PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
Klagenævnet udtalte herom, at enhver henvendelse fra en udbyder til tilbudsgivere om priser
indebærer en risiko for, at tilbudsgiver benytter den mulighed, som forespørgslen giver, for ved
besvarelsen af forespørgslen at sænke prisen. En sådan henvendelse indebærer således en risiko for
tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, også selv om der er rettet enslydende henvendelse til
samtlige tilbudsgivere. Henvendelse til tilbudsgiverne om priser kunne kun ske, når det efter vurdering
af samtlige bud var åbenbart, at der i et eller flere bud var sket en fejl, og det var ikke tilfældet i
sagen.
EF-Domstolen har i en dom af 8. maj 1996 (Adia Interim mod Kommissionen) udtalt sig om en ordregivende myndigheds
pligt til at kontakte en tilbudsgiver. Forholdet var indirekte styret af Tjenesteydelsesdirektivet, som i medfør af EU's
Finansforordning også skal respekteres ved f. eks. EU-Kommissionens udbud. Finansforordningen forbyder som
udgangspunkt enhver form for kontakt mellem institutionen og den bydende efter åbningen af buddene, med mindre et bud
(undtagelsesvis) "nødvendiggør, at der indhentes yderligere oplysninger, eller med henblik på at korrigere åbenlyse materielle
fejl i udformningen af buddet". Hverken ud fra denne bestemmelse eller ud fra princippet om god forvaltningsskik og
ligebehandlingsprincippet er der ifølge EF-Domstolen en pligt til at tage kontakt med en tilbudsgiver, hvis tilbud indeholder
en gennemgående regnefejl, der dog ikke kan betegnes som særlig åbenbar, og hvis nærmere karakter eller årsag ikke har
kunnet fastlægges. I et sådant tilfælde ville enhver kontakt med den pågældende tilbudsgiver nemlig indebære en risiko for, at
tilbudsgiveren, under påskud af blot at ville foretage en rettelse, afgiver et nyt bud.
Opmærksomheden henledes på, at ordregiveren ikke i alle tilfælde er afskåret fra at foretage
ændringer i materialet fra tilbudsgiverne.
Ved projektkonkurrencer kan tilbudsgiver således i visse situationer skære de indkomne forslag til, så de passer ind i
udbudsbetingelserne, når dog den bærende ide i projekterne bevares. I sagen mod Københavns Pædagogseminarium lagde
nævnet vægt på, at beskæringen kunne ske på ensartet måde i forhold til alle indkomne forslag, så forslagene fik det samme
grundlag at konkurrere på. Klagenævnet anførte, at det stod indklagede klart, at ingen af tilbuddene kunne realiseres til den
fastsatte maksimale omkostning, men indklagede valgte – i stedet for at anse alle bud for ukonditionsmæssige – at afgøre, om
buddene opfyldte udbudsbetingelsernes krav vedrørende bygningsomkostninger på grundlag af en vurdering af, om
projekterne ved en bearbejdning og beskæring kunne komme til at opfylde kravet.
I kendelse af 9. oktober 1997 (Hinnerup Kommune) udtalte nævnet, at indklagede ved at acceptere et projekt, der forudsatte
en anden løsning end forudsat i udbudsmaterialet, havde forskelsbehandlet tilbudsgiverne. Det antagne projekt skulle have
været ansat for ukonditionsmæssigt og afskåret fra at blive taget i betragtning. Kendelsen er nærmere beskrevet nedenfor
punkt 8.2.
Et særligt problem opstår, når ordregiveren ved afslutningen på udbudsproceduren ensidigt
favoriserer en eller flere tilbudsgivere ved direkte at ændre i tildelingskriterierne, f. eks. ved at
tilrettelægge vægtningen af tilbuddene på en måde, der udelukker en objektiv bedømmelse af samtlige
tilbud.
Det følger af de enkelte direktiver [25] , at ordregiveren i udbudsbekendtgørelsen eller
udbudsbetingelserne skal anføre alle de kriterier, ordregiveren påtænker at benytte, så vidt muligt efter
den betydning, de tillægges, med de vigtigste først.
Bestemmelserne er udtryk for et gennemsigtighedsprincip. Bedømmelsen af de indkomne tilbud skal
ske efter forud fastsatte kriterier, som gør det muligt for potentielle tilbudsgivere på et objektivt
grundlag at vurdere mulighederne for at få ordren.
Som anført behøver ordregiveren først at fastlægge disse kriterier ved fremsendelsen af
udbudsmaterialet. Kriterierne skal altså ikke offentliggøres i udbudsbekendtgørelsen. Dette fremgår da
også af skabelonerne for udbudsbekendtgørelser.
Det er blevet anført, at ordregiveren ved en sen udarbejdelse af tildelingskriterierne kan komme i
konflikt med ligebehandlingsprincippet, fordi ordregiveren med sit kendskab til kredsen af
tilbudsgivere kan være fristet til at tilpasse kriterierne til en bestemt kandidat eller kategori af
kandidater og derved udelukke konkurrencen. Udgangspunktet er imidlertid, at ordregiveren kan
17 of 371 06-10-01 17:48