PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
tildelingskriterierne.
Formuleringen "supplere eller uddybe dokumentationen" kunne tyde på, at der i det modtagne
materiale skal være et grundlag for at anmode om nye oplysninger. Har en tilbudsgiver således slet
ikke indsendt materiale af en art som udbedt i udbudsmaterialet, synes der således ikke at være noget
fundament, hvorpå en fornyet henvendelse til tilbudsgiver kan bygge.
Der kan dog næppe opstilles skarpe grænser for omfanget af de supplerende oplysninger. Ordregiveren må være berettiget til
at bore så meget i leverandørernes kvalifikationer, som en forretningsmæssig sagsbehandling tilsiger det.
Klagenævnet har anerkendt, at det ikke automatisk fører til diskvalifikation af en tilbudsgiver, at
denne har indsendt årsregnskab for andre år end de, der var ønsket i udbudsbetingelserne [28] .
Finansministeriet har udtalt, at det er tilstrækkeligt, at den erklæring om gæld til det offentlige, som alle tilbudsgivere skal
afgive (efter lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger), foreligger på
accepttidspunktet. I lyset heraf må det overvejes, om det også udbudsretligt skal være tilladt for ordregiveren at tage hensyn
til bud, der ikke er vedlagt en gældserklæring. Afgørende for den udbudsretlige vurdering må være, om udbudsbetingelserne
fastlægger en frist for indsendelsen. Anføres det her, at ordremodtageren skal være parat til at fremlægge erklæringen på
accepttidspunktet, vil dette være afgørende for bedømmelsen af konditionsmæssigheden.
2.1.4 Ændringer efter kontraktens underskrift
2.1.4.1. Sker der efter kontraktens underskrift væsentlige ændringer i retsforholdet mellem parterne,
må aftalen udbudsretligt betragtes som en ny aftale, der ikke er omfattet af det oprindelige udbud.
Væsentlige ændringer kan derfor udløse krav om et nyt udbud.
Den ovenfor omtalte fælleserklæring fra Rådet og Kommissionen om forhandlingsforbudet omtaler
ganske vist kun fasen indtil kontraktens tildeling, jf. "ansøgere" og "bydende", men
ligebehandlingsprincippet, som med de seneste direktivændringer har fået en udtrykkelig omtale i
samtlige direktiver, gælder også i de efterfølgende faser. Bestemmelserne taler om "tjenesteydere",
"leverandører" og "entreprenører", ikke kun om tilbudsgivere.
Der kan imidlertid i det oprindelige udbud være taget højde for ændrede forudsætninger på en sådan
måde, at kontraktændringer kan ske uden at forrykke konkurrencegrundlaget. Der kan f. eks. være
indsat en prisreguleringsmekanisme, hvorefter vederlaget reguleres i overensstemmelse med et
offentligt prisindeks. En sådan klausul er ikke i strid med udbudsreglerne.
Klagenævnet har i en kendelse af 18. november 1994 (Ålborg kommune) udtalt, at en
prisgarantiklausul udbudsretligt er acceptabelt. Det drejede sig om en bestemmelse, der tillod, at
priserne kunne reguleres ned til den laveste pris på markedet. Klagenævnet udtalte om bestemmelsen,
der indgik i udbudsbetingelserne, at alle interesserede inden budafgivelsen på lige vilkår har kunnet
vurdere den økonomiske risiko ved klausulen.
En klausul, der i mere ubestemte vendinger henviser til prisudviklingen inden for en given sektor, vil
derimod ikke kunne danne grundlag for en vederlagsændring uden et nyt udbud. Vederlagsændringens
størrelse vil nemlig her ikke kunne fastlægges præcist uden forhandlinger mellem parterne.
Det kan ikke ganske udelukkes, at en klausul, der henviser til udviklingen i leverandørens egne
listepriser, kan danne grundlag for vederlagsændringer uden nyt udbud. Det kræver dog, at der kan
dokumenteres, at prisen ikke er fastsat af hensyn til en bestemt kunde, hvilket kunne være et indicium
for, at der fandt forhandling sted mellem parterne.
Kontraktændringer, der hænges op på eksterne forhold, hvis indtræden og konsekvenser kan
konstateres objektivt og uden forhandlinger mellem parterne, er således ikke automatisk
udbudsudløsende.
19 of 371 06-10-01 17:48