PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

kapitel det offentlige udbudsmarked i eu
5
98
og anlægsdirektivet, i tilfælde, hvor bygherren samtidig er underlagt
dette direktiv.
Eksempel: En kommune, der varetager driften af en bybane, skal
ikke følge bygge- og anlægsdirektivet ved anlæg af en ny banelinie,
men forsyningsvirksomhedsdirektivet, når det skal indgå kontrakt
om arbejdet.
Skal kommunen derimod have udført arbejder uden for de særlige
forsyningsområder, f.eks. bygget en ny skole, skal den følge byggeog
anlægsdirektivet.
Forskellen på, om det ene eller andet direktiv finder anvendelse,
gør dog i de fleste henseender ikke nogen praktisk forskel. Den
eneste mærkbare forskel er, at det for kontrakter omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet
er tilladt at forhandle om kontrakten
mellem udbyderen og en tilbudsgiver. Forhandling er derimod
stort set udelukket, når kontrakten er omfattet af bygge- og
anlægsdirektivet.
Beløbsgrænsen for
udbudsforpligtelsen (tærskelværdien)
Den beløbsgrænse (den såkaldte tærskelværdi), der er bestemmende
for, om direktiverne finder anvendelse og en påtænkt bygge- og
anlægskontrakt derfor skal udbydes i hele EU, udgør i de fleste
tilfælde 5.150.548 ECU. For visse bygge- og anlægskontrakter
omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet er grænsen dog lidt
lavere, 5.000.000 ECU. (Der henvises nærmere til tabellen i
anneks 3). Da det er et skøn over den anslåede udgift ved et bygge-
eller anlægsarbejde, der er afgørende, har forskellen i tærskelværdier
(der for tiden svarer til ca. 1 mio. kr. i forhold til den højere
grænse på ca. 38 mio. kr. og den lavere på ca. 37 mio. kr.) næppe
den store praktiske betydning.
Hvert andet år offentliggør Kommissionen modværdierne i medlemslandenes
valutaer af tærskelværdierne. Disse modværdier gælder så
uændret i to år. Det er praktisk, at værdien ligger fast og ikke svinger
med dagskursen. (Værdien af tærskelværdien i danske kroner,
som den er fastsat for 1998 og 1999, fremgår af tabellen i anneks 3).