25.07.2013 Views

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Konkurrencestyrelsen - Markedsanalyse https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/026/?print=1<br />

De enkelte kategorier af offentlige indkøbere har ud over en forskellig placering i de enkelte lande også forskellige<br />

indkøbsopgaver. Alt efter graden af centralisering eller decentralisering kan man konstatere, at de centrale myndigheder som<br />

primær opgave har vareindkøb og derefter tjenesteydelser, mens de regionale og lokale myndigheder især tager sig af byggeog<br />

anlægsopgaver.<br />

Forsyningsvirksomhederne er i meget høj grad indkøbere af vareleverancer, mens tjenesteydelser vejer langt mindre i deres<br />

budgetter. Dette mønster har tilsyneladende ikke ændret sig i perioden fra 1987 til 1994, som er dækket af det studie<br />

Europa-Kommissionen i 1994 offentliggjorde af offentlige indkøbsmønstre i henholdsvis USA og EU.<br />

Tabel 3.6: Offentlige indkøb fordelt på indkøbsmyndigheder og indkøbskategorier. 1994.<br />

Bygge- og<br />

anlægsopgaver<br />

Vareleverancer<br />

Tjenesteydelser<br />

Opgaver:<br />

Indkøbere:<br />

Regeringsmyndigheder<br />

Reg.og lokale<br />

23,8 pct. 39,7 pct. 36,5 pct.<br />

myndigheder 41,3 pct. 29,6 pct. 29,1 pct.<br />

Offentlige forsyningsv. 25,9 pct. 50,7 pct. 23,3 pct.<br />

I alt 32,6 pct. 38,3 pct. 29,1 pct.<br />

Kilde: EF-USA offentlige indkøb. Kommissionsstudie 1994 samt stikprøveundersøgelse blandt forsyningsvirksomheder.<br />

Er det muligt at finde en statistisk dækkende beskrivelse af de konkrete danske leverancer til hvert enkelt af de andre<br />

EU-lande og de tre forskellige kategorier af indkøbsmyndigheder? Det er det ikke. Den officielle handelsstatistik går ikke ned i<br />

en så detaljeret fremstilling af handelsstrømmene og det er vanskeligt at få enkeltvirksomheder til at give eksakte oplysninger<br />

om deres aktiviteter fordi de ikke ønsker at give konkurrenter adgang til følsomme oplysninger af denne karakter.<br />

Derfor må en analyse af den danske eksport bygge på de indikationer, som erhvervslivets organisationer er i besiddelse af og<br />

på de interviewundersøgelser, der med mellemrum foretages.<br />

Et eksempel herpå er den interviewundersøgelse, PLS Consult udførte for Erhvervs-fremmestyrelsen i 1993-94. En del af<br />

denne undersøgelse havde til formål at belyse små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage i offentlige<br />

indkøb i Norden og Europa.<br />

I denne sammenhæng undersøgte man hovedtyperne af aktiviteter i 150 adspurgte virksomheders. De viste sig at<br />

koncentrere sig om relativt få ting.<br />

Inden for bygge- og anlægsarbejder var det entreprenørarbejde, kloak, vej- og jordarbejder samt renovering, restaurering,<br />

isolering og facadearbejde, som var helt dominerende. Inden for vareleverancer var det industrielt udstyr,<br />

landbrugsorienterede produkter, byggematerialer, inventar, kontorudstyr og informationsteknologi, der tegnede sig for over<br />

70 procent af aktiviteterne.<br />

På tjenesteydelsesområdet var det rådgivende ingeniørvirksomhed, som udgjorde op mod 30 procent, mens informations- og<br />

kommunikationsopgaver sammen med konsulentydelser inden for management, organisation og marketing tegnede sig for<br />

noget lignende.<br />

Dette mønster synes ikke at have ændret sig meget bortset fra, at man selvfølgelig må tage det helt generelle forbehold, som<br />

også dækker de generelle handelsstatistiske oplysninger, der tidligere er diskuteret, at det kun belyser aktiviteter med direkte<br />

udgangspunkt i Danmark. Dermed får man selvfølgelig ikke et overblik over, hvad danske virksomheder deltager i via<br />

datterselskaber i andre EU-lande.<br />

Eksempelvis er danske rengørings-, vagt- og sikringsselskabers aktiviteter i andre lande ikke medtaget . Man får heller ikke et<br />

overblik over, i hvilket omfang danske virksomheder også er dansk ejet. Eksempelvis har Sveriges to største<br />

entreprenørvirksomheder store datterselskaber i Danmark, som også deltager i tilbud på offentlige bygge- og anlægsarbejder<br />

i andre EU-lande.<br />

3.2 Landeprofiler<br />

3.2.1 Tyskland<br />

Det totale marked for offentlige indkøb i Tyskland var i alt 1655-1720 mia. kr. i 1995 (tabel 3.1).<br />

Ses der på markedet for EU-udbud, kan det konstateres, at der i Tyskland i alt blev offentliggjort 13.000 udbud (DG XV,<br />

Eurostrategy Consultants - Eurogroup) i 1995. Fordelingen af markedet for bygge og anlæg, varer og tjenesteydelser målt ved<br />

antallet af EU-udbud er vist i nedenstående tabel 3.7. Denne fordeling adskiller sig ikke væsentligt fra gennemsnitsfordelingen<br />

i hele EU.<br />

Tabel 3.7: Markedet for bygge og anlæg, varer og tjenesteydelser målt ved antallet af EU-udbud. 1995.<br />

Bygge og Tjeneste-<br />

Sektor anlæg Varer ydelser I alt<br />

Antal udbud 3.900 5.000 4.100 13.000<br />

Kilde: TED-Database<br />

Tyskland har i alt 30.163 indkøbsmyndigheder. De ordregivende myndigheder i Tyskland kan være fra et af de følgende<br />

5 of 9 14/03/2005 17:18

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!