25.07.2013 Views

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

9.7 Forskellene mellem udvælgelses- og tildelingskriterier

Som nævnt i indledningen er det vigtigt, at ordregivere sondrer mellem udvælgelses- og tildelingsfasen i

et udbud.

Dette skyldes, at udvælgelsen og tildelingen er to forskellige processer med forskellige funktioner.

I udvælgelsesfasen skal ordregiverne vurdere virksomhedernes personlige forhold, samt om de har de

nødvendige økonomiske, finansielle og tekniske evner, som kræves for at deltage i udbudet, dvs. at de

elementer, der undersøges, relaterer sig til virksomhedernes generelle egnethed.

I tildelingsfasen skal ordregiverne derimod vurdere de indkomne tilbud for at beslutte, hvilken

tilbudsgiver der skal have tildelt kontrakten. Her tager man således stilling til forhold, der relaterer sig til

selve opgaven og til tilbudene.

Udvælgelsesfasen kommer altid før tildelingsfasen. Dette gælder uanset om selve udbudsformen er

opdelt i to tidsmæssigt adskilte faser, som fx et begrænset udbud og et udbud efter forhandling

med forudgående bekendtgørelse, eller ej. Således skal ordregiver, også når udbudsformen er et

offentligt udbud, altid først vurdere virksomhedernes egnethed, og dernæst tage stilling til de

indsendte tilbud.

Den omstændighed, at ordregiverne skal undersøge og vurdere forskellige forhold i udvælgelses- og

tildelingsfasen medfører, at de kriterier, som skal bruges i forbindelse med de to faser, også er og skal

være forskellige.

Således skal de kriterier, der bruges i udvælgelsesfasen (udvælgelseskriterier) være rettet mod

virksomhederne generelt. De kriterier, der skal anvendes i tildelingsfasen (tildelingskriterier), skal

derimod rette sig mod den konkrete opgave.

En vigtig forudsætning for, at udvælgelsen og tildelingen gennemføres korrekt er, at ordregivere ikke

blander udvælgelses- og tildelingskriterierne sammen.

Dette indebærer for det første, at ordregivere ikke som tildelingskriterier må anvende forhold, der

egner sig til udvælgelseskriterier, og omvendt. For det andet må kriterier, som anvendes og er egnede

som udvælgelseskriterier, (som udgangspunkt) ikke efterfølgende bruges som tildelingskriterier.

Ligesom sondringen mellem udvælgelses- og tildelingsfasen, gælder forskellene mellem

udvælgelses- og tildelingskriterierne ikke kun ved fx et begrænset udbud, hvor der er to adskilte

faser, men også ved et offentligt udbud. Dette betyder, at ordregivere også ved et offentligt udbud skal

opstille både udvælgelses- og tildelingskriterier.

Klagenævnet for Udbud og EF- Domstolen har en omfattende praksis om forskellene mellem

udvælgelses- og tildelingskriterier. Denne praksis har fortsat relevans. Nedenfor gennemgås udvalgte

eksempler fra både EF- Domstolens og Klagenævnets praksis.

EF- Domstolen har i sag C-31/87, Beentjes, udtrykkeligt fastslået, at det som udgangspunkt vil være i

strid med det tidligere tjenesteydelsesdirektivs art. 36 at tage forhold, der har været brugt i

udvælgelsen, i betragtning som tildelingskriterium.

152

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!