PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - 3.1 Gensidigt bebyrdende aftaler
3.1 Gensidigt bebyrdende aftaler
Det er kun gensidigt bebyrdende aftaler, hvor en ordregiver over for en leverandør indvilliger i at betale en aftalt
sum penge mod at modtage en nærmere bestemt ydelse , der er omfattet af udbudsdirektiverne.
Det aftalte pengebeløb kan godt være en pris pr. leveret enhed, fx en timepris. Aftalen behøver altså ikke på forhånd
at angive leverandørens samlede betaling.
· Skønnet over den samlede betaling er imidlertid afgørende for, om kontraktværdien overstiger tærskelværdien.
I de engelsk- og fransksprogede direktivtekster tales der om contracts for pecuniary interest, hhv. contrats à titre
onéreux.
Kommer vederlaget fra andre end ordregiveren, og kan betaleren selv vælge, om han vil modtage ydelsen, vil der
normalt ikke være tale om en udbudspligtig aftale. Sådanne aftaler kan undertiden være koncessionsaftaler, jf.
nedenfor.
Ved lovpligtig skorstensfejning varierer det fra kommune til kommune, om borgeren betaler skorstensfejeren
direkte eller over ejendomsskattebilletten. Men da det er kommunen, der udpeger distriktets skorstensfejer, og
borgerne ikke kan vælge en anden leverandør, er der i udgangspunktet tale om en udbudspligtig aftale mellem
kommunen og skorstensfejermesteren.
Der følger af gensidighedsbegrebet, at relationerne mellem parterne vil typisk hvile på et privatretligt grundlag.
· Dette er kommet til udtryk i den ottende betragtning i Tjenesteydelsesdirektivet: 'Dette direktiv finder kun
anvendelse på tjenesteydelser, der udføres på grundlag af tildeling af ordrer; tjenesteydelser, der udføres på et andet
grundlag, fx love eller administrative bestemmelser eller arbejdsaftaler, er ikke omfattet'.
Selv om en leverandørs status er hjemlet i en lov eller administrativ forskrift, kan opgavetildelingen dog være omfattet
af udbudsdirektiverne, hvis det er nødvendigt at udfylde lovgrundlaget med en kontrakt, der beskriver leverandørens
præcise pligter.
· Lovgrundlaget skal i øvrigt være foreneligt med fællesskabsretten, fx ikke-diskriminationsforbudet, men dette
spørgsmål må da løses på grundlag af Traktatens almindelige bestemmelser eller afledt ret på andre områder.
Aftaler om varetagelse af myndighedsopgaver er ikke udbudspligtige. Efter dansk ret kan myndighedsopgaver
normalt ikke udliciteres. Hertil kommer, at varetagelse af sådanne opgaver er omfattet af Traktatens 46 om undtagelser
vedrørende myndighedsopgaver, hvortil der henvises i 15. betragtning i tjenesteydelsesdirektivet.
Rammeaftaler betragtes imidlertid også som udbudspligtige, selv om de først og fremmest er forpligtende for den ene
part. Rammeaftaler er nærmere beskrevet nedenfor.
Det er ikke en forudsætning for udbudspligten, at ordregiver selv modtager leverancen.
· Der kan fx være tale om, at en kommune indgår aftale med en vognmand om transport af handikappede borgere eller
om indsamling af husholdningsaffald.
· I dette tilfælde er det borgerne, der er de umiddelbart begunstigede ved aftalen.
· Ydelsen er dog leveret på kommunens vegne, fordi kommunen efter lovgivningen eller beslutning i
kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre borgerne bestemte ydelser.
Page 1 of 2
Udbudspligten kan også indtræde, hvis en kommune udvælger en enkelt eller et begrænset antal leverandører, som
borgerne kan købe ind hos på kommunens regning, fx ved aflevering af nogle vouchers.
· Der er derimod ikke udbudspligt, hvis kommunen - i stedet for at foretage en sortering mellem de potentielle
leverandører – godkender alle kvalificerede leverandører. Kommunen kan dog ikke begrænse leverandørkredsen, fx til
lokale leverandører.
Selv om leverancen i første omgang finansieres af leverandøren, kan der dog være tale om en udbudspligtig kontrakt.
http://127.0.0.1:800/Default/https@www.ks.dk/udbud/checkliste/lang/aftalebegrebet/...
14/03/2005