PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Problemformulering og afgrænsning https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/012/?print=1
servicevirksomheder.
Opgavetyper:
Bygge- og anlægsarbejde:
I Bygge- og anlægsdirektivet er direkte nævnt de former for aktiviteter, som direktivet omfatter. I hovedpunkter drejer det
sig om: almindelig bygge- og anlægsvirksomhed samt nedrivning; opførelse af bygninger; bygning af veje, broer, jernbaner
m.m., installationsvirksomhed; færdiggørelse af bygninger samt koncessionskontrakter om offentlige bygge- og
anlægskontrakter.
Varekøb:
Europa-Kommissionen siger selv i sin Grønbog om udbudsreglerne, at flydende fortolkninger medfører mange forsøg på
omgåelse af reglerne, inkl. kunstig opdeling af kontrakter, som udgør et hele. Der er derudover normalt ikke tvivl om, hvad
køb af varer er, men en række specialtilfælde kan give problemer. Leje og leasing er i forbindelse med varekøb ikke at
betragte som tjenesteydelser. Anskaffelser ad denne vej følger reglerne for varekøb, når lejen eller leasingen vedrører varer. I
forbindelse med bygherreleverancer (det offentlige køber selv materialerne hjem og stiller dem til rådighed for den
entreprenør, som udfører arbejdet) betragtes varekøbet som et sådant og er derfor omfattet af varekøbsdirektivet. Alligevel
skal værdien også medregnes i den samlede værdi af bygge- og anlægsarbejdet, når man skal vurdere, om dette arbejde
falder under grænsen i Bygge- og anlægsdirektivet (5 MECU).
Tjenesteydelser:
Tjenesteydelseskontrakter indebærer, at den offentlige myndighed indgår en aftale om at få leveret en given tjenesteydelse
mod betaling af en given pris. I visse tilfælde anvendes koncessionskontrakter for tjenesteydelser, og disse er ikke omfattet af
direktivets regler. Det skyldes, at betalingen til det offentlige kommer fra koncessionsindehaveren, som betaler
koncessionsgiveren (det offentlige) en pris for at få retten til at udføre det pågældende arbejde. Koncessionsindehaveren
skaber sit eget økonomiske resultat gennem udnyttelse af koncessionen, og hvordan dette sker - herunder hvordan indkøb
sker - er ikke en del af koncessionen og derfor heller ikke under offentlig kontrol.
Udbudstyper:
Offentligt udbud (alle interesserede kan afgive bud)
Begrænset udbud (virksomheder, der opfordres, kan give bud efter prækvalifikation)
Udbud efter forhandling (aftalernes vilkår forhandles med en eller flere udvalgte tilbudsgivere). Denne udbudsform findes i to
varianter, nemlig henholdsvis med og uden forudgående offentliggørelse.
Desuden findes der yderligere to udbudsformer under Forsyningsvirksomhedsdirektivet, nemlig Udbud ved vejledende
periodisk bekendtgørelse og Udbud ved bekendtgørelse om anvendelse af et kvalifikationssystem. Endelig findes der under
Tjenesteydelsesdirektivet en yderligere udbudsform, nemlig Projektkonkurrence, som også kan anvendes under
Forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Beløbsgrænser:
De beløbsgrænser, der afgør om offentlige indkøbskontrakter falder ind under direktivernes regler er (alle beløb er ekskl.
moms):
Varekøb og indkøb af tjenesteydelser i de klassiske sektorer: ECU DKK
Statslige myndigheder og institutioner: ca. 137.537 1.031.528
Kommuner, offentligretlige organer m.m.: 211.595 1.586.963
Varekøb og indkøb af tjenesteydelser i forsyningssektorer:
Vand, elektricitet og visse former for
transport:
Gas-varme, visse transportområder,
423.191 3.173.933
undtagen telesektoren: 400.000 3.000.000
Tele-sektoren: 600.000 4.500.000
Bygge- og anlægskontrakter: 5.289.883 39.674.122
- dog visse forsyningssektorer: 5.000.000 37.500.000
Kurs ECU/DKK 7.5
At nogle af disse værdier er "skæve", udtrykt i ECU, er en følge af aftalen i WTO., som medfører, at tærskelværdierne i
EU-direktiverne på de områder, som er reguleret i WTO, er udtrykt i SDR. Alle de klassiske områder er dækket af
WTO-reglerne, hvilket kun er tilfældet for dele af forsyningssektoren (se i øvrigt afsnit 6.5)
Indkøb under direktivernes grænsebeløb:
De procedurer, som er fastlagt i udbudsdirektiverne, finder kun anvendelse, når kontrakterne overstiger de beløb, der er
fastsat i direktiverne. Men også for indkøb under disse grænsebeløb (som ofte er særlig vigtige for små og mellemstore
virksomheder) gælder de almindelige EU-regler om frie varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser, ligebehandling og
forbud mod national diskrimination. Der er altså for stat, amter, kommuner samt statsejede og koncessionerede selskaber en
forpligtelse til ikke at diskriminere mod entreprenører og leverandører på grund af nationalitet eller varernes oprindelse inden
3 of 6 14/03/2005 17:17