25.07.2013 Views

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm<br />

på, hvilke kilder virksomheden går til for at købe materiel m. v. Der vil stadig være kommercielle<br />

hensyn bag den beslutning, som virksomhedens bestyrelse og direktion træffer i sådanne sager.[42]<br />

Der er derfor grund til at tro, at dette første led i det tredje kriterium snarere beskriver det forhold, at<br />

det offentlige dækker virksomhedens underskud eller yder løbende tilskud, som ikke alene har<br />

karakter af vederlæggelse i et forretningsmæssigt forhold.<br />

3.1.2.3.2. Det andet led i det tredje kriterium beskriver det forhold, at virksomhedens drift er<br />

underlagt det offentliges kontrol. I nærværende sammenhæng skal udtrykket forstås snævert, idet<br />

kontrolbegrebet dækker den situation, hvor det offentlige i lov eller administrative bestemmelser har<br />

fået tillagt indgrebsbeføjelser over for virksomheden. Kommissionens afgav i 1993 en udtalelse om, at<br />

danske almennyttige boligselskaber er offentligretlige organer og begrundede dette med de<br />

muligheder, som kommunalbestyrelsen har til i forbindelse med sit tilsyn at overtage driften af<br />

selskabet. At også det første kriterium var opfyldt (om det der er tale om en ikke-kommerciel<br />

virksomhed) fremgår af, at Kommissionen udtrykkeligt peger på, at der er tale om en non-profit<br />

virksomhed.[43] Afgørende må være den formelle kontrol, ikke om kontrollen i praksis udøves.<br />

3.1.2.3.3. Det tredje led i det tredje kriterium beskriver det forhold, at det offentlige har bestemmende<br />

indflydelse på virksomheden derved at det besætter mere end halvdelen af medlemmerne i<br />

administrations-, ledelses eller tilsynsorganet. Ved vurderingen af, hvilke organer der er relevante, må<br />

man se på, om organet reelt har indflydelse på selskabets drift. Såfremt et repræsentantskab udnævner<br />

et selskabs ledelse og godkender budgetter og regnskaber, vil sammensætningen af<br />

repræsentantskabet give en relevant indikation af det offentliges indflydelse.<br />

3.1.3. Der er en oversigt over offentligretlige organer i bilag 1 til Bygge- og Anlægsdirektivet, hvortil<br />

der henvises i de tre øvrige direktiver. Oversigten er rent vejledende, jf. formuleringen i direktiverne<br />

om, at "disse fortegnelser skal være så fuldstændige som muligt." Afgørende for udbudspligten er<br />

således ikke, om virksomheden er anført på listen, men derimod om virksomheden er dækket af (alle)<br />

de tre kriterier, der indgår i definitionen af offentligretligt organ.<br />

Følgende organer er p.t. opført for Danmark: Danmarks Radio, TV2/Danmark, TV2 Reklame A/S,<br />

Danmarks Nationalbank, A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen,<br />

Byfornyelsesselskabet København og Andre forvaltningssubjekter. Andre organer, der kan medtages<br />

på listen, når den formelt ajourføres, er: Ørestadsselskabet I/S, Hovedstadsområdets<br />

Sygehusfællesskab, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Post Danmark, Arbejdsmarkedets<br />

Tillægspension, Arbejdsmarkedets Feriefond, de almennyttige boligorganisationer, lokale kirkelige<br />

myndigheder.<br />

Kommissionen har accepteret, at Datacentralen, Kommunedata og Kommunekemi ikke kom på listen, formentlig fordi deres<br />

aktiviteter betragtedes som "kommerciel" virksomhed.<br />

3.1.4. Klagenævnet for Udbud har i kendelse af 23. januar 1998 (Unitron Scandinavia A/S og Danske<br />

Svineproducenters Serviceselskab mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) taget stilling<br />

til spørgsmålet, om en privat virksomhed skal betragtes som ordregivende myndighed<br />

Ifølge et EU-direktiv skal svin øremærkes og registreres centralt. Fødevareministeriet havde overladt administrationen af<br />

øremærkeudleveringen og registreringen til Danske Slagterier. I sagen for Klagenævnet blev det påstået, at Danske Slagterier<br />

skulle have udbudt indkøbet af øremærkerne som EU-udbud, fordi Danske Slagterier måtte sidestilles med en ordregivende<br />

myndighed i henhold til Indkøbsdirektivets artikel 1, og at denne bestemmelse derfor måtte anvendes analogt. Klageren<br />

henviste herved til Klagenævnets kendelse af 4. juni 1996 i sagen Håndværksrådet mod Kommunernes Landsforening, ved<br />

hvilke en indkøbsaftale indgået af Kommunernes Landsforening blev anset for udbudspligtig. Klagenævnet afviste dette<br />

synspunkt og henviste til, at direktivets regler om, hvem der er ordregivende myndighed, må anses for udtømmende [44] .<br />

[45]<br />

3.1.5. Det må antages, at "offentligretlige organer" er underlagt den høje tærskelværdi i direktiverne.<br />

idet den lave tærskelværdi kun gælder organer, der er en del af centraladministrationen. Det er altså<br />

27 of 371 06-10-01 17:48

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!