PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - 11.2 Hvilke kriterier kan anvendes
sag 225/98, jf. meddelelse af 15. oktober 2001, er der dog alene tale om et tillægskriterium. Ordregiver havde
selv under sagen tilkendegivet, at kriteriet var subsidiært i forhold til de øvrige kriterier.
Domstolen korrigerede endvidere Kommissionens fortolkning af Beentjes-dommen (sag 31/87, saml. 1988 side
4635), idet domstolen anførte, at man allerede i Beentjes-dommen havde accepteret, at sociale hensyn indgik
som et kriterium for tildeling af ordren.
I kendelse af 14. september 1998 (Danmarks Statistik) udtalte Klagenævnet, at et tildelingskriterium er lovligt, hvis det
har til formål og er egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Vurderingen (heraf) skal ske ved at sammenholde tilbudskriteriet med udbudsbetingelserne, og denne vurdering
skal foretages uafhængigt af de tilbud, som kriteriet senere skal anvendes ved vurderingen af.
tilfælde, hvor der er adgang til at afgive alternative tilbud, skal tildelingskriteriet være egnet til at identificere
det økonomisk mest fordelagtige tilbud blandt de tilbud, der opfylder samtlige udbudsbetingelser, og de
tilbud, der alene opfylder mindstekravene (jf. fx TYD artikel 24)
I den konkret sag var tildelingskriteriet 'Kontraktvilkår' så upræcist, at det ikke er egnet til at identificere 'det
økonomisk mest fordelagtige tilbud'.
I kendelse af 26. januar 1998 (Københavns Belysningsvæsen) udtalte nævnet, at underkriteriet rimelighed ikke var
egnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
I kendelse af 23. februar 2001 (Kæmpe) udtalte Klagenævnet, at det var i strid med EU's udbudsregler, at udbyderen
havde fastsat »Økonomi, herunder bydernes soliditet« som underkriterium til tildelingskriteriet.
Klagenævnet henviste til, at forhold af den pågældende karakter var indgået i prækvalifikationen, og at det
nævnte underkriterium ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud ved en
tjenesteydelse som den aktuelle.
Det kan dog ikke udelukkes, at et kriterium efter sit indhold kan være egnet både som udvælgelses- og som
tildelingskriterium, jf fx kendelse af 2. maj 2000 (Uniqsoft). Men i det samme udbud kan et kriterium ikke genbruges.
Underkriterier skal anføres i den rækkefølge, de tillægges vægt, med mindre dette ikke er muligt, jf Klagenævnets
kendelse af 27. september 2000 (Blåvandshuk).
Rækkefølgen må ikke efterfølgende ændres.
Med kendelse af 10. februar 1997 (Lynettefællesskabet) fastslog Klagenævnet, at det var i strid med
gennemsigtighedsprincippet, at den skematiske vægtningsmodel til vurderingen af buddene benyttede andre
kriterier end kriterierne i udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet.
Anvendelsen af modellen var endvidere i strid med ligebehandlingsprincippet, da modellen var opstillet
sådan, at den uanset de andre tilbudsgiveres priser reelt kun kunne føre til antagelse af en bestemt
tilbudsgiver.
I kendelse af 3. januar 2002 (AC-Trafik) tog Klagenævnet dog ikke en klage over, at den indbyrdes procentvise
vægtning af underkriterierne og den pointskala, der ville blive anvendt, ikke var angivet i udbudsbekendtgørelsen,
til følge. Klagenævnet henviste til, at der ikke efter de EU-udbudsretlige regler er krav om, at en udbyder, der har
angivet underkriterierne til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud i prioriteret rækkefølge, tillige skal
fastsætte en procentvis vægtning/pointskala af underkriterierne og oplyse om denne vægtning ved udbudet.
De kommende direktiver fastslår som en hovedregel, at ordregiver i udbudsmaterialet skal angive, hvordan den helt
præcist vil vægte underkriterierne i forhold til hinanden.
Generelle betingelser
http://127.0.0.1:800/Default/https@www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/tildelingskriteri...
Page 2 of 2
14/03/2005