PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
Kravet om, at loven eller den administrative forskrift skal være bekendtgjort, er udtryk for, at
offentligheden skal have mulighed for orientere sig om eneretten gennem de kanaler, som er normale
for den pågældende type retsakter. F. eks. offentliggøres kommunale affaldsregulativer i de lokale
aviser [219] og et således offentliggjort regulativ om benyttelsespligt til et bestemt kommunalt
affaldsfællesskab opfylder kravet i direktivets artikel 6.
Betingelsen om, at eneretstildelingen skal være i overensstemmelse med Traktaten, afhænger først og
fremmest af en vurdering af, om der ved tildelingen sker en overtrædelse af traktatbestemmelserne om
fri bevægelighed for varer, tjenester kapital og arbejdskraft samt konkurrence- og
statsstøttebestemmelserne.
I den nævnte delrapport fra Justitsministeriets tværministerielle embedsmandsudvalg vurderede udvalget bl. a., om pligten til
at benytte bestemte (danske) anlæg udgjorde et ulovligt eksportforbud, jf . traktatens artikel 34. Udvalget konkluderede efter
en gennemgang af EF-Domstolens praksis og af de forordninger og direktiver, som er blevet udstedt på affaldsområdet, at
eneretten (i form af en benyttelsespligt) ikke var i strid med Traktaten, fordi den danske affaldsordning forfølger samme
formål, som kommer til udtryk i EF-Domstolens praksis samt affaldsforordningen og -direktivet. Disse formål er udtrykt i
selvforsynings- og nærhedsprincipperne.
EF-Kommissionens Generaldirektorat XV har i skrivelse af 7. december 1995 til den nederlandske
faste repræsentant ved EU taget stilling til spørgsmålet om anvendelse af Tjenesteydelsesdirektivets
artikel 6. Sagen drejede sig om to nederlandske kommuner, der uden udbud overdrog
affaldsindsamlingen til et af kommunerne 100% ejet datterselskab.
I skrivelsen anfører Kommissionen, at begrebet eneret skal fortolkes snævert, fordi artikel 6 er en
undtagelsesbestemmelse. Enerettigheder eller eksklusive rettigheder vedrører en monopollignende
situation, hvor den pågældende leverandør er den eneste, der i et bestemt geografisk område må
udføre den pågældende tjenesteydelse.
I skrivelsen siges det endvidere, at kravet om, at eneretten skal være tildelt i henhold til bekendtgjorte love eller
administrative bestemmelser, ikke betyder, at disse bestemmelser allerede skal foreligge, før eneretten tildeles; det er således
acceptabelt, at organet oprettes først, og at eneretsbestemmelserne derefter offentliggøres.
Det kan udledes af Kommissionens udtalelse, at det ikke er i strid med artikel 6, at en administrativ
forskrift, der er grundlag for eneretten, er udstedt af den samme myndighed, som er ordregiver i den
konkrete opgaveoverdragelse.
KonkurrenceSekretariatet har tidligere givet udtryk for, at forskriften skulle være udstedt af en trinhøjere myndighed, jf .
KonkurrenceNyt nr. 10/95, hvorefter eneretstildelingen (til de kommunale affaldsselskaber) skulle udfærdiges af
miljøministeren, for at den kunne udnyttes i forholdet mellem kommunerne og affaldsselskaberne. Denne opfattelse er blevet
revideret i lyset af Kommissionens netop nævnte udtalelse.
Sagen om det nederlandske kommunalt ejede affaldsselskab er blevet forelagt EF-Domstolen til
præjudiciel afgørelse (sag C-360/ 96). Generaladvokaten foreslår, at forholdet bedømmes som en
selvudført tjeneste [220]
[180]. FSVD art. 2, stk. 6, jf. udtrykket "så fuldstændige som muligt". Kommissionen skal løbende revidere listerne, men
dette er indtil nu ikke sket
[181]. art. 6, stk. 1. F. eks. et varmeværks tomatavling. Se dog undtagelserne i stk. 2
[182]. FSVD art. 2, stk.2, litra a
[183]. For så vidt angår vandværker o.l. gælder der endvidere den særlige regel, at deres eventuelle sideordnede aktiviteter
med bortledning og rensning af spildevand er omfattet af FSVD, se nærmere art. 6, stk.2, litra b, der er en undtagelse fra den
ovenfor nævnte hovedregel i art. 6, stk. 1. Der kan opstå afgrænsningsproblemer i en kommunal virksomhed.
85 of 371 06-10-01 17:48