PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
13.2.2.3. Forsikringstjenesteydelser
Følgende forsikringstjenesteydelser er udbudspligtige:
– Livsforsikringer
– pensionsforsikringer
– ulykkesforsikringer
– sygeforsikring
– skadesforsikring
– ansvarsforsikring
– kaskoforsikring
– kredit- og kautionsforsikring
– retshjælpsforsikring
– vejrligsforsikring og anden forsikring mod økonomisk tab.
Udbudspligten omfatter endvidere servicevirksomhed i forbindelse med forsikringsvirksomhed,
herunder forsikringstegning og assurandørvirksomhed, konsulentvirksomhed i forbindelse med
forsikring og pension, dispachering og aktuarvirksomhed.
Sygesikringens aftale med Europæiske om hjemtransport af danskere, der er blevet syge i udlandet, er
ikke en forsikringsaftale, men en ikke- udbudspligtig bilag 1 B ydelse.
På forsikringsområdet findes der ikke egentlige undtagelsesbestemmelser som den vedrørende bankog
investeringsydelser. Der kan dog være grund til at fremhæve, at direktiverne ikke gælder
lovpligtige sociale forsikringer. Der kan endvidere argumenteres for, at arbejdsgiverfinansierede
pensionsordninger er led i ansættelsesforhold (indgår som led i en "arbejdsaftale") og derfor ikke er
omfattet af direktiverne. Forholdet er dog anderledes, hvis det er arbejdsgiveren, der over for den
ansatte står som ansvarlig for en given forsikringsydelse, f . eks. en pension, som afdækkes i et
forsikringsselskab med arbejdsgiveren som forsikringstager. Endelig bemærkes, at direktiverne ikke
finder anvendelse, hvor en myndighed efter national ret har lov til at være selvforsikrende.
13.2.3 Eneretsbestemmelsen i Tjenesteydelsesdirektivets artikel 6
Det siges i direktivets artikel 6, at direktivet ikke finder anvendelse på offentlige tjenesteydelsesaftaler,
som tildeles et organ, som selv er ordregivende myndighed som defineret i artikel 1, på grundlag af en
eneret, der er tildelt det i henhold til bekendtgjorte love eller administrative bestemmelser, der er i
overensstemmelse med Traktaten.
Undtagelsesbestemmelsen finder kun anvendelse på retsforhold mellem to organer, der begge er
ordregivende myndigheder [218] . Ordregiverbegrebet må fortolkes bredt også i relation til artikel 6,
selv om bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse, jf . henvisningen til artikel 1.
Et tværministerielt embedsmandsudvalg under Justitsministeriet om fælleskommunale selskaber udtalte i en delrapport fra
december 1997, at et kommunalt affaldfællesskab, der er godkendt efter Kommunestyrelseslovens § 60, utvivlsomt er
omfattet af direktivets definition på en ordregivende myndighed. Derimod var det ikke muligt at tage generelt stilling til, om f.
eks. de 20 forbrændingsanlæg, som ikke var kommunale fællesskaber, godkendt efter § 60, er ordregivende myndigheder,
idet dette spørgsmål afhænger af en analyse af hvert enkelt anlægs ejer- og indflydelsesforhold med henblik på at fastslå, om
de kommunale finansielle interesser i det enkelte selskab er mere end halvdelen, eller driften er undergivet kommunernes
kontrol, eller kommunerne kan udpege mere end halvdelen i administrations- ledelseseller tilsynsorganet.
Det er dernæst en betingelse for anvendelse af artikel 6, at leverandøren har fået en eneret til at forestå
opgavevaretagelsen, og at denne eneret er fastsat i en lov eller en administrativ forskrift, som er blevet
offentliggjort.
Administrative forskrifter kan være en ministeriel bekendtgørelse eller cirkulære eller et kommunalt
regulativ.
84 of 371 06-10-01 17:48