PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Markedsanalyse https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/026/?print=1
Tabel 3.16: Markedet for bygge og anlæg, varer og tjenesteydelser målt ved antallet af EU-udbud. 1995.
Bygge og
anlæg Varer
Tjenesteydelser
I alt
Antal udbud 3.960 3.600 1.440 9.000
Kilde: TED-Database
Frankrig har i alt 16.617 indkøbsmyndigheder. Af disse er de 1.625 centrale myndigheder, 14.854 er lokale
indkøbsmyndigheder, der kommer fra enten de 26 regioner, de 97 departementer (amter) eller de 36.558 primærkommuner.
138 ordregivere er fra de offentlige forsyningsvirksomheder.
Af nedenstående fordeling af udbuddene på offentlige myndigheder (tabel 3.17) fremgår det, at i Frankrig står de lokale
myndigheder for over 60 pct. af udbuddene.
Ser man på indkøbsmyndighedernes antal i forhold til det samlede antal udbud, kan det konstateres, at en stor del af
myndighederne kun i meget begrænset omfang har erfaring med EUs udbudsdirektiver.
Tabel 3.17: Fordelingen af udbud på offentlige indkøbere. 1995.
Centrale
myndigheder
Lokale
myndigheder
Forsyningsvirksomhed
I alt
Antal udbud 2.000 6.000 1.000 9.000
Kilde: TED-Database
Af tabel 3.18 fremgår det, at i Frankrig anvender de centrale myndigheder i de fleste tilfælde begrænset udbud og de lokale
myndigheder i de fleste tilfælde offentligt udbud. Frankrig anvender i meget begrænset omfang hasteproceduren. Mht.
overtrædelse af tidsfristerne for publiceringsreglerne ligger Frankrig meget tæt på EU-gennemsnittet. I godt 30 pct. af
tilfældene blev udbuddene for bygge- og anlægsopgaver publiceret for sent og i 16 pct. af tilfældene for vareleverancer
(Århus Amts EU-kontor).
Tabel 3.18: Fordeling af udbudsprocedurer hos offentlige myndigheder. Pct. 1995.
Centrale
myndigheder
Lokale
myndigheder
Forsyningsvirksomheder
Kvalifikationsliste 0.0 0.0 4.6
Offentlige udbud 40.7 74.1 14.8
Begrænset udbud
Begrænset udbud
53.5 19.7 41.2
med hasteproc.
Udbud med
1.6 0.6 0.1
forhandling
Forhandling og
4.2 5.5 39.3
hasteprocedure 0.0 0.1 0.0
Kilde: TED-Database
3.3 Konklusion
Det samlede europæiske marked for offentlige indkøb er meget stort med en samlet årlig værdi af mere end 5.000 milliarder
danske kroner. Danske virksomheders andel af denne omsætning er naturligvis beskeden, men betydningsfuld i en dansk
økonomisk sammenhæng.
I Danmark var værdien af de offentlige indkøb i 1995 ca. 13,6 milliarder ECU, hvilket svarer til 100 milliarder danske kroner.
På grundlag af et skøn over importpenetreringsgraden i Danmark må man antage, at omkring tre fjerdedele af denne
omsætning tilfaldt danske virksomheder. Det svarer til ca.75 milliarder kroner.
Ikke-danske virksomheder tegnede sig for de resterende 25 milliarder kroner. Til gengæld kan man skønsmæssigt anslå den
danske andel af offentlige indkøb i de øvrige 14 EU-lande til omkring 17,5 milliarder danske kroner. Selv om danske
virksomheder også beskæftiger sig med offentlige indkøb uden for kredsen af EU-lande, kan man nok konstatere, at Danmark
ikke har balance i regnskabet. Det er mere sandsynligt, at der er et klart underskud på Danmarks offentlige indkøbsbalance.
Det kan bl.a. have sammenhæng med fordelingen på markeder. Mens Tyskland traditionelt er et meget vigtigt marked for
dansk erhvervsliv generelt, er det tyske marked for offentlige indkøb et meget beskyttet marked. Det er langt mere domineret
af indenlandske leverandører end f.eks. det franske og det britiske marked. Dertil kommer for Tysklands vedkommende det
faktum, at landet endnu ved udgangen af 1996 ikke havde gennemført reglerne for forsyningsvirksomheder, tjenesteydelser
og vareindkøb. Det samme gælder til en vis grad det svenske marked. Det er mindre åbent end det danske.
Danske virksomheder er derfor offer for en betydelig asymmetri, når det gælder import og eksport af bygge- og
anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser til offentlige myndigheder.
En del af forklaringen kan være det tyske og det svenske markeds meget decentrale struktur med et meget stort antal
beslutningstagere. Det gør det vanskeligt at kontrollere fra centralt hold, om EUs udbudsregler rent faktisk overholdes, og det
indebærer, at en relativ stor del af udbuddene holdes under beløbstærsklerne, således at potentielle udenlandske leverandører
eller leverandører uden for lokalsamfundet overhovedet ikke inddrages i udbudsprocessen.
8 of 9 14/03/2005 17:18