisk belysning af hasteprocedurens anvendelse.
Set fra tilbudgivernes synsvinkel var det et fænomen, som forekom i et vist omfang. Fire ud af de adspurgte sagde, at det
skete ofte. Seks havde været ude for det ved sjældne lejligheder, mens de sidste 11 aldrig havde oplevet det.
Der var især kritik af den hyppige anvendelse i Tyskland. Flere adspurgte oplyste, at de ikke deltog i hasteprocedurer, fordi
det efter deres opfattelse betød, at leverandøren allerede de facto var udpeget.
Andre adspurgte, som ikke havde oplevet hasteproceduren, gjorde til gengæld opmærksom på, at de ofte var ude for andre
former for chikane, f.eks. i form af udbudsmateriale leveret på det lokale sprog to dage før licitationen.
Når virksomhederne bliver bedt om at svare på spørgsmålet om, hvorvidt de under udbudsprocedurerne er stødt på egentlige
uregelmæssigheder, så svarer 8 ud af 21 ja, men flere understreger også, at det selvfølgelig er svært at dokumentere, at der
er tale om bevidst chikane.
Tre virksomheder oplyste, at de havde været ude for at måtte betale for at blive optaget på kvalifikationslister.
To virksomheder nævnte problemet med, efter deres opfattelse, helt irrelevante tests, som intet havde at gøre med opgavens
udførelse.
Et par virksomheder nævner, at de igen og igen må møde op med kvalifikationsdokumentation, selv om de er kendt af
udbyderen.
3 of 5 14/03/2005 17:21