PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
2. De vigtigste principper bag reglerne
2.1 Ligebehandlingsprincippet
2.1.1 Generelt
Gennemgangen af de fælles principper og regler vil tage udgangspunkt i ligebehandlingsprincippet,
som vel nok er udbudsdirektivernes vigtigste grundregel, og som alle øvrige bestemmelser må
fortolkes i lyset af. Før 1997 havde grundsætningen kun fået udtrykkelig form i den operative tekst til
to af direktiverne, Tjenesteydelsesdirektivet og Forsyningsvirksomhedsdirektivet. EF-Domstolen har
imidlertid fastslået i Storebælt-sagen [8] , at selv om bygge- og anlægsdirektivet ikke udtrykkeligt
omtalte princippet om ligebehandling af tilbudsgivere, så fulgte forpligtelsen til at overholde princippet
af selve hovedformålet med direktivet, som i en indledende betragtning bl. a. tager sigte på at udvikle
en effektiv konkurrence, og som i den operative tekst har angivet udvælgelseskriterier og kriterier for
tildeling af kontrakten, som skal sikre en sådan konkurrence.
Ligebehandlingsprincippet er i dag udtrykt i følgende tekster:
Princippet fik først udtryk i Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2: "Det påhviler de ordregivende
myndigheder at sørge for, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem forskellige
tjenesteydere".
Princippet er gentaget i Forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 4, stk. 2: "Ordregiverne drager
omsorg for, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem leverandører, entreprenører og
tjenesteydere".
I forbindelse med vedtagelsen af Bygge- og Anlægsdirektivet og Forsyningsvirksomhedsdirektivet
vedtog Ministerrådet og Kommissionen en erklæring med følgende ordlyd: "Rådet og Kommissionen
erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt eller begrænset udbud udelukker enhver forhandling
med ansøgere eller bydende om grundlæggende elementer i kontrakterne, som ikke vil kunne ændres
uden fare for konkurrencefordrejning, og der må navnlig ikke forhandles om priser. Der må kun
finde drøftelser sted med ansøgere og bydende, når det sker med henblik på at præcisere eller
supplere indholdet af deres bud eller de ordregivende myndigheders krav, og i det omfang dette ikke
giver anledning til forskelsbehandling"[9]
Disse tekster udtrykker samtidig elementer i EU’s internationale forpligtelser, således som de kommer
til udtryk i 1993 Indkøbsaftalen under WTO-aftalen. Indkøbsaftalen indeholder følgende bestemmelse:
"Ordregivere må ikke på en måde, der kan have til følge at udelukke konkurrencen, søge eller
modtage rådgivning, der kan benyttes i forbindelse med udarbejdelsen af specifikationer til en
bestemt udbudsforretning, fra virksomheder, som måtte have en forretningsmæssig interesse i den
pågældende udbudsforretning".
Da man skulle indarbejde Indkøbsaftalen i fællesskabsretten, indtog Ministerrådet først den holdning,
at der ikke var behov for nye, udtrykkelige bestemmelser i udbudsdirektiverne for at gengive
bestemmelsen i Indkøbsaftalen, som Rådet fandt dels var dækket af de tre citerede EU-tekster, dels
var udtryk for et princip, som også uden udtrykkelig angivelse i teksten måtte indfortolkes i samtlige
direktiver, jf. ovenfor om EF-Domstolens fortolkning i Storebælt-sagen.
9 of 371 06-10-01 17:48