PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Konsekvenser for tilbudsgiverne https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/053/?print=1
En enkelt virksomhed nævner, at den ofte må betale op til 20.000 danske kroner for at få lov til at byde.
Andre oplyser, at de i Tyskland må betale for udbudsmaterialet (hvilket ikke er ulovligt, hvis beløbet står i rimeligt forhold til
omkostninger ved at publicere udbudsmaterialet). En virksomhed oplyser, at selve proceduren for at betale for
udbudsmaterialet er så langsom, at de ikke kan nå at betale, før tidsfristen for afgivelse af tilbud er udløbet.
I Frankrig kan man opleve, at lokale virksomheder har modtaget udbudsmaterialet inden udenlandske virksomheder kan få
det.
Der er naturligvis også steder, hvor danske tilbudsgivere ramler ind i national lovgivning, som afviger fra den danske. I
Spanien og Frankrig stilles der eksempelvis autorisationskrav, som danske virksomheder har problemer med at opfylde.
Alle disse enkelteksempler indeholder et fælles mønster. De viser ikke nødvendigvis, at der foregår uregelmæssigheder i stor
stil, men de viser, hvor vigtigt det er for danske tilbudsgivere at være fortrolige med et marked og at være fast repræsenteret
på dette marked gennem datterselskaber eller lokale repræsentanter.
De viser også, at selv større virksomheder undertiden kan føle sig ret så hjælpeløse over for et fremmed lands lokale
bureaukrati.
Det rejser hele spørgsmålet om, hvordan man forbedrer både kontrollen med den formelle overholdelse af reglerne og
bistanden til de virksomheder, som ønsker at give sig i kast med offentlige indkøb i andre lande.
Europa-Kommissionens afdeling for bedrageri har i øvrigt taget initiativ til at undersøge, hvor der forekommer bedrageri og
korruption ifm. offentlige indkøb, hvor EU-midler er en del af finansieringen.
5.6 Valutarisiko
Ved grænseoverskridende tilbud er valutarisikoen naturligvis en af de mere uberegnelige omkostninger, som tilbudsgiveren
kan tage højde for i sit tilbud efter bedste skøn, eller som tilbudsgiveren må forsikre sig imod med den konsekvens, at tilbudet
bliver dyrere.
Det er imidlertid en risiko, som meget afhænger af, hvilket marked man opererer på. Danske virksomheder, som deltager i et
udbud i Tyskland, vil normalt ikke finde på at forsikre sig mod en devaluering af D-marken i forhold til den danske krone.
Det europæiske multivalutasystem med delvis eller helt flydende kurser besværliggør naturligvis deltagelse i
grænseoverskridende udbud. Specielt var der mange virksomheder, som under de store valutakursfluktuationer i 1992 og
1993 gjorde erfaringer med problemer ved ustabile valutaforhold.
Det er specielt et problem for udbud, der vedrører leverancer, som strækker sig over mange måneder eller flere år med
løbende betalinger.
Abrupte valutakursændringer er imidlertid kun ét problem ud af flere. Et helt andet problem opstår i en situation med stabile
valutakurser men forskellige inflationsrater. Så kan en tilbudsgiver være nødt til at dække sig selv ind ved at give et højere
tilbud end ellers, hvis det forventes, at inflationen vil stige kraftigere i tilbudsgiverens land end inflationen i ordregiverens
land.
Et tredje problem er eksistensen af historisk betingede prisforskelle, som kan skyldes forskellig prissætning af de enkelte
produkter fremstillet i store koncerner. Det gør sig bl.a. gældende for kontormaskiner og kontorinventar.
Det er den slags forhold, som stadig bidrager til, at der er strukturelle prisforskelle mellem medlemslandene. Måske er det en
af de største hindringer for et virkeligt fælles marked også for offentlige indkøb.
Det er imidlertid ikke et problem, som kan løses via udbudsreglerne. Det kan kun løses ved reel økonomisk konvergens og til
sidst indførelsen af en fælles valuta.
Der er ikke i interviewsamtalerne søgt en belysning af, hvad disse forhold betyder for de adspurgte virksomheder. Derimod
har Europa-Kommissionen fået gennemført studier af, hvordan forskellige inflationssatser og valutakursudviklinger påvirker
prisrelationerne mellem EU-landene.
Rent faktisk må man konstatere, at der i prismæssig henseende er tale om et meget opdelt europæisk marked. På grund af
bl.a. de ovennævnte forhold, men også på grund af store forskelle i lønstruktur, rentestruktur og produktivitet, er der faktisk
for en række produkters vedkommende store prisforskelle hen over grænserne.
Eksempelvis var kontormaskiner i gennemsnit næsten 30 procent dyrere i Holland end i Danmark i 1994. Til gengæld var
kopieringspapir i Holland 25 procent billigere end i Danmark samme år. Tilsvarende store forskelle mellem Danmark og andre
EU-lande kan konstateres for så vidt forskellige ting som kontormøbler, skrivemaskiner, busser, transformatorer og
jernbanegodsvogne.
Det er klart, at sådanne strukturelle prisforskelle, ofte ledsaget af valutakursfluktuationer, åbner for store
konkurrencemuligheder. Men de indebærer også, at en række produkter fremstillet i Danmark ikke vil være
konkurrencedygtige.
Disse forhold må derfor medtages, når man skal vurdere i hvilket omfang de fælles udbudsregler kan føre til et virkeligt fælles
marked for offentlige indkøb.
5.7 Konklusion
Når man lytter til tilbudsgiverne og ser på markedernes strukturer, kan man drage nogle konklusioner, som desværre ikke er
så opmuntrende, som man kunne have håbet.
Der synes foreløbig kun at have været en meget lille nettoeffekt for virksomhederne. Der er samtidig tegn på, at
tilbudsgiverne føler sig klemt på fortjenstmarginen.
4 of 5 14/03/2005 17:21