PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - 2.2 Forsyningsvirksomhedsdirektivets ordregi... https://www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/ordregivere/ordregiverbegre...
2.2 Forsyningsvirksomhedsdirektivets ordregiverbegreb
Indtil 1989 var forsyningsvirksomheder undtaget fra EU-udbudsreglerne.
· Begrundelsen var, at i nogle lande var forsyningsvirksomheder offentligt ejede, i andre var de private, og lande med
offentligt ejede virksomheder ønskede ikke at åbne op for konkurrence om virksomhedernes indkøb, med mindre
konkurrencen også kom til at omfatte de private forsyningsvirksomheders indkøb.
I 1989 enedes man derfor om et direktiv, der omfattede både den private og den offentlige sektor.
Dette er baggrunden for, at forsyningsvirksomhedsdirektivet anvender et særligt ordregiver-begreb.
Der er tre typer ordregivere i forsyningsvirksomhedsdirektivet:
· Statslige og kommunale myndigheder og offentligretlige organer, dog kun når de optræder som
forsyningsvirksomheder
· (Andre) forsyningsvirksomheder, hvor en statslig eller kommunal myndigheder eller et offentligretligt organ besidder
majoriteten af virksomhedens ansvarlige kapital eller råder over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de kapitalandele,
som virksomheden har udstedt, eller hvis myndigheden kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens
administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
· Private forsyningsvirksomheder, som driver virksomhed på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder, der er
indrømmet af en kompetent myndighed i en medlemsstat.
· Såfremt der er fri adgang til at udøve aktiviteten, omfattes de pågældende virksomheder i medlemsstaten ikke af
udbudspligten.
· Man må formentlig lægge rent formelle kriterier til grund ved afgørelsen af, om der foreligger særlige eller eksklusive
rettigheder. En koncessioneret virksomhed er således stadig udbudspligtig, selv om der introduceres konkurrence i den
pågældende sektor, fx gennem liberalisering af adgangen til eksisterende net.
Der er to typer forsyningsaktiviteter, som er omfattet af direktivet.
· Den ene kategori angår de former for virksomhed, hvorved offentligheden får leveret en ydelse gennem et fast net, hvis
eksistens i sig selv begrænser omfanget af konkurrencen.
· Den anden kategori angår de former for virksomhed, hvor en ordregiver udnytter en geografisk zone til et bestemt formål
gennem en koncession eller statslig autorisation.
I direktivets bilag I til X er for de enkelte medlemslande og for de enkelte aktiviteter angivet det lovgivningsmæssige
grundlag, som den pågældende koncession hvilede på ved direktivets ikrafttræden. Disse angivelser er dog kun vejledende.
En særlig eller eksklusiv rettighed, der hviler på et andet (offentligretligt) grundlag end nævnt i bilagene, kan således også
medføre udbudspligt.
I det følgende beskrives de aktiviteter, der indgår i ordregiverdefinitionen.
· Selv om en virksomhed er omfattet af ordregiverdefinitionen, gælder udbudspligten ikke, når virksomheden udøver andre
aktiviteter end de nedenfor nævnte.
· I afsnittet om tærskelværdier er beskrevet, hvorledes man vælger direktiver, hvis én kontrakt både skal imødekomme
forsyningsaktiviteter og andre aktiviteter.
Vand og energi forsyning.
Direktivet gælder for det første virksomheder, der producerer, transporterer eller distribuerer
· drikkevand
· elektricitet
· gas eller varme,
samt virksomheder, der stiller netværk til disposition for, at andre kan udøve sådanne aktiviteter.
Dette gælder således alle vandværker, elselskaber, virksomheder, der varetager forsyningen med gas og varme, herunder
kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsselskaber.
· En privat virksomhed, der leverer alternativt produceret elektricitet til nettet, fx fra vindmøller eller biogasanlæg, er
omfattet af direktivets ordregiverbegreb, jf Konkurrencestyrelsens skrivelse af 20. februar 2003. Udbudspligten omfatter den
virksomhed, der står for den endelige tilslutning til nettet.
· For så vidt angår drikkevand eller elektricitet undtager art. 2, stk. 5, litra a, i direktivet dog forsyningsvirksomheder, der
ikke er statslige eller kommunale eller offentligretlige organer, fra udbudspligten, hvis produktionen af vand eller elektricitet er
nødvendig for udøvelsen af en anden form for virksomhed, under forudsætning af at forsyningen af det offentlige net
kun afhænger af virksomhedens eget forbrug og i øvrigt ikke overstiger 30% af virksomhedens samlede drikkevands- eller
energiproduktion, opgjort på en nærmere angivet måde.
· For så vidt angår gas eller varme undtager art. 2, stk. 5, litra b, i direktivet virksomheder, der ikke er statslige eller
1 of 2 14/03/2005 12:18