PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
Tager man eksempelvis en sektor som IT-erhvervet sker der en stadig udvikling i virksomhedernes produktlinier. Nogle
leverandører indretter sig på at kunne levere alt i forbindelse med en IT-kontrakt. I andre tilfælde kan der være sket en sådan
specialisering i bestemte segmenter, at en indkøber må henvende sig til flere leverandører, hvor man tidligere kunne gå til en
all round leverandør.
Såfremt én leverandør optræder som hovedleverandør i forhold til ordregiveren, og de øvrige leverandører er
underleverandører, er det dog den samlede værdi af hovedleverandørens kontrakt med ordregiveren, der anvendes ved
beregningen af tærsklen.
Flere kontrakter kan tilsammen tjene til at nå et og samme mål, f. eks. fordi et givet resultat kan
forbedres ved et samarbejde mellem forskellige leverandører. Som det fremgår af ovenstående skal
disse kontrakter i udgangspunktet ikke lægges sammen.
I Danmark er der imidlertid kutyme for at sammenlægge arkitekt- og ingeniørkontrakter o.l. i
forbindelse med et projekteringsarbejde. [68] På tilsvarende er det antaget, at alle kontrakter
vedrørende henholdsvis forsikringsydelser og banktjenesteydelser skal lægges sammen, selv om
kontrakternes indhold, tidshorisonten og leverandørerne er forskellige.[69]
Praksis for sammenlægninger synes at variere inden for EU.
Kommissionen har bl. a. udtalt sig om sammenlægning i forbindelse med levering af uniformer, bælter
og spænder til en medlemsstats politimyndighed. Kommissionen udtalte underhånden, at
kontraktværdien skulle opgøres som en sammenlægning af værdien af de tre varegrupper, selv om
bælter og spænder leveredes fra en selvstændig leverandør. Kommissionens holdning var ifølge det
oplyste begrundet med, at levering af uniform med bælte og spænder udgør et samlet projekt.
Der findes ingen praksis fra EF-Domstolen.
5.3.2 Opdeling af en kontrakt
Generelt for alle typer kontrakter gælder, at en ordregiver ikke må omgå direktiverne ved at opdele
kontrakterne eller ved at anvende særlige metoder til at beregne kontrakternes værdi.[70] Heri ligger,
at den samlede værdi af ydelserne skal medtages ved opgørelsen af, hvorvidt de samlede ydelser er
omfattet af udbudspligten. Derimod er reglen naturligvis ikke til hinder for, at ordregiveren – efter at
have foretaget et udbud – opdeler ordren på et antal mindre kontrakter, f. eks. for at give mindre
virksomheder mulighed for at byde.
5.3.3 Flerhed af ensartede ydelser
Specielt ved tjenesteydelser kan det give anledning til tvivl, om flere ensartede tjenesteydelser, der er
spredt i geografisk eller tidsmæssig henseende skal lægges sammen ved beregningen af
tærskelværdien. Der kan f. eks. være tale om rengøringskontrakter, som en kommune har afsat et
bestemt beløb til på budgettet. Eller der kan være tale om skolebuskørsel i flere forskellige ruter.
Tjenesteydelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, fastsætter herom, at såfremt tjenesteydelserne er opdelt i
flere delydelser, for hvilke der indgås særskilte aftaler, skal værdien af hver enkelt delydelse tages i
betragtning ved beregningen af tærskelværdien.
Såfremt en kommune på et givet tidspunkt ønsker at indgå kontrakter om rengøring af samtlige skoler
i kommuner, skal alle kontrakters værdi lægges sammen, selv om kommunen ønsker at få bud opdelt
på hver skole for sig [71] . Dette gælder dog formentlig kun kontrakter med et tidsmæssigt
sammenfald. Er der derimod tale om, at der spredt over en længere periode indgås kontrakter om
enkelte skoler (efterhånden som de tidligere kontrakter bortfalder), er der ikke en sådan indbyrdes
sammenhæng mellem de enkelte kontrakter, at de udbudsretligt skal behandles som et hele.
39 of 371 06-10-01 17:48