PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
myndigheder, som erhvervsministeren tillægger klageadgang". I et bilag til
Klagenævnsbekendtgørelsen er anført de 48 myndigheder og organisationer, som p.t. er tillagt
klageadgang.
Efter kontroldirektiv 89/665 skal klageadgangen tildeles "i det mindste personer, der har eller har haft
en interesse i at opnå en offentlig kontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en
påstået overtrædelse". I Rådets fælles holdning til direktivforslaget blev det præciseret, at der med
denne formulering tænkes på, at enhver "berørt person" kan indlede en klageprocedure.
Det siges i bemærkningerne til 1991-lovforslaget, at "når personkredsen er defineret som enhver, der
har en retlig interesse, skyldes det, at Kommissionen vurderer, at den typiske overtrædelse af
direktiverne vil bestå i, at ordregiver ikke har offentliggjort et udbud overhovedet....Det er derfor
nævnet selv, der i første instans afgør, hvorvidt en person har en retlig interesse. Klagenævnets
afgørelse herom er underkastet domstolsprøvelse."
Retlig interesse må forstås som en interesse i en udbudsretlig bedømmelse af en konkret sag [234]. I
kendelse af 11. oktober 1996 (Odense Kommune) udtalte Klagenævnet, at "det fremgår såvel af
skriftvekslingen som af proceduren for klagenævnet, at de individuelle klagere og SID stedse har
påberåbt sig ansættelsesretlige hensyn som grundlag for deres klage. Sådanne hensyn reguleres af
retsregler, der ikke er omfattet af Klagenævnets kompetence, og disse klagere findes derfor ikke at
have godtgjort en sådan retlig interesse i kontroldirektivets og klagenævnslovens forstand, at de kan
rejse sag for Klagenævnet".
Klageadgangen efter denne bestemmelse er ikke forbeholdt ansøgere eller tilbudsgivere [235] . Alle
potentielle leverandører må således være klageberettiget.
Organisationer, der ikke er gjort udtrykkeligt klageberettigede, vil ligeledes have mulighed for at
forfølge udbudsretlige spørgsmål på vegne af deres medlemmer. I kendelsen af 27. august 1997
(Haderslev Kommune) var klageren Danmarks Automobilhandlerforening som mandatar for en række
medlemmer i Haderslev kredsen. I sagen om Frederiksberg Kommune (kendelse af 23. juni 1995) blev
Handelskammeret, der på det tidspunkt ikke var gjort udtrykkeligt klageberettiget, anerkendt som
havende den fornødne retlige interesse.
Med kendelse af 1. maj 1997 (Solrød Kommune) afviste Klagenævnet en klage med den begrundelse,
at en klage af det indhold (kommunens opsigelse af løbende kontrakt med klager) ikke var omfattet af
Klagenævnets kompetence.
Med kendelse af 16. januar 1998 (VVM-redegørelsen) afviste nævnet en klage fra Miljøforeningen for
bevarelse af miljøet omkring Københavns Lufthavn, idet nævnet bl. a. anførte, at foreningens
vedtægter ikke indeholder bestemmelse om, at foreningen har som formål at drive erhvervsmæssig
virksomhed ved udarbejdelse af sagkyndige rapporter. Nævnet tillagde det derfor ikke betydning, at
foreningen oplyste, at den ville have afgivet tilbud, hvis kontrakten var blevet udbudt.
I (del)kendelse af 27. april 1998 (Danmarks Statistik) nægtede nævnet at anerkende
IT-Brancheforeningen som klager. Nævnet udtalte, at siden ikrafttrædelsen af
klagenævnsbekendtgørelsen 1. februar 1996, hvor der skete en betydelig udvidelse af kredsen af
klageberettigede –organisationer, har nævnet ikke behandlet nogen klage fra en organisation, som
ikke ved bekendtgørelsen er tillagt ret til at klage, og nævnet har således ikke i denne periode haft
lejlighed til at tage stilling til, om opregningen i bekendtgørelsens bilag for så vidt angår organisationer
er udtømmende. Nævnet fandt, at under hensyn til, at IT-Brancheforeningen var medlem af
Handelskammeret, og at handelskammeret havde tilkendegivet at ville indtræde som klager i stedet for
Brancheforeningen, havde Brancheforeningen ikke nogen retlig interesse i at blive anerkendt som
klageberettiget i den konkrete sag.
92 of 371 06-10-01 17:48