PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - 11.2 Hvilke kriterier kan anvendes
11.2 Hvilke kriterier kan anvendes
De kriterier, der kan lægges til grund, er enten den laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige bud, jf fx
TYD artikel 36.
Er kriteriet laveste pris, er det alene den pris, de bydende forlanger, der må tages i betragtning.
Ordren skal derfor tildeles den bydende, der forlanger den laveste pris.
Kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige bud er nærmere præciseret i direktiverne med angivelse af en række
underkriterier, som ordregiver kan vælge at vurdere tilbudene udfra.
Underkriterierne skal have saglig tilknytning til kontraktgenstanden og vil derfor variere med aftalen og angår
eksempelvis: kvalitet, teknisk værdi, æstetisk og funktionsmæssig værdi, eftersalgsservice og teknisk
bistand, udførelsesfrist og pris.
Listen over kriterier er ikke udtømmende.Det anføres i alle direktiverne, at kriterierne kan variere med den
konkrete kontrakt. Heraf følger, at kriterierne skal have en vis tilknytning til kontraktgenstanden.
I EF-Domstolens sag C-513/99 (finske busser) om miljøhensyn som underkriterium fik Kommissionen ikke medhold
i, at der kun kan opstilles kriterier, der hver for sig indebærer en økonomisk fordel, der direkte kommer udbyderen
tilgode. Også kriterier, som tilgodeser bredere samfundsmæssige hensyn, herunder miljøet, er lovlige.
Betingelsen om, at kriterierne skal være forbundet med kontraktens genstand, betød iflg. EF-Domstolen, at
det ved tildeling er lovligt at tage hensyn til miljøkriterier, som vedrører forureningsgraden i relation til
kontraktgenstanden.
Derimod vil det ikke være lovligt at tage hensyn til, om tilbudsgiveren i anden sammenhæng forurener mere
eller mindre.
Vil du vide mere om adgangen til i dag at inddrage miljøhensyn i udbudsmaterialet, klik her.
I det kommende direktiv for den offentlige sektor er det i betragtning 44 anført, at tildelingskriterier kan dreje sig om
ordregivers mulighed for at opfylde den berørte almenheds behov.
Heri ligger i hvert fald, at man ikke alene skal vægte tilbudene efter de fordele, der direkte kommer
udbyderen tilgode, jf. ovenfor ad dommen om de finske busser.
Direktivets artikel 53 anfører, at underkriterierne skal være begrundet i genstanden for den pågældende
offentlige kontrakt.
Kontraktgenstanden er altså stadig udgangspunktet for vurderingen af kriteriets relevans, men kriteriet kan
derudover varetage bredere hensyn end den konkrete forretningsmæssige interesse i en leverance.
Det har i Danmark tidligere været udgangspunktet, at sociale hensyn ikke anvendes som et underkriterium.
Sådanne hensyn kan indarbejdes som et kontraktvilkår, som gælder ens for alle, uanset hvem der modtager
kontrakten. Nærmere oplysninger herom kan fås på www.socialaftaler.dk.
I sag C-225/98 (Frankrig) fandt EF-Domstolen imidlertid, at det ikke er udelukket at bruge en betingelse om
bekæmpelse af arbejdsløshed som et kriterium ved tildelingen af ordren.
Domstolen opstillede dog den forudsætning af, at kriteriet var udformet i overensstemmelse med
fællesskabsretten, herunder ikke-diskriminationsprincippet.
Et tildelingskriterium om bekæmpelse af arbejdsløshed skal iflg. Domstolen være udtrykkeligt nævnt i
udbudsbekendtgørelsen, jf også Beentjes-dommen, præmis 36).
Page 1 of 2
Domstolen tog ikke stilling til, om et socialt hensyn alene kan indgå som et tillægskriterium, hvor ordregiver
står over for to eller flere prismæssigt ækvivalente tilbud. Iflg. Kommissionens fortolkning af dommen i
http://127.0.0.1:800/Default/https@www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/tildelingskriteri...
14/03/2005