PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - 8.1 Generelt
8.1 Generelt
Reglerne om ordregiverens vurdering af virksomhedernes generelle egnethed til at afgive tilbud findes i de tre direktiver
for den offentlige sektor i afsnittet om 'kriterier for kvalitativ udvælgelse' og er opdelt i tre grupper.
Udelukkelsesgrunde som følge af leverandørens personlige forhold, jf fx TYD artikel 29.
Autorisation/Optagelse i registre mv. i tilbudsgiverens hjemland
Leverandørens tekniske/faglige kvalifikationer og økonomiske/finansielle status.
Reglerne gælder både ved offentligt udbud og ved begrænset udbud/udbud efter forhandling.
Afsnittet sætter dels rammer om, hvilke forhold der kan lægges vægt på ved vurderingen af virksomhedens generelle
egnethed, dels hvilken dokumentation ordregiveren kan lægge til grund for denne vurdering.
I Beentjes-sagen (saml. 1988, s. 4635) udtalte EF-Domstolen, at ordregivere kun kan foretage undersøgelsen af
leverandørens egnethed på grundlag af kriterier baseret på deres økonomiske, finansielle og tekniske kapacitet.
Klagenævnet tog i kendelse af 17.december 1999 (Søllerød Kommune) stilling til den situation, at ordregiver gennem
sit forudgående kendskab til en af tilbudsgiverne håndterer dokumentationskrav mere lempeligt i forhold til denne
leverandør.
Udgangspunktet er, at det vil være i strid med ligebehandlingsprincippet at stille forskellige
dokumentationskrav til tilbudsgiverne.
I kendelse af 28. februar 1997 (Kiras) accepterede Klagenævnet dog, at en virksomhed kunne prækvalificeres, selv om
den ikke havde indsendt seneste årsregnskab, fordi nævnet i den konkrete sag ikke fandt, at denne 'fejl' var ikke udslag
af en forskelsbehandling eller nogen anden tilsidesættelse af EU's udbudsregler.
I Klagenævnets kendelse af 9. marts 1998 (Ledøje-Smørum Kommune) anføres, at det fremgår af princippet i
Tjenesteydelsesdirektivets artikel 27, stk. 1, at der skal foretages en vurdering af alle de virksomheder, der skal
prækvalificeres.
Kommunen havde i en projektkonkurrence udbudt tjenesteydelsen totalrådgivning (arkitekt, ingeniør og
landskabsarkitekt).
Da et ingeniørfirma som indgik i et af de prækvalificerede konsortier, meddelte udbyder, at man trak sig ud,
svarede udbyder, at det var et internt problem i konsortiet, da det ikke havde haft nogen betydning for
prækvalifikation af konsortiet, hvilket ingeniørfirma der indgik i det.
Nævnet udtalte endvidere, at indklagede havde handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet ved at tillade, at
sammensætningen af deltagerne i et af tilbudskonsortierne blev ændret tre dage før fristens udløb.
Dette skal sammenholdes med nævnets udtalelse i den samme sag, om at det ikke var i strid med
direktivet at prækvalificere et nyt tilbudskonsortium 25 dage før fristens udløb, efter at et andet
prækvalificeret konsortium havde trukket sig.
Prækvalifikation: valget mellem kvalificerede tilbudsgivere
Page 1 of 2
Ordregiveren angiver i udbudsbekendtgørelsen bla. hvilke økonomiske og tekniske mindstekrav, leverandørerne skal
opfylde, for at deres tilbud kan blive taget i betragtning.
Såfremt der ved ved et udbud med prækvalifikation melder sig et større antal kvalificerede leverandører, end der
skal prækvalificeres, opstår spørgsmålet, hvorledes man foretager valget mellem de kvalificerede ansøgere.
Klagenævnet har i kendelse af 9. oktober 1996 (Københavns Lufthavn) udtalt, at de økonomiske og tekniske
mindstekrav, som oplyses i udbudsmaterialet, ikke nødvendigvis behøver at være det eneste bedømmelsesgrundlag
ved valget, såfremt antallet af virksomheder, der opfylder disse mindstekrav, er større end antallet, der skal
prækvalificeres.
http://127.0.0.1:800/Default/https@www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/udvaelgelseskri...
14/03/2005