PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Ordregivernes situation https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/077/?print=1
jobbet som offentlig indkøber, og måske samtidig en tilkendegivelse af, at virksomhederne har fået større muligheder for at
sætte prisen selv. Der har også været enkelte tilkendegivelser i retning af en mistanke om, at der ligefrem er blevet etableret
aftaler mellem leverandører, som kunne ligne kartelsammenslutninger. Samme opfattelse gav Kommissionen og Rådet også
udtryk for. Den manglende mulighed for forhandling med leverandørerne medfører efter deres opfattelse i visse tilfælde
højere priser.
Det helt afgørende spørgsmål - om udenlandske virksomheders deltagelse i leverancer som følge af EU-reglerne - kan ikke
vurderes præcist ud fra de interviews, der er foretaget i forbindelse med denne undersøgelse. Blandt de interviewede kan
stemningen bedst sammenfattes som, at en lille men stadigt stigende andel af leverandørerne kommer fra andre lande end
ordregiverens. I tilfælde, hvor udenlandske firmaer deltager, sker det ofte via en lokal repræsentant i ordregiverens land.
Nogle ordregivere stiller ligefrem krav om, at virksomhederne er repræsenteret i ordregiverens land, fordi de ønsker en tæt
kontakt til virksomheden.
Det er en klar konklusion af undersøgelsen, at udenlandske virksomheder stort set kun deltager i udbud (med succes), hvis de
arbejder gennem en agent eller gennem egen etablering i ordregiverens land. Dette krav kan ikke, og bliver heller ikke,
formuleret så håndfast som oven for, og det ville da også være en overtrædelse af reglerne, hvis det skete. Men det er
derimod ofte realiteten, at virksomheden skal have en repræsentation tæt på ordregiveren, hvis den skal have succes.
Flere udenlandske virksomheder beder om udbudsmaterialet, men de byder ofte ikke, og det kan bl.a. skyldes, at der ikke
anvendes mange ressourcer på at oversætte udbudsmaterialet til andre sprog. Sker det, skyldes det i de fleste tilfælde, at
man meget bevidst ønsker udenlandsk deltagelse i løsningen af en opgave.
7.2 Ordregivernes vurdering af tilbud
Det er hensigten med udbudsreglerne, at de offentlige ordregivere skal reagere efter markedsøkonomiske principper og vælge
de bedste tilbud set i forhold til de givne specifikationer. Undersøgelsen har som oven for nævnt vist, at der er en bred
tendens til, at ordregiverne har opbygget specifikke og veldefinerede indkøbsprocedurer som følge af reglerne, og især som
følge af deres kompleksitet og frygten for at få kritik for at overtræde reglerne.
Selv om enkelte af de interviewede indrømmede, at der stadig var en tendens til, at man gerne ville støtte lokale
virksomheder i forbindelse med udbuddene, så var det ikke fornemmelsen, at dette var en generel holdning, hverken officielt
eller reelt. Derimod var der ikke almindelig opbakning bag princippet om, at det altid gælder om at få den laveste pris.
Forhold som kvalitet, leveringssikkerhed og leveringstidspunkt spiller tilsyneladende en lige så stor rolle i ordregivernes
indkøbspolitik. De fleste ordregivere opererer med et pointsystem til bedømmelse af de indgivne bud, og her er prisen i reglen
vægtet højt, men også leveringstid og andre forhold omkring leveringen spiller i de fleste tilfælde en stor rolle.
Der er også tale om en differentieret holdning til priskriteriet alt efter hvilke ydelser, der er tale om. Drejer det sig f.eks. om
indkøb af stort omfang, kan der være tale om produkter, der skal bruges i mange år. Derfor er en langsigtet strategi, der
indeholder krav om kvalitet, holdbarhed, muligheder for servicering osv., meget vigtig i sådanne tilfælde. Er der derimod tale
om standardindkøb af billigere standardprodukter, som f.eks. papir, er det nemmere at lave en prissammenligning på de
tilsvarende produkter.
Fra især tysk og svensk side blev der endvidere lagt vægt på miljømæssige forhold i forbindelse med produkter, der indkøbes.
Også emballagen spiller en rolle, og i Stockholm har man ligefrem en miljøhåndbog, der følges af indkøberne. Noget
tilsvarende findes i Storbritannien, hvor man har en "Best Practices Guide" for indkøberne. I Frankrig gøres der ligeledes
forsøg på at integrere miljøhensyn, men det nævnes også, at da sådanne forhold reguleres af andre nationale og europæiske
standarder, er der ikke grund til at bruge kriterier vedrørende miljø i udbuddene. Anvendelse af de fælles EU-regler for
miljørevision af virksomheder og for miljømærker for produkter er derimod ikke indarbejdet i indkøbspolitikken hos de
interviewede.
7.3 Udbudsprocedurer
Ifølge oplysninger fra Europa-Kommissionen, baseret på 1996-tal, er de offentligt udbud de mest anvendte inden for EU. I alt
57 pct. af samtlige udbud var i dette år offentlige udbud, mens de begrænsede udbud udgjorde præcist en tredjedel. Udbud
efter forhandling anvendtes kun i 10 pct. af tilfældene. Kommissionen noterer også en forskel mellem forskellige typer
udbydere: det er de lokale myndigheder, og EU-institutionerne, der mest bruger offentligt udbud. Samtidig ligger det klart, at
de offentlige udbud mest bruges i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, der også i reglen er forholdsvis store. De
offentlige udbud bruges mindre i forbindelse med vareleverancer og endnu mindre i forbindelse med køb af tjenesteydelser,
hvor såvel begrænset udbud og udbud med forhandling anvendes meget.
Kommissionen har også på basis af TED-databasen undersøgt, hvorledes de forskellige procedurer blev anvendt i
medlemslandene. Her er der markante forskelle, i hvert fald for det år, som undersøgelsen vedrører, nemlig 1995:
Tabel 7.1: Offentligt udbud i forhold til samtlige udbud (1995):
Belgien 72,0 pct.
Tyskland 66,7 pct.
Danmark 20,3 pct.
Spanien 96,5 pct.
Frankrig 60,5 pct.
Grækenland 77,4 pct.
Italien 21,0 pct.
Irland 50,4 pct.
Luxembourg 77,1 pct.
Holland 37,8 pct.
3 of 7 14/03/2005 17:24