PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Markedsanalyse https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/026/?print=1
Markedsanalyse
Konkurrencestyrelsen:
Danske virksomheders muligheder ved offentlige EU-udbud i udlandet
3. Markedsanalyse
3.1 Markedet for offentlige indkøb i EU
Danske virksomheder, som deltager i offentlige indkøb på EU-markederne, er ikke nødvendigvis meget store. Det er mere
karakteristisk, at de ofte er højt specialiserede eller meget eksportorienterede, og at de derfor har et indgående kendskab til
både deres marked og de konkrete udbydere.
Denne markedskontakt kommer bl.a. til udtryk ved, at de i høj grad arbejder gennem lokale repræsentanter og
personkontakter.
Trods deres forskellighed i størrelse og speciale har de imidlertid en række andre ting til fælles. De opererer inden for det
fælles marked med dets sæt af fælles regler. De er i høj grad afhængige af dansk økonomisk politik og erhvervspolitik. Og de
har deres udgangspunkt i et lille sprog- og kulturområde, hvilket de må kompensere for på anden vis.
Inden vi koncentrerer os om virksomhedernes holdning til en række mere konkrete spørgsmål med tilknytning til
udbudsmetoder og erfaringer med hensyn til udbud, er det imidlertid vigtigt at danne sig et indtryk af det samlede marked for
offentlige indkøb i EU og dets fordeling på kategorier af udbydere.
Desværre er disse mere generelle forhold kun spinkelt belyst i de officielle statistikker. Der er en fundamental mangel på
"bottom up" informationer, dvs. oplysninger fra de enkelte virksomheder om deres aktiviteter inden for området offentlige
indkøb.
Man må derfor tage udgangspunkt i nationalregnskabs-statistikkerne og handelsstatistikkerne for medlemslandene og derfra
drage nogle konklusioner.
På grundlag af en sektoropdelt analyse af medlemslandenes økonomier er det på denne måde muligt at danne sig et indtryk
af de offentlige indkøbs størrelse målt i forhold til bruttonationalproduktet i de enkelte medlemslande.
Da offentlige indkøb imidlertid dækker hele feltet af indkøb til det offentlige, inkl. de indkøb, som ikke er dækket af
udbudsreglerne, så giver en sådan analyse ikke direkte svar på, hvor stor en del der indkøbes på basis af anvendelsen af EUs
udbudsregler.
Tabel 3.1: Det totale marked for offentlige indkøb i EU-15. I mia kr., 1994.
Land Andel af BNP Mia. kr.
Belgien/Luxembourg 5,8 - 7,2 pct. 87 - 112
Danmark 11,0 pct. 101
Frankrig 10,2 - 10,7 pct. 847 - 889
Tyskland 13,0 - 13,5 pct. 1.655 - 1.720
Grækenland 6,5 - 8,2 pct. 47 - 59
Irland 8,7 - 9,8 pct. 29 - 33
Italien 8,6 - 9,6 pct. 545 - 611
Holland 8,5 - 9,0 pct. 175 - 186
Portugal 11,4 - 12,0 pct. 63 - 66
Spanien 9,4 - 9,9 pct. 283 - 298
Storbritannien 14,4 - 14,5 pct. 915 - 925
Østrig 11,6 - 12,0 pct. 169 - 175
Finland 10,8 - 12,3 pct. 76 - 87
Sverige 14,6 - 14,7 pct. 211 - 212
EU i alt 11,2 - 11,8 pct. 5.203 - 5.474
Kilde: Offentlige indtægter og gæld. Europa-Kommissionen 1995
Det er klart, at vi har at gøre med et meget betydeligt marked til en årlig værdi af mere end 5000 milliarder danske kroner.
Det er imidlertid også klart, at der er ret store forskelle mellem de enkelte markeder både målt i værdier og i andel af
bruttonationalproduktet med store traditionelle danske markeder som Storbritannien, Tyskland, og Sverige liggende meget
højt.
Der eksisterer ikke nogen oversigt over fordeling af de enkelte landes indkøb på hjemlige og udenlandske leverandører. Det er
1 of 9 14/03/2005 17:18