PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Markedsanalyse https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/026/?print=1
nemlig 5,2 procent, mens Storbritannien på grund af sin meget centraliserede offentlige administration klarer over halvdelen
af offentlige indkøb gennem centraladministrationen.
Det anvendte kildemateriale har på grund af populationens størrelse desværre ikke nogen opdeling mellem centrale og lokale
myndigheder for Danmarks, Sveriges, Finlands og Grækenlands vedkommende. Man må formode, at der for Danmarks
vedkommende er tale om en meget decentral struktur, mens Sverige og Finland formentlig er lidt mere centraliserede.
For de offentlige forsyningsvirksomheders vedkommende er billedet også varieret. De vejer langt tungere i Benelux-landene
end i Sverige og Finland, hvilket kan skyldes, at offentlige forsyningsvirksomheder i Holland, Belgien og Luxembourg påtager
sig opgaver, som i Sverige og Finland udføres i kommunalt regi. Men bag forskellen kan også ligge en forskel i de offentlige
udgifters samlede struktur.
Variationerne har imidlertid en vigtig betydning for den måde, hvorpå markedet for offentlige indkøb fungerer. Der, hvor de
centrale myndigheder spiller en meget stor rolle, er det sandsynligt, at en større del af indkøbene ligger over
tærskelværdierne i udbudsdirektiverne, hvorimod en meget decentral indkøbspolitik vil medføre et større antal mindre indkøb,
hvoraf en større del derfor kommer til at ligge under tærskelværdierne.
Denne konsekvens af indkøbsstrukturen er dog vanskelig at måle. Det skyldes bl.a., at der samtidig er en indflydelse fra
landenes og de lokale myndigheders absolutte størrelser. Danmark, som har et meget stort antal relativt små offentlige
forsyningsvirksomheder og en meget kommunedomineret offentlig udgiftspolitik, havde således i henhold til
Europa-Kommissionens 1995-rapport om medlemslandenes udbudspolitik kun 16,3 procent af de centrale myndigheders
indkøb anbragt i kategorien over tærskelværdierne, mens et stort land som Frankrig med en betydelig centralisering af
offentlige indkøb havde 92,6 procent af alle statens indkøb i kategorien over tærskelværdierne.
Der eksisterer ikke tilsvarende undersøgelser for lokale myndigheder eller offentlige forsyningsvirksomheder, men det må
antages, at de ville vise tilsvarende stærke udsving. Eksempelvis er danske kommuner relativt små sammenlignet med
svenske kommuner, men relativt store sammenlignet med franske. Tabel 3.5 giver et billede af, hvor store forskelle der er
mellem medlemslandene, når det gælder antallet af myndigheder, som har ansvar for offentlige indkøb.
Tabel 3.5: Skøn over antallet af indkøbsmyndigheder i EU-15, som er omfattet af udbudsdirektiverne. 1995.
Centrale Lokale Forsynings-
Land
myndigheder myndigheder virksomheder I alt
Belgien 226 1.926 72 2.224
Danmark 177 6.480 2.999 9.656
Frankrig 1.625 14.854 138 16.617
Tyskland 733 18.580 10.850 30.163
Grækenland 660 2.549 241 3.450
Irland 129 227 173 529
Italien n.i. n.i. n.i. 23.512
Luxembourg 320 178 37 535
Holland n.i. n.i. n.i. 472
Portugal 433 1.349 112 1.894
Spanien 1.010 5.097 289 6.396
Storbritannien 841 7.884 351 9.076
Østrig 200 1.000 100 1.300
Finland 150 524 550 1.224
Sverige 900 3.075 54 4.029
EU-15 i alt 111.077
Kilde: EU-Kommissionens database 1996 for EU-12. Østrig: skøn. Finland og Sverige officielle skøn.
Af ovennævnte tabel fremgår, hvor varieret et billede vi står overfor, når man taler om offentlige indkøbsmyndigheder. I en
række lande er der tale om en meget decentraliseret struktur.
Det gælder bl.a. Tyskland, som har mere end 30.000 forskellige indkøbsmyndigheder, hver med sine budgetmæssige
ressourcer. Dette forhold er måske en del af forklaringen på den meget lave penetreringskoefficient for det tyske marked.
Der er muligvis en meget stor del af de offentlige indkøb i Tyskland, der udføres af et stort antal myndigheder, som det er
meget vanskeligt at kontrollere centralt. Til gengæld er det naturligvis et marked, som kan tilbyde mange meget forskellige
leverancer og arbejdsopgaver, hvis man kan komme ind på dette marked.
Det samme synes at gælde for det svenske marked, hvor der er et meget stort antal kommunale og regionale
indkøbsfunktioner. Det kan måske på samme måde som i tilfældet med Tyskland forklare, hvorfor det svenske marked er
relativt mindre tilgængeligt for eksportører.
De tyske og svenske forhold forklarer imidlertid ikke, hvordan Danmark med en endnu mere decentraliseret struktur kan være
så relativt åbent, som det faktisk synes at være tilfældet. Måske er forklaringen den enkle, at den kommunale og
amtskommunale administration i Danmark har en større tradition for åbenhed, når det gælder udbud og indgåelse af
kontrakter med udenlandske virksomheder.
Generelt bør man derfor være forsigtig med at drage den konklusion, at et stort antal indkøbsmyndigheder kan begrænse
markedsadgangen. Det kan kun være en del af en større forklaring.
4 of 9 14/03/2005 17:18