PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
Det vindende tilbuds forslag indeholdt således elementer, der ikke figurerede i vilkårene for tildeling af kontrakten, og
Domstolen udtalte herom, at en kontrakt skal tildeles på grundlag af de kriterier, som er kendt for alle tilbudsgivere inden
udarbejdelsen af deres tilbud, men at ordregiveren i sagen havde tildelt kontrakten til en tilbudsgiver under fravigelse af sine
egne tildelingskriterier, der var anført i det særlige udbudsmateriale. Heri var nemlig ikke pålagt tilbudsgiverne at give de
oplysninger, som ordregiveren lagde vægt på ved valget af det vindende bud.
Domstolen sagde videre, at forpligtelsen til at anføre alle tildelingskriterier i udbudsbetingelserne har til formål at oplyse
eventuelle tilbudsgivere om de elementer, der vil blive taget i betragtning, når det opgøres, hvilket bud, der er det økonomisk
mest fordelagtige. Alle tilbudsgivere har således kendskab til de kriterier for tildeling, som deres tilbud skal opfylde, samt
disses relative betydning. Dette krav sikrer jo, at principperne om ligebehandling af tilbudsgivere og gennemsigtighed
overholdes.
Domstolen anførte endvidere (præmis 89), at for at sikre, at en kontrakt tildeles på grundlag af kriterier, der er kendt af alle
tilbudsgivere, før de forbereder deres bud, kan en ordregiver således kun tage alternative bud i betragtning som
tildelingskriterium, såfremt dette er anført i udbudsmaterialet eller udbudsbekendtgørelsen.
På baggrund af Domstolens udtalelse må det tildels betragtes som ordensforskrifter for ordregiverne, når direktiverne
indeholder bestemmelser [22] om, at det skal angives i udbudsbekendtgørelsen, hvis alternative bud ikke modtages. En sådan
udlægning understøttes af, at det samtidig i de respektive bestemmelser anføres, at der i udbudsbetingelserne skal angives
mindstekrav m.v. til eventuelle alternative bud. Alternative bud er nærmere omtalt nedenfor punkt 8.2.
Som det ses, afskæres ordregiveren ikke blot fra at foretage ændringer i forhold til tidligere
oplysninger, men også fra at anvende nye, supplerende kriterier.
I dommen henvises endvidere til Storebæltsdommens præmis 37, hvor det anføres, at når en ordregiver har fastsat
bestemmelser i udbudsbetingelserne, følger det af princippet om ligebehandling af tilbudsgiverne, at samtlige tilbud skal
være i overensstemmelse hermed for at sikre muligheden for en objektiv sammenligning af tilbuddene, jf. nedenfor om
ikke-konditionsmæssige bud.
Klagenævnet for Udbud har i flere kendelser taget stilling til spørgsmålet om ændringer i
udbudsgrundlaget efter tilbudsfristen. Sagerne har ofte drejet sig om, at en ordregiver uberettiget har
taget hensyn til et tilbud, selv om det ikke var i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, således at
man har ladet et ikke-konditionsmæssigt tilbud vinde.
I sagen Semco mod Brønderslev kommune havde kommunen i begrænset udbud udbudt opførelse af et kraftvarmeværk i
totalentreprise. Blandt de 8 prækvalificerede udvalgte ordregiveren tre tilbud som særligt interessante og førte derefter
indgående forhandlinger med de tre tilbudsgivere, hvilket førte til væsentlige tekniske ændringer i alle tre tilbud. Et flertal i
Klagenævnet statuerede, at der var sket en overtrædelse af ligebehandlingsprincippet. Det ændrede ikke noget heri, at
ordregiver under forhandlingerne mundtligt havde orienteret hver af de tre tilbudsgivere om forhandlingerne med de to andre,
således at alle var orienteret om de påtænkte ændringer.
Afgørelsen var en bekræftelse af, at princippet om gennemsigtighed gælder ved siden af
ligebehandlingsprincippet.
Klagenævnet ville dog "ikke helt afvise, at der kan forekomme tilfælde", hvor det var tilladeligt at give
tilbudsgiverne adgang til efterfølgende at ændre deres tilbud. Men en mundtlig orientering under de
afsluttende forhandlinger var ikke i overensstemmelse med de to principper. Det er hermed ikke
ganske klart, om Klagenævnet ville have accepteret skriftligt meddelte ændringer i udbudsgrundlaget i
de afsluttende forhandlinger, eller om tillige "potentielle" tilbudsgivere skulle underrettes om
ændringerne, jf. ovenfor [23] . Et mindretal i Klagenævnet udtalte, at de stedfundne forhandlinger
med de tre tilbudsgivere ikke havde været en overtrædelse af EUs udbudsregler. Denne holdning blev
begrundet med, at totalentreprise kun kan fungere, hvis der efterfølgende kan forhandles om
ændringer og suppleringer og foretages prissætning af ændringer.
Det bemærkes i øvrigt, at både i Semco-sagen og i sagen om de wallonske busser kunne ordregiveren
have valgt udbud efter forhandling, idet der var tale om forsyningsvirksomheder. Man valgte altså
offentligt eller begrænset udbud og blev altså bundet af dette valg.[24]
Med kendelse af 26. april 1996 (Avedøre Kloakværk) fastslog Klagenævnet endvidere, at en
15 of 371 06-10-01 17:48