PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

EF-Domstolen har i sagen C-359/93, anlagt af Kommissionen mod Holland, afgjort, at en myndighed
ved indkøb af en meteorologisk station efter vareindkøbsdirektivet ikke i udbudsbetingelserne måtte
angive, at det ønskede operativsystem skulle være af mærket UNIX.
• Her gik EF-Domstolen dog ikke længere end til at påstå, at der efter angivelsen af UNIX skulle
have været tilføjet 'eller dermed ligestillet'.
• Domstolen henviste herved både til vareindkøbsdirektivet og til traktat-bestemmelserne om vares
fri bevægelighed.
• Det var i sagen ubestridt, at UNIX-systemet ikke repræsenterer en teknisk forskrift, men angiver
det varemærke, hvormed en bestemt vare er udstyret.
o I en indledende fase havde den hollandske regering gjort gældende, at der var tale om en
teknisk forskrift inden for sektoren for datateknologi, der var almindelig anerkendt af de
erhvervsdrivende, og at tilføjelsen 'eller dermed ligestillet' derfor var overflødig.
I sagen C-243/89 om Storebæltsbroen anlagt af Kommissionen mod Danmark, havde den danske
regering (allerede inden sagsanlægget) erkendt, at en klausul i udbudsbetingelserne om, at afgivelse
af bud skulle ske på grundlag af en betingelse om, at der i størst muligt omfang skulle anvendes
danske materialer og forbrugsgods, dansk arbejdskraft og materiel, var i strid med fællesskabsretten.
• Domstolen fastslog, at klausulen kunne påvirke sammensætningen af de enkelte konsortier såvel
som indholdet af de tilbud, de fem prækvalificerede konsortier afgav.
Om muligheden for at angive et bestemt fabrikat eller lignende ved udbud, hvor udbudsprocedurerne
ikke skal følges, fx fordi kontraktværdien er under tærskelværdien, se EF-Domstolens afgørelse i Mousten
Vestergaard-sagen. Domstolens afgørelse bygger, som nævnt i indledningen til dette kapitel, ikke på
direktivbestemmelser, men på EF-traktatens almindelige regler.
EF-Domstolen udtalte, at traktatens art. 30 (nu art. 28 EF) er til hinder for, at en ordregivende
myndighed vedrørende et byggeri, der ikke overskrider bygge- og anlægsdirektivets tærskelværdi,
indsætter en bestemmelse om, at der skal anvendes et bestemt fabrikat, såfremt denne bestemmelse
ikke ledsages af bemærkningen 'eller dermed ligestillet'.
Ordregiverens ønsker fremgår ikke kun af beskrivelsen af opgaven, men også af de kriterier,
ordregiveren vil lægge til grund for valget mellem tilbudsgiverne eller mellem tilbudene. Også disse
kriterier skal udformes med respekt af ligebehandlingsprincippet og være ”i forbindelse med” kontraktens
genstand, jf. om udvælgelseskriterier og tildelingskriterier.
I kendelse af 22. januar 1998 (Københavns Belysningsvæsen) udtalte Klagenævnet således, at det
var i strid med ligebehandlingsprincippet at opstille som et kriterium ved prækvalifikationen:
'..erfaring til miljø og arbejdsmæssige forhold ved arbejde i København'.
I sag C-513/99 (de finske busser) udtalte EF-Domstolen, at en ordregiver i tildelingskriterierne kan
indbygge miljøkriterier, fx bussernes nitrogenoxidemissioner eller støjniveau, såfremt det var
forbundet med kontraktgenstanden.
• Det forhold, at et af de kriterier, den ordregivende myndighed har valgt med henblik på at udpege
det økonomisk mest fordelagtige bud, kun kunne opfyldes af et mindre antal virksomheder,
heriblandt en virksomhed, der tilhørte den nævnte ordregiver, kunne ifølge Domstolen ikke i sig
selv udgøre en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling.
Dommen om de finske busser er også interessant ved vurderingen af, hvor mange forskellige
hensyn, der kan indgå i konkurrencegrundlaget.
• Her fastslog Domstolen, at der ikke kun kan opstilles kriterier, der hver for sig indebærer en
økonomisk fordel, der direkte kommer udbyderen til gode.
o Også kriterier, som tilgodeser bredere samfundsmæssige hensyn, herunder miljøet, er lovlige.
o Betingelsen om, at kriterierne skal være forbundet med kontraktens genstand, betyder dog,
at det ved tildeling er lovligt at tage hensyn til miljøkriterier, som vedrører forureningsgraden
i relation til kontraktgenstanden.
o Det følger formentlig af dommen, at det ikke vil være lovligt at tage hensyn til, om
tilbudsgiveren i anden sammenhæng (end kontraktgenstanden, der vedrørte transport i
Helsinki) forurener mere eller mindre. Strækker man således miljøhensynet for
vidt, diskvalificerer man uberettiget tilbudsgivere, der fuldt ud kunne leve op til ordregiverens
forventninger til den konkrete kontrakt, men hvis aktiviteter i andre sammenhænge ikke
møder ordregiverens samfundsmæssige engagement.
15