PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

6.1.5 Udbud efter forhandling uden forudgående
udbudsbekendtgørelse
Hvornår kan denne udbudsform anvendes
Udbud efter forhandling uden udbudsbekendtgørelse kan kun bruges undtagelsesvist. De tilfælde, hvor
udbudsformen kan anvendes, er udtømmende opregnet i udbudsdirektivets art. 31.
I udbudsdirektivet gives der som noget nyt adgang til køb over en varebørs eller køb i forbindelse med
konkurs eller lignende i samme grad som i FSVD, se nedenfor under punkt II. Dette er en ændring i
forhold til de tidligere direktiver. Herudover er der ikke sket andre ændringer i retstilstanden, hvorfor den
tidligere praksis fra EF-Domstolen, Klagenævnet for Udbud og Konkurrencestyrelsen fortsat har relevans.
Modsat hvad der gælder ved udbud efter forhandling med en udbudsbekendtgørelse, er der ved udbud
efter forhandling uden udbudsbekendtgørelse ikke krav om, at man skal give et vist mindsteantal
leverandører mulighed for at give bud. Man kan her gå direkte i forhandling med en enkelt leverandør.
Udbudsformen kan anvendes i følgende tilfælde:
I. Fælles for bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter
1. Manglende bud/ikke egnede bud
Udbudsformen kan anvendes, hvis der ved et forudgående begrænset eller offentligt udbud ikke afgives
bud eller ikke afgives egnede bud, jf. direktivets art. 31, stk. 1, litra a (tidligere BAD art. 7, stk. 3, litra a,
VIKD art. 6, stk. 3, litra a, TYD art. 11, stk. 3, litra a)
Ved ikke-egnede bud forstås bud, der kan sidestilles med manglende bud, fordi budet ikke har nogen
relevans for den ordregivende myndigheds indkøbsbehov og af den grund er totalt uegnet til at opfylde
den ordregivende myndigheds formål, som det er beskrevet i udbudsmaterialet.
Det er en forudsætning, at de oprindelige kontraktvilkår ikke ændres væsentligt, og at der på
Kommissionens anmodning forelægges denne en rapport.
2. Tekniske eller kunstneriske grunde eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af enerettigheder.
Dette er en meget snæver undtagelse, der kun kan anvendes i de tilfælde, hvor det ville kunne betragtes
som misbrug at opfordre til afgivelse af bud eller interessetilkendegivelser, fordi der kun findes én
leverandør, der kan møde behovet, jf. direktivets art. 31, stk. 1, litra b (tidligere BAD art. 7, stk. 3, litra
b, VIKD art. 6, stk. 3, litra c, TYD art. 11, stk. 3, litra b).
Hvor snævert bestemmelsen skal forstås, fremgår også af dom fra EF-Domstolen, C-328/92 (Sml
1994 s.1569) om indkøb af farmaceutiske produkter omfattet af enerettigheder, hvor
Domstolen præciserede, at det var en betingelse, at en vare af den ønskede art ikke kunne
fremskaffes fra en anden leverandør.
Konkurrencestyrelsen har i en sag om Kommunedatas leveringer af edb-ydelser til Københavns
Kommune i 1998 udtalt, at det ikke kunne udelukkes, at kommunen kunne benytte
undtagelsesbestemmelsen til at indgå en kontrakt med Kommunedata, som havde ophavsretten til det
meste af programmellet, som kommunen var henvist til at bruge.
EF-Domstolen udtalte i sag C-79/94 (Kommissionen mod Grækenland), at det forhold, at de 6
producenter, der var indgået rammeaftale med (uden udbud), var de eneste, der kunne levere
varerne, ikke bragte forholdet ind under det tidligere VIKD art. 6, stk. 3, litra c.
Såfremt en ordregiver ønsker at foretage en udbygning af en eksisterende bygning, kan bestemmelsen
muligvis undtagelsesvist give hjemmel til, at bygherren uden udbud kan henvende sig til den tidligere
arkitekt/tekniske rådgiver. Dette kan fx være tilfældet, når der er ydet en særlig kreativ eller teknisk
81