PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

de vigtigste danske eksportmarkeder kapitel
ler, som gælder i EU-landene.
Man skal – dels fordi EØS-aftalen stadig er relativt ny, og fordi
skiftet mod mere driftsøkonomiske betragtninger frem for de lokalpolitiske
hensyn er begyndt at vinde ind – være varsom med at
negligere det norske marked under henvisning til den lave markedsandel
for udenlandske firmaer. Markedet er af de nævnte
grunde inde i en ny udvikling, og danske virksomheder har en goodwill,
der kan udnyttes i salgsarbejdet.
Indkøbsmyndighederne i Norge
De offentlige indkøb i Norge var i 1995 på ca. NOK 145 mia. Heraf
stod staten for en andel på NOK 72 mia., mens de 435 kommuner
i landet stod for NOK 53 mia. Endelig stod de norske fylker
(amterne) for samlede indkøb til en værdi af NOK 20 mia. På den
statslige side foretages udbuddene af departementerne (ministerierne)
samt af nogle statslige institutioner som Husbanken og Statens
Petroleumsvirksomhed.
De norske statslige myndigheder udbyder først og fremmest
udstyrsleverancer. Norske opgørelser over udbud viser, at disse
områder er blandt de vigtigste i myndighedernes indkøbspolitik:
• Kontorudstyr
• Møbler og inventar
• Køretøjer
• Anlægsmaskiner
• Maskiner generelt
• Uniformer
• Videnskabeligt udstyr
Der findes ingen statistik over fordelingen af udbud på offentlige
indkøbere i Norge. Derimod kan man danne sig et indtryk af
udbudsmarkedet ved at kigge på det samlede offentlige indkøb i
Norge fra 1992-1995:
4
83