PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
eks. være tale om, at en kommune indgår aftale med en vognmand om transport af handikappede
borgere. I dette tilfælde er det borgerne, der er de umiddelbart begunstigede ved aftalen. Indirekte vil
kommunen naturligvis tillige have fordel af ydelsen, der kan siges at være leveret på kommunens
vegne, fordi kommunen efter lovgivningen eller beslutning i kommunalbestyrelsen er forpligtet til at
sikre borgerne bestemte ydelser.
Et tilsvarende eksempel er private vognmænds indsamling af husholdningsaffald. [48]
Konkurrencestyrelsen har udtalt sig om udbudspligten for Køge Kommunes aftaler med fire leverandører om affaldsstativer,
som borgerne kunne købe "gratis" (mod aflevering af bevis, kommunen havde udleveret til alle grundejere)[49] . Kommunen
udstrakte senere anvendelsesområdet for beviset til også at gælde anskaffelser hos andre leverandører (, idet borgerne selv
skulle betale for anskaffelser over voucherens mindstebeløb). Efter udvidelsen af voucherens anvendelsesområde var der ikke
udbudspligt, da kommunen ikke længere havde udvalgt gruppen af leverandører.
Som nævnt er det et kriterium, at der betales et vederlag. I de engelsk- og fransksprogede
direktivtekster tales der om "contracts for pecuniary interest", hhv. "contrats à titre onéreux" Kommer
vederlaget fra andre end ordregiveren, og kan betaleren selv vælge, om han vil modtage ydelsen, vil
der normalt ikke være tale om en udbudspligtig aftale. Sådanne aftaler kan undertiden være
koncessionsaftaler, jf. nedenfor punkt 4.3.
Såfremt en myndighed fra en velgørende fond får stillet et beløb til disposition til indkøb af maskinel –
f. eks. en scanner til sygehusvæsenet – vil udbudspligten afhænge af, om giveren selv har valgt mærke
eller overladt valget til myndigheden.
4.2 In house produktion (selvudførte ydelser)
Det er udgangspunktet, at når parterne i en (efter sin art og størrelse) udbudspligtig aftale er to
selvstændige retssubjekter, er der tale om en gensidigt bebyrdende aftale, der skal i udbud. I det
følgende undersøges, hvornår der trods en formel juridisk adskillelse af parterne er tale om en sådan
organisatorisk forbindelse mellem parterne, at aftalen dog ikke betragtes som gensidigt bebyrdende og
derfor ikke skal i udbud.
In house produktion, d.v.s. ydelser, der udføres af ordregiverens personale til brug for ordregiveren
selv, er ikke omfattet af udbudspligten. Dette er ganske vist ikke udtrykkeligt nævnt i direktiverne,
men Tjenesteydelsesdirektivet omtaler begrebet selvudførelse af tjenesteydelser [50] .
Den legale begrundelse for at holde sådanne ydelser uden for udbudspligten er, at der ikke her er tale
om "gensidigt bebyrdende aftaler", jf. ovenfor under punkt 4.1. Dette begreb forstås således, at der
skal være tale om aftale mellem to retligt adskilte enheder. En sådan aftale foreligger ikke, selv om der
internt i en myndighed indgås en "aftale" mellem ledelsen og en afdeling om de nærmere betingelser
for en given opgavevaretagelse. Det ændrer ikke noget heri, at der inden indgåelsen af den interne
aftale eventuelt er blevet afholdt et udbud, som så er blevet annulleret, fordi et kontrolbud fra den
interne afdeling viste sig mere favorabelt end de eksterne bud.
Det følger af det netop nævnte, at man i udgangspunktet ikke kan tale om in house produktion, når
der er tale om aftaler mellem to selvstændige juridiske personer. Klagenævnet har imidlertid i
kendelsen af 11. oktober 1996 (Odense kommune) fastslået, at på visse særlige betingelser kan også
aftaler mellem to formelt selvstændige juridiske personer undtages fra udbudspligten.
Odense kommune havde udskilt bl. a. den afdeling, der varetog indsamlingen af husholdningsaffald, i et selvstændigt
aktieselskab, og uden udbud indgået kontrakt med dette selskab om fremover at forestå affaldshåndteringen. Klagenævnet
udtalte, at selve selskabsdannelsen fandtes ikke udbudsudløsende. Beslutningen om at indgå aftale med selskabet og overlade
ydelserne til dette fandtes efter en samlet vurdering
– i hvert fald så længe kommunen havde den bestemmende indflydelse i selskaberne
– at være en divisionering af kommunens samlede dispositioner, der ikke kunne sidestilles med et udbud af ydelser.
30 of 371 06-10-01 17:48