25.07.2013 Views

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Konkurrencestyrelsen - Problemformulering og afgrænsning https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/012/?print=1

Problemformulering og afgrænsning

Konkurrencestyrelsen:

Danske virksomheders muligheder ved offentlige EU-udbud i udlandet

2. Problemformulering og afgrænsning

2.1 Problemformulering

Markedet for offentlige indkøb er et marked som alle andre i den forstand, at det er et marked, hvor efterspørgere af

produkter, arbejder og tjenester mødes med udbydere. Men det er et marked, som har sine helt egne regler.

Der er gjort mange tiltag for at styre markedet for offentlige indkøb - på globalt plan, på regionalt plan og på nationalt plan,

men de nok mest ambitiøse regler er dem, som i EU er blevet indført som en del af Det Indre Marked. Her blev alle

udbudsområder - for leverancer af varer og tjenester samt af bygge- og anlægsarbejder i alle sektorer - omfattet af

EU-bestemmelser om, at alle indkøb fra den offentlige sektor (såvel de klassiske dele af den offentlige sektor som

forsyningsvirksomhed) af en vis størrelse skal følge bestemte regler, som indebærer, at udbydere fra alle EU-lande kan byde

på lige fod på opgaverne. Reglerne omfatter nu også de lande, som er med i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

(EØS), nemlig Norge, Liechtenstein og Island.

Baggrunden for denne regulering er at sikre, at den offentlige sektor følger markedsøkonomiske principper i sin indkøbspolitik

og ikke benytter politisk baserede kriterier for sine afgørelser. Det er ikke alene hensynet til at skabe en vidtgående

liberalistisk konkurrence for de offentlige indkøb, der ligger bag EUs politik på området, men også ønsket om at give et skub i

retning af salg på tværs af EU-grænserne for bl.a. at skabe mulighed for udnyttelse af stordriftsfordele for de europæiske

virksomheder - noget, som kan være med til at sikre europæiske virksomheders gennemslagskraft på verdensplan.

Europa-Kommissionen lægger stor vægt på en effektiv politik for offentlige indkøb som en del af Det Indre Marked. Og

markedet er stort: Kommissionen anslår, at det er på ca. 5.200 milliarder kroner årligt. De besparelser, der kan opnås for den

offentlige sektor gennem en større konkurrence for de offentlige indkøb anser Kommissionen for at være særlig vigtige i disse

år, hvor der er pres på de offentlige finanser som led i forberedelserne til Den Økonomiske og Monetære Union.

Spørgsmålet er imidlertid, om man er nået til en sådan effektiv udbudspolitik i EU. Reglerne er formelt vedtaget og er trådt i

kraft, men dermed er problemerne ikke løst. Europa-Kommissionen peger selv på to hovedproblemer, der skal løses før

markedet bliver som det var tænkt, da det blev lanceret i indre markedspakken: for det første skal der ske en fuldstændig

gennemførelse af reglerne på nationalt plan, og for det andet skal markedskræfterne virke mere effektivt.

Det første problem består i, at en række medlemslande ikke har foretaget den nationale implementering af reglerne (se status

i slutningen af dette kapitel), og dertil bør man føje, at en del af landene heller ikke overholder reglerne i praksis. Det har ført

til en række sager, som Kommissionen har rejst ved Europa-Domstolen, samt en stribe af sager, der er på vej.

Når der er problemer med at få markedskræfterne til at virke, hænger det primært sammen med, at der fortsat er forholdsvis

få grænseoverskridende bud og endnu færre grænseoverskridende tildelinger af kontrakter i forbindelse med EU-udbud. Der

er tilsyneladende en række barrierer for de grænseoverskridende bud, når man ser bort fra traditionelle udbudsområder med

international konkurrence, som f.eks. de helt store bygge- og anlægsarbejder.

Europa-Kommissionen har sat fokus på disse problemer gennem udsendelse af en Grønbog om emnet i slutningen af 1996, og

Kommissionen har samtidig inviteret alle interesserede til at give deres meninger til kende. De synspunkter, der kommer ind,

vil Kommissionen bruge i sine videre overvejelser om, hvorvidt der skal ske ændringer af de nuværende regler og/eller om

der skal skiftes strategi for at få udbudsreglerne til at virke, som det var forudset.

Denne undersøgelse er et resultat af lignende overvejelser. Erhvervsministeriet i Danmark er ressortministerium for de

offentlige udbud, og inden for ministeriet er det KonkurrenceRådet, som især beskæftiger sig med sager i forbindelse med

EU-udbud.

Man har fra de danske myndigheders side konstateret, at der ikke er en dansk deltagelse i EU-udbud i andre lande af et

omfang, som man kunne have håbet eller ventet. Det betyder, at et væsentligt potentielt marked går danske virksomheder

forbi. Det kan dels skyldes, at virksomhederne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på deres muligheder, dels at de ikke har

lyst til at kaste sig ud i EU-udbud på grund af manglende viden om mulighederne eller fordi de føler, at barriererne er for

store og uoverstigelige.

Den tidligere erhvervsminister, Mimi Jakobsen, sagde det således: - Danske virksomheder deltager ikke i tilstrækkeligt

omfang i offentlige indkøb inden for EU. Og når de gør det, støder de ofte på forhindringer, der strider mod både ånd og

principper i EU-Traktatens bestemmelser om den frie konkurrence. Den situation kan danske virksomheder ikke være tjent

med. Derfor har jeg styrket KonkurrenceRådets muligheder for at bistå danske virksomheder, der støder på barrierer i

forbindelse med EU-udbud.

Denne styrkelse af KonkurrenceRådet betyder, at det nu kan give danske virksomheder hjælp, hvis de støder på barrierer i

forbindelse med offentlige indkøb i andre lande. Det sker bl.a. gennem et netværkssamarbejde, som KonkurrenceRådet er ved

at bygge op med Europa-Kommissionen og de ansvarlige myndigheder på de vigtigste danske eksportmarkeder inden for EU.

Denne undersøgelse, som er udarbejdet på opdrag fra KonkurrenceRådet, er også et led i initiativerne for at sikre et mere

effektivt marked for offentlige indkøb og for en mere markant dansk deltagelse i dette marked.

Der er tre hovedformål med undersøgelsen:

1 of 6 14/03/2005 17:17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!