PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
direktiverne angivet i ECU, og ikke først i SDR. Dette gælder f. eks. F&U tjenesteydelser og vigtige teletjenesteydelser.
Der gælder forskellige tærskelværdier for de forskellige typer indkøbskontrakter.
Eksempelvis er tærskelværdien for bygge- og anlægsarbejder i dag på 38.029.866 kr. Denne tærskel
gælder både efter Bygge- og anlægsdirektivet og efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet [62] , og
uanset om der er tale om statslige eller kommunale ordregivere.
Derimod er tærsklen for vareindkøb og tjenesteydelser forskellig, afhængig af, om det er
Vareindkøbsdirektivet og Tjenesteydelsesdirektivet eller Forsyningsvirksomhedsdirektivet, der skal
anvendes.
– Tærsklen efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet er på 4.430.193 kr. for
telekommunikationsvirksomheder, og 3.042.389 kr. for de fleste andre forsyningsvirksomheder.
– Tærsklen for varer og tjenesteydelser er væsentlig lavere i de to direktiver for den offentlige sektor.
For statslige myndigheder og institutioner er tærsklen normalt på 988.777 kr. For de øvrige
ordregivere omfattet af de to direktiver er tærsklen normalt på 1.521.195 kr..
De statslige myndigheder og institutioner er opregnet i bilag I til Vareindkøbsdirektivet. (som der henvises til i
Tjenesteydelsesdirektivet). Dette bilag kan Kommissionen efter direktivets artikel 29 løbende ajourføre [63] . Dette sker kun
sjældent. I forbindelse med vedtagelsen af direktiv 97/52 blev bilag 1 imidlertid revideret. For Danmark er anført Folketinget
og 20 ministerier med tilhørende institutioner. Henvisningen i de to direktiver til de "i bilag I opførte ordregivende
myndigheder" må forstås som omfattende den til enhver tid værende sum af ministerområder med tilhørende institutioner. En
ændring af ministerområderne (eller navnene herpå) medfører således ikke en ændring af den udbudsretlige behandling af
den ændrede institution. I forhold til de tredjelande, som EU har indgået aftaler med, afgrænser den liste, Kommissionen har
meddelt WTO, de ordregivere, der er underlagt den lave tærskel.
Ordregivere, der omfattes af definitionen "offentligretlige organer", vil ikke være under den lave tærskel, selv om f. eks. den
offentlige kontrol, som har bragt dem ind under definitionen, udøves af en statslig myndighed. Den lave tærskel gælder alene
for ordregivere, der kan betragtes som del af centraladministrationen, sådan som dette begreb må fortolkes efter bilaget.
Eksempelvis vil AMU-centrene være under den højere tærskel.
Tærskelværdierne er angivet eksklusiv moms.
En mere detaljeret oversigt over samtlige tærskelværdier findes i BILAG 7.
5.3 Kontraktværdien og tærskelværdien
Ved vurderingen af, om man er over eller under tærskelværdien ser man på den forventede værdi af
kontrakten eksklusiv moms.
Direktiverne bruger udtrykket den "anslåede værdi"[64] . Heri ligger, at ordregiveren skal anvende sit
bedste skøn. I tvivlstilfælde kan der være behov for en nærmere undersøgelse af markedet. [65]
Andre indkøberes erfaring kan indgå i vurderingen. Det er imidlertid ordregiverens eget ansvar at
tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for vurderingen.
I Klagenævnets kendelse af 12. december 1996 (Entreprenørforeningen mod Sønderborg Kraftvarmeværk), blev det fastslået,
at ordregiveren ikke havde skaffet sig et tilstrækkeligt sikkert grundlag i en situation, hvor de tre tilbud alle var mere end
dobbelt så høje som den pris, der var oplyst ved en telefonisk forespørgsel til en anden ordregiver.
Såfremt ordregiver kan dokumentere at have udvist et fornuftigt skøn, påvirker det ikke
udbudsforretningens lovlighed, såfremt det vindende bud til overraskelse for ordregiver og dennes
rådgivere ligger over tærsklen.
5.3.1 Sammenlægning af flere kontrakter
37 of 371 06-10-01 17:48