PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

I Storebælts-dommen (C-243/89) anføres, at når en ordregiver har fastsat bestemmelser i
udbudsbetingelserne, følger det af princippet om ligebehandling af tilbudsgiverne, at samtlige tilbud
skal være i overensstemmelse hermed for at sikre muligheden for en objektiv sammenligning af
tilbudene.
• Direktivet havde på det tidspunkt ikke en udtrykkelig bestemmelse om ligebehandling, men dette
princip fulgte ifølge Domstolen af selve hovedformålet med direktivet.
Om konditionsmæssigheden af et alternativt bud fastslog EF-Domstolen, at
ligebehandlingsprincippet fører til, at der ikke kan tages forbehold om grundlæggende
udbudsbetingelser uden for de tilfælde, hvor disse betingelser udtrykkeligt giver dem mulighed herfor,
og at disses krav til udformningen af et alternativt bud var en del af de grundlæggende betingelser.
I kendelse af 8. august 2000 (Visma) kom Klagenævnet med nogle principielle betragtninger om,
hvornår et afvigende tilbud har en sådan karakter, at det skal forkastes: Klagenævnet bemærkede
indledningsvis, at det er uden betydning, om en afvigelse benævnes forbehold:
• Hvis en afvigelse angår et eller flere grundlæggende elementer, følger det af EU's
ligebehandlingsprincip, at udbyderen har pligt til ikke at tage tilbudet i betragtning.
• Hvis en afvigelse angår et ikke-grundlæggende element, har udbyderen ret, men ikke pligt til
ikke at tage tilbudet i betragtning, dvs. at udbyderen ikke overtræder ligebehandlingsprincippet
ved ikke at tage tilbudet i betragtning, men at udbyderen heller ikke overtræder
ligebehandlingsprincippet ved at tage tilbudet i betragtning. Hvis udbyderen vælger at tage
tilbudet i betragtning, følger det imidlertid af ligebehandlingsprincippet, at udbyderen skal
foretage en sagligt gennemført prissætning af afvigelsen.
• Flere ikke grundlæggende elementer i et udbud vil efter omstændighederne kunne udgøre et
grundlæggende element tilsammen, således at udbyderen har pligt til ikke at tage tilbud, der
afviger fra dem alle, i betragtning.
Kendelse af 9. oktober 1997 (Hinnerup Kommune) vedrører en sag, hvor det under et spørgemøde
blev tilkendegivet, at projekter, der forudsatte opførelse af ældrecentrets boligdel i to etager, ville
være ukonditionsmæssige.
• Ved at have tildelt opgaven til en tilbudsgiver, hvis projekt forudsatte opførelse af boligdelen med
boliger både i stueplan og på 1. sal, havde kommunen overtrådt tjenesteydelsesdirektivets
ligebehandlingsprincip og betingelserne for, at en udbyder kan tage hensyn til alternative bud.
Klagenævnet fastslog i kendelse af 31.10.1996 (Semco), at det ikke var tilstrækkeligt, at ændringer i
opgavebeskrivelsen mundtligt var meddelt de tre tilbudsgivere, der var med i sidste omgang.
• Blandt de 8 prækvalificerede udvalgte ordregiveren tre tilbud som særligt interessante og førte
derefter indgående forhandlinger med de tre tilbudsgivere. Dette førte til væsentlige tekniske
ændringer i alle tre tilbud. Ordregiver havde under forhandlingerne mundtligt orienteret hver af
de tre tilbudsgivere om forhandlingerne med de to andre, således at alle var orienteret om de
påtænkte ændringer.
Det bemærkes i øvrigt, at både i Semco-sagen og i sagen om de wallonske busser kunne ordregiveren
have valgt udbud efter forhandling, idet der var tale om forsyningsvirksomheder. Man valgte dog
offentligt eller begrænset udbud og blev altså bundet af dette valg.
I kendelsen af 23. november 1998 (Marius Hansen mod Forskningsministeriet) fandt Klagenævnet, at
et forbehold omfattende 8 faglige standardforbehold havde en meget begrænset betydning, og at
ordregiver derfor ikke havde været forpligtet til at se bort fra tilbudet.
I kendelse af 10. juni 1999 (Højgaard og Schultz) udtalte Klagenævnet, at ordregiver havde pligt til at
se bort fra et tilbud, hvori der forbeholdtes ret til forhandling af fællesbetingelserne, dvs.
udbudsbetingelsernes generelle del.
23