PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

10.2.2 Særligt om tilbudsforbehold
Det kan undertiden være vanskeligt at afgøre, om et element i et tilbud er et tilbudsforbehold eller et
alternativt bud. Her er det lagt til grund:
• At et alternativt bud drejer sig om selve den udbudte opgaves indhold.
• Medens tilbudsforbehold drejer sig om aftalens juridiske og økonomiske ramme, såsom
betalingsfrister, ansvar, forsikring eller selve forståelsen af udbudsmaterialet. Der kan fxvære tale om
spørgsmål, hvor ordregiveren har lagt standardkontrakterne AB92 eller ABT til grund ved
udarbejdelsen af det kontraktudkast, som var en del af udbudsmaterialet.
• Et forbehold kan således bestå i, at tilbudsgiveren gør en større eller mindre ændring fra de af
ordregiveren opstillede juridiske/økonomiske rammer til en betingelse for at ville vedstå sit tilbud.
Som eksempel på et udbud, hvor der var en glidende overgang mellem forbehold og alternative bud,
kan nævnes Klagenævnets ovennævnte kendelse af 14. september 1998 (Danmarks Statistik).
• I følge udbudsbetingelserne kunne tilbudsgiverne tage forbehold over for de fleste elementer i et
medsendt kontraktudkast.
• Ordregiveren havde samtidig gjort 'kontraktvilkår' til et tildelingskriterium.
• Nævnet udtalte, at da der ikke var fastsat mindstekrav vedrørende kontraktvilkårerne, var dette
tildelingskriterium så upræcist, at det ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest
fordelagtige tilbud.
Hvis udbudsbetingelserne indeholder mindstekrav for alternative bud, vedrører disse mindstekrav dog
normalt afvigelser fra kravspecifikationen.
I sagen Albertsen & Holm mod Københavns Belysningsvæsen (kendelse af 26. januar 1998) tog
nævnet stilling til konditionsmæssigheden af individuelle forbehold og standardforbehold.
• Klageren, hvis bud var blevet afvist som ukonditionsmæssigt, havde udover en henvisning til
BYGs standardforbehold (og Dansk VVS standardforbehold) af november 1995 – i tilbudet dels
forudsat, at tilbudslistens priser var gældende for arbejde inden for normal arbejdstid dels
tilkendegivet at tilbudet var beregnet i henhold til Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 10.
oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder (fastpriscirkulæret).
• Klagenævnet fandt, at det utvivlsomt fremgik af udbudsbetingelserne, at indklagede alene ville
respektere standardforbehold, og at de to sidstnævnte forhold derfor gjorde tilbudet
ukonditionsmæssigt.
o Indklagede havde over for nævnet oplyst, at man accepterede standardforbehold, fordi disse
oftest frafaldes, hvorimod et tilbud, der antages med individuelle forbehold, kan føre til, at
bygherren alene kan få det fjernet mod økonomisk kompensation.
Se kendelse af 7. december 2000 (Kulturministeriet) om et udbud, hvor alle havde taget
brancheorganisationens standardforbehold. Der var tale om et forbehold over grundlæggende
elementer i udbudet.
I kendelse af 10. juni 1999 (Odder) afgjorde Klagenævnet, at en bemærkning i tilbudet var et
forbehold om et grundlæggende element, hvorfor tilbudet var ukonditionsmæssigt.
I kendelse af 8. oktober 1997 (Glostrup) blev det afgjort, at det ikke var en overtrædelse af
udbudsreglerne, at udbyder havde taget tilbudene i betragtning, selv om de alle var
ukonditionsmæssige, da udbyder havde haft tilstrækkeligt grundlag for vurderingen.
I kendelse af 23. november 1998 (Forskningsministeriet) var et forbehold mindre væsentligt, og
gjorde ikke tilbudet ukonditionsmæssigt.
160