PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
Reglerne om kontrolbud bygger på, at selv om en myndighed iværksætter et udbud, påtager
myndigheden sig ikke herved en kontraheringspligt, altså en pligt til at indgå en aftale med en
(ekstern) tilbudsgiver. Hvis myndigheden finder, at ingen af de indkomne (eksterne) bud er
acceptable, kan den annullere udbuddet og arrangere et nyt udbud eller udføre opgaven selv. Som et
værktøj ved denne bedømmelse kan myndigheden beslutte at lade en intern afdeling udarbejde et
selvstændigt bud.
Et sådant kontrolbud vil ikke tjene sit formål, såfremt den interne afdeling får fordele frem for de
eksterne tilbudsgivere. Det er derfor vigtigt, at der foretages en klar ledelsesmæssig og
regnskabsmæssig opdeling af ordregiverens funktion som indkøber og som tilbudsgiver. Der må ikke
deltage medarbejdere i udarbejdelsen af kontrolbud, hvis de samme medarbejdere efterfølgende
deltager i vurderingen af de indkomne bud [147] . Adskillelsen danner grundlag for, at der som en del
af kontrolbuddet kan udarbejdes en fair og dækkende kalkule over omkostningerne ved intern
varetagelse af opgaven.[148]
Finansministeriet anbefaler, at såfremt det efterfølgende besluttes at holde opgaven internt, bør der udarbejdes en intern
samarbejdsaftale om udførelsen af opgaven i eget regi. Endvidere bør der, hvor det er muligt, foretages en organisatorisk
udskillelse af den vindende interne enhed, evt. en egentlig divisionering.
De netop nævnte regler er udtryk for forvaltningsretlige, budgetmæssige og konkurrenceretlige
overvejelser. Udbudsdirektiverne finder derimod ikke direkte anvendelse på udarbejdelse af
kontrolbud.
Reglerne om kontrolbud er dog indirekte reguleret gennem udbudsdirektivernes regler om adgangen
til at annullere et udbud.
Som nævnt nedenfor i kapitel 13 og 14 skal ordregiver kunne dokumentere at have en saglig
begrundelse for at annullere udbuddet, hvilket f. eks. indebærer, at ordren ikke bør holdes internt, hvis
et eksternt bud – ud fra de forudsætninger, som ordregiveren selv har opstillet – var bedre end
kontrolbuddet.
Heri ligger dog ikke, at direktivernes detaljerede procedureregler minutiøst kan anvendes på
kontrolbuddet.
Anvendelsen af eksempelvis habilitetsreglerne kan således næppe føre til, at kontrolbuddet "diskvalificeres", såfremt
ordregiveren i øvrigt har grundlag for at mene, at det ud fra de opstillede forudsætninger er mest fordelagtigt at holde
opgaven internt, og derfor annullerer udbuddet.
Kommissionens tjenestegrene vurderede marts 1997 på grundlag af en klage fra europaparlamentarikeren Karin
Riis-Jørgensen, om Udbudscirkulærets regler for beregning af kontrolbud overtrådte direktivernes ligebehandlingsprincip,
fordi cirkulæret tillader, at de eksterne bud forhøjes med værdien af de midlertidige følgeomkostninger ved at få en ekstern
leverandør. Tjenestegrenene fandt imidlertid – på baggrund af den danske regerings redegørelse for begrundelsen for denne
regel – ikke anledning til at forfølge sagen yderligere. Den ansvarlige kommissær udtalte til Karin Riis-Jørgensen, at
cirkulæret ikke synes at føre til nogen forskelsbehandling af nogen af de eksterne tilbudsgivere og derfor ikke krænkede
ligebehandlingsprincippet.
Klagenævnet udtalte i kendelse af 18. september 1998 (Frederiksberg Kommune), at "et kontrolbud
fra en udbyder er ikke et tilbud i henseende til EU’s udbudsregler, men er blot en teknik for
udbyderens vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at udlicitere den pågældende opgave. Endvidere
må en udbyder principielt kunne annullere et udbud med henvisning til, at et kontrolbud har vist sig
bedre end de eksterne tilbud, idet det som almindelig regel må stå udbyder frit for at opgive sin
kontraheringshensigt og annullere et udbud, hvis udbyderen ikke finder nogen af de indkomne bud
tilfredsstillende…."
9.3 Rådgiverhabilitet
65 of 371 06-10-01 17:48