PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Sammenfatning og analysens hovedresultater https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/096/?print=1
ikke er ryddet af vejen? Det sidste synes i høj grad at være tilfældet. Tilbudsgiverne må f.eks. konstatere, at de i realiteten
skal være permanent repræsenteret på de udenlandske markeder, hvor de ønsker at deltage i offentlige indkøb. Det er
kostbart og begrænser den faktiske markedsadgang. Ordregivernes svar på denne kritik er, at de ikke er interesseret i at
engagere sig med eksotiske tilbudsgivere, som bor langt væk og som ikke kan tilbyde hurtig service og udrykning i tilfælde af
tekniske svigt eller andre driftsproblemer.
En vigtig konstatering er, at markedsadgangen ikke alene sikres ved, at virksomhederne abonnerer på EF-Tidende.
Virksomhederne anser ikke EF-Tidende, som et væsentligt redskab i deres eksportstrategi. De fleste virksomheder siger, at
det er vigtigt at kende kommende udbud inden, de publiceres. EF-Tidendes begrænsede popularitet skyldes muligvis de
problemer, der stadig er omkring overholdelse af publiceringsreglerne og tidsfristerne for, hvornår publiceringen skal finde
sted. Dertil kommer EF-Tidendes generelt lave kvalitetsniveau mht. oversættelse og definitioner.
Tilbudsgiverne må også konstatere, at bureaukratiske problemer stadig er meget store og at udbud ofte er uoverskuelige.
Ordregiverne har til gengæld et ønske om at gøre udbudsforretninger mere omfattende, således at både design, bygning,
vedligeholdelse og management af en offentlig institution skal varetages af private. Og selve udbudsreglerne gør proceduren
mere kompleks.
Ordregiverne må på den anden side konstatere yderst ringe interesse fra rent udenlandske virksomheder. De må ofte opsøge
mulige leverandører, da offentligt udbud ikke giver de ønskede resultater. Ordregiverne mener ligeledes, at mange af klagerne
fra tilbudsgivere skyldes et grundlæggende manglende kendskab til udbudsreglerne.
Tilbudsgiverne er bekymrede over en udbredt anvendelse af hasteproceduren i visse lande, over for sen publicering af
udbuddene og af irrelevante krav om tests og dokumentation. Ordregiverne er til gengæld forsigtige for at undgå klager over
for lemfældig anvendelse af reglerne. Selve det klagesystem, som skulle rette op på nogle af de nævnte problemer, er ikke
særligt anvendt.
Endelig er der stadig store faktiske barrierer på grund af betydelige forskelle i prisstrukturer og på grund af valutarisiko.
Problemerne fremgår også af den makroøkonomiske analyse af situationen. Der er meget store forskelle mellem graden af
markedspenetrering for udenlandske varer i de forskellige medlemslande.
Uheldigvis for Danmark er vort største marked overhovedet, nemlig det tyske, tilsyneladende det marked i Europa, som er
mindst åbent over for import til den offentlige sektor, mens vi selv er et meget åbent marked. Denne store forskel kan delvis
skyldes den tyske økonomi, som på grund af sin størrelse er meget mere selvforsynende end den danske, men det forklarer
langt fra alt, idet Tyskland er meget mere lukket sammenlignet med andre store økonomier.
Denne asymmetri, sammen med det forhold at vort andet store marked, nemlig det svenske, også er mindre åbent end vort
eget, betyder formentlig, at Danmark har et klart underskud på balancen af offentlige indkøbsordrer.
Af denne analyse kan man derfor foreløbig drage fire konklusioner:
1.
2.
3.
4.
Danmark har en åbenlys interesse i, at EU-reglernes anvendelse overholdes bedre på vore største markeder.
Der er behov for at bistå danske virksomheder med at overvinde de mange endnu eksisterende barrierer.
Der er desuden behov for at styrke klagesystemet og dialogen mellem medlemstaternes konkurrencemyndigheder.
Og der er behov for en dialog med ordregivere for at få dem til at føle sig mere trygge og mindre bureaukratiske i
deres anvendelse af reglerne.
KR
hj
Generelle betingelser
2 of 2 14/03/2005 17:25