PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Offentlige grønne indkøb - en vejledning i mu... https://www.ks.dk/publikationer/udbud/2002/groenindkoeb/kap02/?pr...
Offentlige grønne indkøb - en vejledning i mulighederne for at varetage miljøhensyn i
forbindelse med afholdelse af udbud - 2. Fastlæggelse af kontraktgenstanden
2. Fastlæggelse af kontraktgenstanden
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
"Offentlige grønne indkøb"
Udbudsdirektiverne indeholder ingen regler for, hvilke varer eller ydelser den offentlige myndighed må købe.
Det betyder dog ikke, at offentlige myndigheder er helt frit stillet ved fastlæggelse af, hvad der skal købes, idet
EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed sætter begrænsninger for, hvilke varer eller ydelser en ordregivende
myndighed må efterspørge.
2.1. Kan man beslutte at man kun vil købe "grønne" produkter?
Den første og bedste mulighed for at "købe grønt" findes umiddelbart forud for det stadie, der er omfattet af
udbudsdirektiverne ved valget af kontraktgenstanden. Eller med andre ord: "Hvad ønsker jeg som offentlig myndighed at
lade udføre eller at købe?".
På dette stadie har de ordregivende myndigheder rig lejlighed til at tage hensyn til miljøet og til at vælge en
miljømæssigt fornuftig vare eller tjensteydelse.
Det bør dog understreges, at eksisterende lovgivning, hvad enten det drejer sig om fællesskabsretten eller materiel
lovgivning kan påvirke – herunder begrænse valgmulighederne. Det man beslutter sig for at købe må således fx ikke
udgøre en teknisk handelshindring.
Et eksempel på en teknisk handelshindring er krav om, at den energi, der leveres, udelukkende skal være fremstillet af
vindmøller. Da vindmølleenergi stort set udelukkende fremstilles i Danmark og Holland, vil et sådan krav udelukke
virksomheder i andre medlemsstater fra at deltage i udbudet, selvom miljøet kan tilgodeses tilsvarende ved anvendelse
af andre former for vedvarende energi.
En teknisk handelshindring er dog i overensstemmelse med EF-traktaten, hvis den har et anerkendelsesværdigt formål og
kravet er proportionalt.
Miljøhensyn anses i EU-retten som et anerkendelsesværdigt formål, og ved fastlæggelse af kontraktgenstanden kan
miljøhensyn derfor inddrages, uden udbudet bliver i strid med EU-retten, sålænge hensynet varetages på en måde, der
ikke går længere end nødvendigt.
Hvordan man bedst muligt kan tage hensyn til miljøet ved fastlæggelse af kontraktgenstanden afhænger af, hvilken type
kontrakt der er tale om.
I bygge- og anlægskontrakter vil der kunne stilles krav til udformningen af de bygninger eller anlæg, som skal opføres.
Dette kan fx ske ved at stille krav om at huse skal opføres som lavenergihuse, eller ved at stille krav om, at der skal
installeres vandbesparende toiletter i bygningerne.
Ved udbud af tjenesteydelseskontrakter kan miljøhensyn tilgodeses ved at stille krav til den måde, opgaven udføres på.
Et eksempel kan være krav om anvendelse af rengøringsmidler, som opfylder specifikke miljøkrav.
I forbindelse med indkøb af varer er selve produktet fastlagt i udbudet, og det er derfor allerede, når ordregiveren
fastlægger, hvordan deres fx kørselsbehov kan dækkes, at miljøhensyn skal inddrages. Det kan ske ved fx at vælge at
indkøbe cykler til arbejdspladsen frem for biler.
En ordregivende myndighed kan således i vidt omfang vælge at købe "grønne" produkter. Myndighederne skal dog være
opmærksomme på at hensynet til miljøet ikke må stille udenlandske virksomheder ringere, end hvad der er nødvendigt,
for at varetage det ønskede hensyn.
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Version 1.0 Oktober 2002 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering
Generelle betingelser
1 of 1 14/03/2005 15:18