PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
Såfremt der melder sig et større antal kvalificerede leverandører, end der skal prækvalificeres, opstår
spørgsmålet, hvorledes man foretager valget mellem ansøgerne.
Klagenævnet har i kendelse af 9. oktober 1996 (Københavns Lufthavn) udtalt, at de økonomiske og tekniske mindstekrav,
som oplyses i udbudsmaterialet ikke nødvendigvis behøver at være det eneste bedømmelsesgrundlag ved valget.
Opfylder flere end det påtænkte antal mindstekravene, kan udbyderen basere udvælgelsen på, at
sammensætningen skal skabe den bedst mulige konkurrence. Dette kan f. eks. være tilfældet, hvor
man prækvalificerer leverandører, der er er specialister på hver deres område, for derved at få den
største bredde i tilbuddene. Udvælgelsen behøver således ikke at bygge på, hvem der "bedst" er i
stand til at opfylde de tekniske mindstekrav.
I udbudsbekendtgørelsen i Københavns Lufthavn sagen hedder der bl. a. i udbudsannoncens afsnit 14: I forbindelse med
prækvalifikationen ønsker udbyder oplysninger og dokumentation om den tilbudsgivende virksomhed af økonomisk og
teknisk art i relation til entreprisens gennemførelse, herunder beskrivelse af virksomhedens kvalitetssikringssystem, faglige
kvalifikationer for ansvarlige medarbejdere tilknyttet sagen og referencer fra gennemførte arbejder af tilsvarende
kompleksitet og størrelsesorden som de udførte entrepriser. Der vil blive udvalgt max. 5 tilbudsgivere…."
Kendelsen er herved et udtryk for, at ingen leverandør har et retskrav på at kunne afgive et tilbud ved
begrænset udbud.[150]
I Klagenævnets kendelse af 9. marts 1998 (Ledøje-Smørum Kommune) anføres, at det fremgår af
princippet i Tjenesteydelsesdirektivets artikel 27, stk. 1, at der skal foretages en vurdering af alle de
virksomheder, der skal prækvalificeres.
Kommunen havde i en projektkonkurrence udbudt tjenesteydelsen totalrådgivning (arkitekt, ingeniør og landskabsarkitekt).
Da et ingeniørfirma som indgik i et af de prækvalificerede konsortier, meddelte udbyder, at man trak sig ud, svarede udbyder,
at det var et internt problem i konsortiet, da det ikke havde haft nogen betydning for prækvalifikation af konsortiet, hvilket
ingeniørfirma der indgik i det.
Nævnet udtalte endvidere, at indklagede havde handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet ved at tillade, at
sammensætningen af deltagerne i et af tilbudskonsortierne blev ændret tre dage før fristens udløb.
Dette skal sammenholdes med nævnets udtalelse i den samme sag, om at det ikke var i strid med direktivet at prækvalificere
et nyt tilbudskonsortium 25 dage før fristens udløb, efter at et andet prækvalificeret konsortium havde trukket sig
Udvælgelseskriterierne kan inddeles i tre kategorier, jf. i det følgende. [151]
Ovenfor punkt 7.1 er beskrevet, hvordan de opstillede udvælgelseskriterier skal være tilgængelige for interesserede
leverandører. Som eksempel på udformningen af en udbudsbekendtgørelse kan nævnes sagen Det Danske Handelskammer
mod Danmarks Statistik (kendelse af 14. september 1998): "Tjenesteyderen skal give oplysning om sin økonomiske og
tekniske formåen og må ikke være i restance til det offentlige med mere end 100 000 DKK. Som minimum skal følgende
oplyses: Virksomhedens balance eller uddrag heraf; en erklæring om virksomhedens samlede omsætning og dens omsætning
i forbindelse med sådanne tjenesteydelser, som aftalen vedrører, de seneste tre år; de uddannelsesmæssige og faglige
kvalifikationer hos tjenesteyderen og/eller virksomhedens medarbejdere; en liste over de betydeligste tjenesteydelser, der er
udført i løbet af de seneste år; en erklæring om virksomhedens årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af ledere;
en erklæring om hvilke udviklingsværktøjer, tjenesteyderen disponerer over og en beskrivelse af de foranstaltninger,
tjenesteyderen har truffet til sikring af kvaliteten."[152]
10.1 Leverandørens personlige forhold
Direktiverne [153] indeholder udtømmende lister over de tilfælde, hvor forhold af mere personlig
karakter kan føre til, at tilbudsgiveren – uden at der skeles til konkurrenternes forhold – udelukkes fra
udbudsproceduren. Det drejer sig om bl. a. følgende forhold:
– konkurs eller anden insolvensbehandling;
– dom for strafbart forhold, der rejser tvivl om den faglige hæderlighed;
– restancer i forhold til det offentlige;
67 of 371 06-10-01 17:48