PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Konsekvenser for tilbudsgiverne https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/053/?print=1
Konsekvenser for tilbudsgiverne
Konkurrencestyrelsen:
Danske virksomheders muligheder ved offentlige EU-udbud i udlandet
5. Konsekvenser for tilbudsgiverne
Formålet med indførelsen af fælles EU-regler for offentlige indkøb kan anskues fra en række forskellige synsvinkler.
Set fra et overordnet økonomisk synspunkt er ideen naturligvis at sikre en mere optimal ressourceanvendelse i Europa.
Ved at give alle virksomheder mulighed for at deltage i tilbudsgivning over visse beløbsgrænser vil man opnå en stærkere
grad af konkurrence end tidligere, da det nationale og endda hyppigt også lokale marked var vel beskyttet.
Denne konkurrence vil alt andet lige føre til lavere omkostninger eller "better value for money".
Set fra udbyderens mere snævre synsvinkel er der imidlertid også andre mere specifikke fordele. Man kommer i berøring med
en større kreds af tilbudsgivere og får dermed kendskab til alternative løsninger på behovet. Løsninger man måske slet ikke
kendte eksistensen af tidligere.
De offentlige indkøb, og de forskellige former de kan have, kan også lette den offentlige sektors gradvise integration i den
øvrige økonomi. Udbud har lige som udlicitering af opgaver den funktion, at det tvinger udbyderen til at tænke i mere
markedsøkonomiske baner og at tilrettelægge en egentlig indkøbspolitik med alle de virkninger, det kan have for udbyderens
interne funktioner.
Fra tilbudsgivernes synsvinkel ser tingene igen lidt anderledes ud. Man får adgang til nye afsætningskanaler, men til gengæld
mister man måske sine hidtidige mere velbeskyttede afsætningsmuligheder. I værste fald kan resultatet blive, at
fortjenstmarginalen klemmes og at man hele tiden er nødt til at deltage i omkostningskrævende tilbudsrunder.
For virksomheder med unikke produkter, efterspurgte kvalitetsydelser og andre knappe værdier er nettoresultatet formentlig
alt i alt positivt. For andre virksomheder kan det være mere tvivlsomt hvad der kommer ud af åbningen af de offentlige
markeder.
På denne baggrund er det naturligt at belyse en række af de konsekvenser, som åbningen af de offentlige markeder i Europa
indtil nu har haft for tilbudsgiverne.
5.1 Nettoeffekt for virksomheden
Det første spørgsmål, som de adspurgte virksomheder er blevet bedt om at besvare, er hvilken nettoeffekt direktivernes
gennemførelse hidtil har haft for virksomheden.
Tabel 5.1: Nettoeffekt af EU-reglerne for virksomheden
Svar
Bygge- og
anlæg.
Vareleveleverandør
Rådgiv.
virksomh.
>150
ansatte
Mindre
virksomh. Alle
Agent - 2 2 4 3 7
Klart positiv
Ingen eller
1 - 1 2 - 2
meget lille 2 4 2 8 4 12
Negativ - - 3 3 1 4
Ved ikke - - 1 1 2 3
I alt 3 4 7 14 7 21
Bortset fra to af de adspurgte syntes ingen at have registreret en synlig positiv effekt. Flere mener endog effekten har været
negativ.
De positive anfører, at reglerne nu giver adgang til at byde. De, som mener, at der har været en negativ effekt, anfører især,
at flere og flere opgaver nu kommer i offentligt indkøb, og at omkostningerne ved at deltage er meget store, mens chancen
for at vinde er lille. Det anføres også, at offentlige indkøb presser fortjenstmarginen.
Mange syntes dog slet ikke at have registreret en mærkbar effekt. Det skyldes bl.a., at den offentlige sektor kun er en
begrænset del af deres marked.
European Construction Industry (FIEC) er af den opfattelse, af på grund af de specielle kendetegn ved byggesektoren, der
fortrinsvis er en lokal og regional aktivitet, er de forventede fordele ved åbningen af markedet for de offentlige indkøb blevet
meget overvurderet.
I forlængelse heraf blev virksomhederne spurgt om udgifterne ved at deltage i offentlige indkøb står i et rimeligt forhold til
kontraktens størrelse.
1 of 5 14/03/2005 17:21