PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Den forholdsvis store andel af virksomheder der klager til ”andre” (21%), dækker for størstepartens
vedkommende over virksomhedens egen advokat. Denne sammenhæng er på ingen måde
overraskende, idet virksomhedernes egne advokater i forvejen tager sig af andre juridiske problemstillinger,
retlige tvister mv. Det må endvidere formodes, at det spiller en ikke uvæsentlig
rolle, at der er et fortrolighedsforhold mellem virksomhed og den part som bringer klagen videre.
Men tabel 6.2. viser samtidig en anden meget vigtig pointe. Virksomhederne klager ikke direkte
til den ordregivende myndighed. Forklaringen hviler formentligt på, at virksomhederne står i en
bedre position med en organisation, en offentlig myndighed eller sin egen advokat i ryggen. Endvidere
må det formodes, at virksomhederne oplever risikoen for black-listning som mindre, når
den ikke selv står ansigt til ansigt med den ordregivende myndighed.
6.2 Hvad er baggrunden for ikke at klage?
Nedenfor fremgår virksomhedernes baggrunde for ikke at klage, når de føler sig uretmæssigt behandlede
23 . Af tabel 6.3 ses det, at virksomhederne har to typer holdninger til hvorfor de ikke
klager. Knap halvdelen af virksomhedernes svar peger på, at det ikke er umagen værd at klage
(45%) – altså at indsatsen ikke forventes at stå mål med resultaterne. Et lige så stort antal begrunder
baggrunden for ikke at klage med, at de frygter risikoen for black-listing, eller at virksomhederne
har en klar holdning til, at man ikke klager over sine potentielle kunder (45%).
Tabel 6.3: Hvorfor klager virksomhederne ikke?*
Svar Antal svar Procent
Det er ikke umagen værd – for dyrt – hjælper ikke 18 45
”Vi klager ikke”- risiko for black-listing 18 45
Manglende viden om klagemuligheder 0 0
Andet 4 10
I alt 40 100
Bem: Virksomhederne har afgivet flere svar på spørgsmålet. *: Procentudregningen er af tekniske grunde baseret på
antal svar, og ikke som i rapportens andre tabeller, på antal virksomheder.
Resultaterne stemmer i nogen grad overens med resultaterne fra Dansk Handel & Service´s tidligere
refererede undersøgelse af såvel danske som udenlandske udbud. I denne undersøgelse
fremstod den væsentligste grund til ikke at klage, at klagesystemet er utilfredsstillende. Den
næstvigtigste årsag var risikoen for blacklisting.
Resultaterne skal igen tages med forbehold for virksomhedernes relativt få klageerfaringer ved
udenlandske EU-udbud. Dette er muligvis også forklaringen på, at ingen virksomheder peger på
manglende viden og information om klagemulighederne, som grund til ikke at klage. De få virksomheder
som har erfaringer med klager må forudsættes, at have et generelt stort kendskab til
udbudsreglerne og klagemuligheder – og har formentligt også haft kontakt til Konkurrencestyrelsen.
Konkurrencestyrelsens erfaringer fra EU-initiativet viser dog, at selv når virksomhederne klager
gennem Konkurrencestyrelsen, så har virksomhederne en betydelig frygt for at blive blacklistet.
23
En række af svarkategorierne er beslægtede, og i sagens natur hviler en beslutning om ikke at klage, på en række forskellige
faktorer.
57