PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
[221]. BAD art. 8, VIKD art. 7, FSVD art. 41, stk. 3 og 4, og TYD art. 12
[222]. efter FSVD "hurtigst muligt"
[223]. bortset fra tilbudsgivere med et ikke-konditionsmæssigt bud
[224]. For FSVD er begrundelseskravet helt nyt.
[225]. Der er dog næppe en ubetinget pligt til at oplyse prisen pŒ det vindende bud, men i analogi fra annonceskabelonen for
bekendtgørelser om indgŒede kontrakter mŒ det være muligt i stedet at angive prisspændet mellem højeste og laveste bud
[226]. I FSVD er det efter EU-Parlamentets ønske udtrykkeligt angivet, at der skal tages hensyn til "interesserne for den
virksomhed, som har fŒet tildelt kontrakten". Begrundelsen for Parlamentets ønske er, at telekommunikationsvirksomheder
ikke er omfattet af EUs eksterne forpligtelser under WTOs indkøbsaftaler, men ikke desto mindre er med i FSVD herunder
direktivets begrundelsespligt.
[227]. Bestemmelsen omfatter derimod efter sin formulering ikke leverandører, der alene har rekvireret udbudsmaterialet.
15. Annullation af udbud
Ordregiveren har ikke ved at iværksætte en udbudsforretning forpligtet sig til at indgå kontrakt med
en af de deltagende tilbudsgivere. Der er ikke "kontraheringspligt"[228] .
De tre direktiver for den offentlige sektor opstiller dog det krav [229] , at ordregiveren skal give
ansøgere eller bydende meddelelse om annullationen samt begrundelse herfor.
I kendelse af 7. juni 1996 (Horsens Kommune) fastslog Klagenævnet, at en udbyder på eget initiativ skal informere
tilbudsgiverne. I den konkrete sag var tre kommuner gået sammen om et udbud, men de to kommuner trak sig efterfølgende
ud af udbuddet, og det var meddelelse herom, som ifølge kendelsen automatisk skulle have været tilsendt tilbudsgiverne.
Sammenhold med det ovenfor punkt 14 anførte om de nye regler om begrundelse. Ordregiveren skal
indrykke en meddelelse om annullationen i EF-Tidende.
Af kravet om, at udbyder skal kunne begrunde annullationen, kan udledes, at ordregiver kun må
annullere udbuddet, hvis der er en saglig begrundelse.
Det fremgår bl. a. af Klagenævnets kendelse af 19. juni 1997 (Undervisningsministeriet, Byggedirektoratet) hvor
Klagenævnet fastslog, at en tilbagekaldelse af udbuddet ikke var sagligt begrundet, idet tilbagekaldelsen først og fremmest
havde til formål at afværge, at sagen blev indbragt for Klagenævnet. Udbyderen blev pålagt sagsomkostninger på 300.000 kr.
Klagenævnskendelsen af 9. juli 1997 angik ligeledes spørgsmålet om annullation, der blev foretaget efter indbringelse af en
klage for Klagenævnet. I denne sag fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere tilbagekaldelsen, der måtte antages
at være begrundet i, at udbyderen var kommet til den erkendelse, at udbudsbetingelserne var uklare og uhensigtsmæssige.
I kendelsen af 13. september 1996 (Tårnby kommune) fandt Klagenævnet ikke, at det var en saglig begrundelse for en
annullation, at der var en betydelig spredning på de samlede bud[230] . Efter kendelsen er det udbyderen, der har
bevisbyrden for, at der eksisterer en saglig begrundelse.
I kendelsen af 2. april 1996 (Svendborg kommune) blev det fastslået, at det var en korrekt fremgangsmåde at annullere
udbuddet, da gennemførelsen af udbuddet var behæftet med væsentlige fejl. Den omstændighed, at de fem tilbudsgivere var
blevet bekendt med tilbudspriserne i de fem tilbud, afskar ikke kommunen fra at annullere.
89 of 371 06-10-01 17:48