PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

1.3.2 Forskelsbehandling under udbudsproceduren
I det følgende behandles de situationer, hvor der sker forskelsbehandling mellem tilbudsgiverne, efter at
den formelle udbudsprocedure er indledt med offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen.
1.3.2.1 Før tilbudsfristens udløb
Det kan det undertiden vise sig nødvendigt at afholde en spørgerunde med henblik på at få præciseret
elementer i udbudsmaterialet.
• Til et sådant møde skal indkaldes alle, der op til dets afholdelse har tilkendegivet deres interesse,
hhv. er blevet prækvalificeret.
• Præciseringer i udbudsmaterialet bør gives skriftligt til alle potentielle tilbudsgivere, der har meldt
deres interesse, hhv. er blevet prækvalificerede.
• Skriftlig underretning til alle tilbudsgivere skal også ske, hvor spørgsmål er rejst i underhåndskontakt
med en enkelt tilbudsgiver.
I udgangspunktet må ordregiver ikke ændre signaler undervejs i proceduren. Udbudsdirektivet
indeholder ingen generelle regler om adgangen til at foretage ændringer eller præciseringer i
udbudsmaterialet, men det fremgår dog af art. 30, stk. 1, litra a og art. 31, nr. 1, litra a, at når en
opgave har været annonceret, må den ikke ændres væsentligt – hvilket så også gælder, selv om der er
opstået en adgang til at forhandle.
I kendelse af 14. september 1998 (Danmarks Statistik) udtalte Klagenævnet, at det var en
overtrædelse af udbudsreglerne, at ordregiver i udbudsbekendtgørelsen havde anført, at opgaven
forudsattes afsluttet 'primo 1998', og at det derefter mindre end to måneder senere i
udbudsbetingelserne blev fastsat, at overtagelsesdagen skulle være senest den 1. maj 1999.
• Den urealistisk korte frist i udbudsbekendtgørelsen havde ifølge nævnet kunnet afholde
virksomheder fra at anmode om at blive prækvalificeret.
Dog forudsætter direktiverne, at der i et vist omfang kan fremsendes supplerende materiale, jf. fx
udbudsdirektivets art. 39. Der tænkes hermed på nye, kompletterende oplysninger, snarere end på
væsentlige ændringer i forhold til tidligere oplysninger, idet sådanne ændringer ville stride mod
direktivernes og EF-traktatens gennemsigtighedsprincip.
• Ændringer i udbudsmaterialet i forhold til, hvad der tidligere har været offentliggjort, kan nemlig
påvirke sammensætningen af budene
• En kommune havde fx annonceret at ønske tilbud på røde biler til hjemmedagplejen, men ønskede
efter prækvalifikationen at få tilbud på hvide biler.
• I den situation vil det være nødvendigt at lade hele udbudet gå om, fordi indholdet af
udbudsbekendtgørelsen kan have afholdt nogle bilforhandlere fra at anmode om at blive
prækvalificeret, fordi deres sortiment ikke levede op til det først annoncerede.
• Det påbegyndte udbud kan ikke altid fastholdes, selv om også ændringen offentliggøres i EU-
Tidende.
• Der kan fx være tale om så væsentlige ændringer i forhold til det tidligere annoncerede, at
tilbudsgivere bør gives en helt ny frist, og altså en ny udbudsrunde, således at det ikke kun er de
leverandører, der i forvejen er tæt på ordregiveren, der kan nå at afgive tilbud.
• Det vil med andre ord være et gradsspørgsmål, om det er nødvendigt at lade hele udbudet gå om.
o Det må således indgå i vurderingen, om de ændrede forudsætninger har 'forhindret
konkurrencen'.
21