PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

kapitel det offentlige udbudsmarked i eu
2
12
tået og ikke efterlever reglerne, vil ganske enkelt ikke komme i
betragtning allerede fra den helt indledende runde – også selv om
der blot er tale om formelle fejl.
Omvendt viser det sig, at de virksomheder, der har sat sig ind i
EUs udbudsregler her har fået et aktiv, der kan give succes med at
deltage i udbud og, vigtigst af alt, vinde ordrer. Efterhånden som
disse virksomheder har deltaget flere og flere gange i et udbudsforløb,
bliver det rutine, og hovedvægten og ressourcerne kan i
stedet koncentreres om at undersøge og udforme alle de forhold,
som vedrører udbudsmaterialet og tilbuddet.
I dette afsnit gennemgås kort reglerne for offentlige udbud, som
gælder i alle EU-landene og i EØS-landene. For de læsere, som
ønsker at gå i detaljer omkring reglerne, henvises til kapitel 5.
Reglerne
Reglerne for offentlige indkøb over en vis værdi findes i fire forskellige
EU-direktiver:
• Tjenesteydelsesdirektivet
(92/50/EØF som ændret ved direktiv 97/52/EF)
• Vareindkøbsdirektivet
(93/36/EØF som ændret ved direktiv 97/52/EF)
• Bygge- og anlægsdirektivet
(93/37/EØF som ændret ved direktiv 97/52/EF)
• Forsyningsvirksomhedsdirektivet
(93/38/EØF som ændret ved direktiv 98/4/EF).
Mens vareindkøbsdirektivet gælder køb af stort set alle slags varer,
og bygge- og anlægsdirektivet gælder de fleste typer bygge- og
anlægsopgaver, siger tjenesteydelsesdirektivet, at kun visse former
for tjenesteydelser skal udbydes. I kapitel 3 er nærmere angivet
hvilke. Der kan foretages frivillige EU-udbud af ydelser, der ikke
er udbudspligtige.
Eventuelle køb af varer i forbindelse med anskaffelse af en tjenesteydelse
kan også falde ind under tjenesteydelsesdirektivet. Ved
kontrakter om "blandede" leverancer af tjenester og varer gælder
den regel, at den samlede kontrakt omfattes af tjenesteydelsesdi-