PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

6.3 Valg af udbudsform
De udbudsformer, som en ordregiver kan anvende ved indgåelse af udbudspligtige kontrakter er
beskrevet i kapitel 6.1 og 6.2.
Når man i udbudsbekendtgørelsen har lagt sig fast på en udbudsform, kan man ikke efterfølgende ændre
udbudsformen, jf. fx Klagenævnets kendelse af 31. oktober 1996. Man må i givet fald annullere det første
udbud og offentliggøre en ny udbudsbekendtgørelse.
Det er blandt andet derfor vigtigt, at man fra begyndelsen vælger den rigtige udbudsform.
Hvilken udbudsform, en ordregiver konkret skal vælge, vil i praksis bero på en vurdering af en række
faktorer, som behandles i det følgende.
Er det en generelt anvendelig udbudsform eller gælder der særlige betingelser
Når en ordregiver konkret skal vælge udbudsform, er det først og fremmest vigtigt at være opmærksom
på, om der gælder særlige betingelser for, hvornår den påtænkte udbudsform må anvendes.
Efter udbudsdirektivet for den offentlige sektor kan man som hovedregel kun bruge 'offentligt udbud'
og 'begrænset udbud'. Det er karakteristisk for disse to udbudsformer, at de giver tilbudsgiverne den
største sikkerhed mod forskelsbehandling, fordi konkurrencegrundlaget normalt ikke kan ændre sig, når
udbudsmaterialet først er sendt ud til tilbudsgiverne.
Udbud efter forhandling med og uden forudgående bekendtgørelse kan alene anvendes i
undtagelsestilfælde, som udtrykkeligt er nævnt i direktivet, se kapitel 6.1.4 og 6.1.5.
Der gælder endvidere særlige betingelser for, hvornår udbudsformen ”konkurrencepræget dialog” kan
bruges. Se nærmere herom kapitel 6.1.6.
I princippet er der ikke nogle begrænsninger for, hvornår en projektkonkurrence kan anvendes på
tjenesteydelsesområdet. Vurderingen af, om denne udbudsform er egnet i et konkret tilfælde, beror
således på andre faktorer, som fx karakteren af den pågældende opgave eller ydelse.
Projektkonkurrencer er især blevet anvendt, når kontrakten vedrører planlægnings- og
projekteringsarbejder, herunder i forbindelse med arkitektydelser.
Efter forsyningsvirksomhedsdirektivet kan ordregiveren frit vælge mellem offentligt udbud,
begrænset udbud, udbud efter forhandling og projektkonkurrence. Udbudsformen ”konkurrencepræget
dialog” findes derimod ikke i forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Dette skyldes blandt andet, at forsyningsvirksomhedsdirektivet generelt er mere fleksibelt for så vidt
angår anvendelsen af udbud med forhandling. Derfor har der ikke været et behov for at indføre den
konkurrenceprægede dialog i dette direktiv.
Karakteren af opgaven eller ydelsen
Valget af udbudsform vil ofte bero på karakteren af den konkrete opgave eller ydelse.
Valget vil fx i praksis bero på, hvorvidt den ønskede anskaffelse er simpel og standardiseret, eller om
der er tale om en kompleks ydelse eller opgave.
Nogle udbudsformer er specielt egnede til komplekse kontrakter. Dette gælder fx den
konkurrenceprægede dialog, projektkonkurrencer og i visse tilfælde udbud efter forhandling.
Derimod er det dynamiske indkøbssystem, som er en særlig elektronisk indkøbsproces, egnet til
standardiserede og gentagne indkøb. Det samme gælder elektroniske auktioner, rammeaftaler og i nogle
tilfælde udbud efter forhandling.
102