PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
ønsker at teste markedet, men på forhånd har besluttet at holde opgaven in house. Allerede af hensyn
til tilbudsgivernes transaktionsomkostninger bør udbud på skrømt undgås.
I kendelse af 18. september 1998 (Frederiksberg kommune) udtalte Klagenævnet, "at det næppe kan afvises, at en udbyder,
der annullerer et udbud med henvisning til et kontrolbud, i visse tilfælde kan blive erstatningspligtig over for de eksterne
tilbudsgivere, fx hvis udbyderens reelle formål med udbuddet har været at motivere sine medarbejdere til en højere
effektivitet, og udbyderen derfor fra begyndelsen reelt ikke har regnet med at skulle vælge en ekstern tilbudsgiver."
4.3 Rammeaftaler
4.3.1. Generelt
Direktiverne om offentlige kontrakter indeholder ingen udtrykkelige bestemmelser om, at en
ordregivende myndighed – efter udbud – kan indgå "rammeaftaler" med den virkning, at der derefter –
uden særskilt udbud – kan indgås aftaler om konkrete leverancer, der falder inden for rammen.
Alene Forsyningsvirksomhedsdirektivet giver i artikel 5 en udtrykkelig hjemmel til at anvende en
sådan praksis.
Europa-Kommissionen har i sin Meddelelse om offentlige Indkøb [53] peget på, at det på markeder, der er i konstant
bevægelse, ikke er økonomisk hensigtsmæssigt for offentlige indkøbere at lade sig forpligte af faste priser og vilkår.
Offentlige indkøbere føler derfor et stigende behov for at kunne administrere deres indkøb på langt sigt. Denne type
kontrakter bør derfor være indrettet fleksibelt, når det gælder de grundlæggende vilkår. Kommissionen bebuder derfor at ville
tilpasse de gældende regler med henblik på at muliggøre en mere udbredt anvendelse af fleksible kontrakter, der gør det
muligt løbende at tage hensyn til produkt- og prisudviklingen. Rammeindkøb skal i henhold til Kommissionens overvejelser
bekendtgøres i en form, der indeholder objektive og gennemsigtige oplysninger. Efter indsendelse af ansøgninger vil der
kunne udarbejdes lister over mulige kontrahenter. Sådanne lister bør kun have begrænset varighed eller til stadighed være
åbne, så man undgår, at adgangen til kontrakterne lukkes. Såfremt Kommissionens overvejelser fører til ændringer i
direktiverne, ændrer det naturligvis også forudsætningerne for nedenstående gennemgang.
4.3.2 Rammeaftaler efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet
Ved en "rammeaftale" forstås ifølge direktivets artikel 1, nr. 5 en aftale mellem en ordregiver og én
eller flere leverandører/entreprenører, som har til formål at fastlægge betingelserne for kontrakter,
der indgås i løbet af en given periode. Det drejer sig navnlig om kontraktbetingelser vedrørende
priser og eventuelt planlagte mængder.
Det følger af direktivets artikel 5, at en ordregiver, der udbyder en rammeaftale efter direktivets
bestemmelser, kan indgå aftaler om konkrete leverancer, der er omfattet af den udbudte rammeaftale,
uden særskilt (nyt) udbud.
Det fastslås i direktivets artikel 5, stk. 4, at rammeaftaler ikke må misbruges, så konkurrencen derved forhindres, begrænses
eller forvrides.
Kommissionen har i december 1992 udsendt retningslinier for fortolkningen af
Forsyningsvirksomhedsdirektivets regler om rammeaftaler. [54]
Kommissionen præciserer, at det er karakteristisk for rammeaftaler ("framework agreements") i
direktivets forstand, at de ikke binder køber (ordregiver).
Dette gælder også, selvom ordregiveren kan have betalt et forskudshonorar ("down payment") for den leveringsgaranti, som
modparten i rammeaftalen har forpligtet sig til at yde i den aftalte periode.
Kommissionen slår fast, at udbud af rammeaftaler efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet som
substitut for særskilt udbud fra gang til gang af de omfattede leverancer kun er muligt, hvor de
efterfølgende leverancer sker på vilkår, der ikke afviger fra den pågældende rammeaftale. I modsat
fald – hvis vilkårene fraviges – skal der foretages særskilt udbud. Desuden peger Kommissionen på, at
32 of 371 06-10-01 17:48