25.07.2013 Views

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Konkurrencestyrelsen - Markedsanalyse https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/026/?print=1<br />

Danmark 25,0 pct. 35,0 pct.<br />

Kilde: Eurostat Handelsstatistiske oplysninger bearbejdet.<br />

* : tal forefindes ikke for Østrig, Finland og Sverige.<br />

Af tabel 3.3. fremgår det, at importkvoten for offentlige indkøb er betydelig lavere end den generelle importkvote. Det er i<br />

denne forbindelse nok så interessant, at der er nogle meget store forskelle i importkvoten landene i mellem. I<br />

Belgien/Luxembourg, Holland, Tyskland og Italien er forskellen mellem importkvoten for offentlige indkøb og den generelle<br />

importkvote størst. Dette betyder, at markedet for offentlige indkøb i disse lande er relativt mere lukkede end for de øvrige<br />

lande.<br />

Af tabel 3.3 fremgår også meget forventeligt, at de mindre lande har en relativ høj importkvote, hvilket skyldes at de ikke i<br />

deres eget erhvervsliv har et globalt udbud af varer, byggearbejder og tjenesteydelser.<br />

Tilsvarende har de større økonomier generelt en lavere importkvote. Der er imidlertid store forskelle inden for hver af disse to<br />

kategorier. Det er således tankevækkende, at Tyskland øjensynligt kun har en importkvote på 5, mens Frankrig har en på 17.<br />

Det stemmer ikke overens med den konventionelle visdom, som hævder, at Frankrig er et ret protektionistisk land, mens<br />

Tyskland er mere markedsøkonomisk orienteret.<br />

Det tyske marked for offentlige indkøb er således, bedømt ud fra denne makroanalyse, meget svært at komme ind på. Hvis<br />

det var lige så åbent som det franske, kunne der ligge en ekstra omsætning for danske virksomheder på mere end seks<br />

milliarder danske kroner om året.<br />

Man må derfor undersøge, hvad der er den reelle baggrund for denne ringe penetreringsgrad, som sættes i relief af den<br />

kendsgerning, at det tyske marked generelt har en importkvote på 22 pct., hvilket er meget tæt på den generelle importkvote<br />

for Frankrig, som er 25 pct.<br />

Også det italienske marked er svært at komme ind på, om end det har mindre betydning for danske virksomheder end<br />

eksempelvis det tyske marked. Det skal bemærkes, at der også her er tale om et marked med et betydeligt potentiale.<br />

Der er også bemærkelsesværdige forskelle mellem de mindre lande. Danmark, Finland, Irland og Belgien/Luxembourg er<br />

betydeligt mere åbne markeder end de svenske, hollandske og østrigske.<br />

Hvis Sverige havde samme importkvote som Danmark, ville det svare til et dansk mersalg til Sverige på over to milliarder<br />

danske kroner om året.<br />

Denne dansk-svenske forskel reflekterer selvfølgelig til en vis grad Sveriges højere industrialiseringsniveau, men den kan også<br />

skyldes at Sverige endnu ikke er helt så integreret i EUs indre marked som Danmark. Hvis dette er en del af forklaringen<br />

eksisterer der altså et potentiale på det svenske marked for danske virksomheder.<br />

Endvidere er der bag de forskellige grader af importkvote også en ret forskellig opgavefordeling mellem centrale<br />

myndigheder, lokale myndigheder og helt eller delvist selvstændige offentlige forsyningsvirksomheder.<br />

Tabel 3.4: Offentlige indkøbs fordeling på kategorier af offentlige indkøbere. I procent af samlede indkøb,<br />

EU-15, 1994.<br />

Land<br />

Centrale<br />

myndigheder<br />

Lokale<br />

myndigheder<br />

Forsyningsvirksomheder<br />

I alt<br />

Belgien/Luxembourg 38,8 pct. 26,5 pct. 34,8 pct. 100,0 pct.<br />

Danmark 24,1 pct. 48,1 pct. 27,8 pct. 100,0 pct.<br />

Frankrig 22,7 pct. 50,6 pct. 26,7 pct. 100,0 pct.<br />

Tyskland 5,2 pct. 73,6 pct. 21,2 pct. 100,0 pct.<br />

Grækenland * 68,8 pct. - 31,2 pct. 100,0 pct.<br />

Irland 22,5 pct. 49,7 pct. 27,7 pct. 100,0 pct.<br />

Italien 22,0 pct. 50,3 pct. 27,8 pct. 100,0 pct.<br />

Holland 25,0 pct. 43,2 pct. 31,8 pct. 100,0 pct.<br />

Portugal 43,3 pct. 29,0 pct. 27,7 pct. 100,0 pct.<br />

Spanien 18,4 pct. 56,8 pct. 24,8 pct. 100,0 pct.<br />

Storbritannien 53,6 pct. 24,7 pct. 21,7 pct. 100,0 pct.<br />

Østrig 15,8 pct. 60,1 pct. 24,l pct. 100,0 pct.<br />

Finland * 80,4 pct. - 19,6 pct. 100,0 pct.<br />

Sverige * 79,3 pct. - 20,7 pct. 100,0 pct.<br />

EU-15 28,8 pct. 47,1 pct. 24,1 pct. 100,0 pct.<br />

* : omfatter såvel centrale som lokale myndigheder. For Danmark er fordelingen mellem centrale og lokale myndigheder<br />

anslået af Danmarks Statistik.<br />

Kilde: Baseret på OECD nationalregnskaber 1995, EU-Kommissionens studie af offentlige indkøb i udelukkede sektorer 1992<br />

samt andre analyser.<br />

Af denne fordeling af de offentlige indkøb på kategorier af myndigheder og virksomheder fremgår klart, at der er ganske store<br />

landeforskelle. Tyskland har med sin føderale struktur kun en meget lille del overladt til de centrale myndigheder i Bonn,<br />

3 of 9 14/03/2005 17:18

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!