PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
afgjort, at en ordregiver kun i undtagelsestilfælde kan klare sig med at benytte metoden med at angive
en bestemt oprindelse og dertil føje "eller lignende".
Sagen drejede sig om udbud af affaldsindsamling, hvor en kommune i udbudsmaterialet havde angivet, at leverandøren skulle
anvende en kærre tilhørende et navngivet stativ-system "eller lignende, som fuldt ud lever op til samme ergonomiske standard
og som kan anvendes uden at beskadige stativerne". Stativ-systemet havde kommunen allerede indkøbt året før efter et
offentligt udbud. Klagenævnet udtalte, at den valgte fremgangsmåde kun kunne anvendes, når der "ikke er mulighed for at
beskrive tjenesteydelsen ved hjælp af andre specifikationer, der er tilstrækkeligt nøjagtige og forståelige for alle implicerede
parter". Kommunen havde imidlertid i det aktuelle tilfælde haft mulighed for at beskrive de ønskede krav uden at henvise til
en kærre tilhørende det navngivne system.
I samme sag udtalte Klagenævnet dog, at et teknisk krav til renovationsbilerne, som var begrundet i arbejdsmiljømæssige
hensyn, ikke var en overtrædelse af Traktatens art. 6 eller art. 30, selv om der kun var én forhandler af biler, der umiddelbart
levede op til standarden. Klagenævnet anlagde den samme bedømmelse af et andet teknisk krav, som ligeledes var begrundet
i arbejdsmiljømæssige hensyn, også selvom dette krav gik længere end foreskrevet af Arbejdstilsynet.
EF-Domstolen har i sagen C-359/93, anlagt af Kommissionen mod Holland, afgjort, at en myndighed
ved indkøb af en meteorologisk station ikke i udbudsbetingelserne måtte angive, at det ønskede
operativsystem skulle være af mærket UNIX. Her gik Kommissionen dog ikke længere end til at påstå,
at der efter angivelsen af UNIX skulle have været tilføjet "eller dermed ligestillet".
Det var i sagen ubestridt, at UNIX-systemet ikke repræsenterer en teknisk forskrift, men angiver det varemærke, hvormed en
bestemt vare er udstyret. I en indledende fase havde den hollandske regering gjort gældende, at der var tale om en teknisk
forskrift inden for sektoren for datateknologi, der var almindelig anerkendt af de erhvervsdrivende, og at tilføjelsen "eller
dermed ligestillet" derfor var overflødig.
I sagen C-243/89 (om Storebælts-broen), anlagt af Kommissionen mod Danmark, havde den danske
regering (allerede inden sagsanlægget) erkendt, at en klausul i udbudsbetingelserne om, at afgivelse af
bud skulle ske på grundlag af en betingelse om, at der i størst muligt omfang skulle anvendes danske
materialer og forbrugsgods, dansk arbejdskraft og materiel var i strid med fællesskabsretten [14] .
Domstolen fastslog, at klausulen kunne påvirke sammensætningen af de enkelte konsortier såvel som
indholdet af de tilbud, de fem prækvalificerede konsortier afgav.
I sagen Albertsen & Holm mod Københavns Belysningsvæsen (kendelse af 22. januar 1998) udtalte
Klagenævnet, at det var i strid med ligebehandlingsprincippet at opstille som et kriterium ved
prækvalifikationen: "...erfaring til miljø og arbejdsmæssige forhold ved arbejde i København".
Nedenfor punkt 6.2.4.2 er beskrevet den situation, at ordregiveren på grund af en eneret, der tilkommer en tidligere
leverandør, er tvunget til at vælge den samme leverandør til visse supplerende ydelser.
2.1.2.2. Såfremt en offentlig myndighed samarbejder med en potentiel leverandør om teknisk bistand
til tilrettelæggelsen af udbuddet, opstår spørgsmålet, om denne rådgiver afskæres fra selv at deltage i
et efterfølgende udbud, fordi rådgiverens særlige indsigt i projektet har givet en konkurrencefordel
frem for andre tilbudsgivere. Om rådgiveren er blevet "inhabil" ved sin medvirken, afhænger af
samspillet mellem en lang række momenter. På grundlag af de ovenfor under punkt 2.1.1 citerede
tekster og de nedenfor omtalte kendelser fra Klagenævnet kan der identificeres følgende relevante
kriterier [15] :
hvilket omfang rådgivningen har haft;
om produktet af rådgivningen stilles til rådighed for alle tilbudsgivere;
om rådgiveren medvirker i forhold, der indgår i tildelingskriterierne;
om samarbejdet mellem rådgiver og udbyder har resulteret i tekniske specifikationer, der er
skræddersyet til rådgiverens egne produkter;
om rådgiveren i øvrigt har skaffet sig en utilbørlig konkurrencefordel.
Klagenævnet for Udbud har i flere tilfælde udtalt sig om grænserne for den tekniske
dialog/rådgiverhabilitet.
11 of 371 06-10-01 17:48