PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

o om virksomhedens samlede omsætning og
o dens omsætning i forbindelse med de leverancer, kontrakten vedrører.
Denne liste er ikke udtømmende.
Ordregiveren kan også forlange anden dokumentation fremlagt med behørig hensyntagen til
leverandørens legitime interesser med hensyn til at beskytte tekniske hemmeligheder eller
forretningshemmeligheder.
Men ordregiveren skal være fleksibel i dokumentationskravet. Såfremt leverandøren af en gyldig grund
ikke er i stand til at fremlægge den forlangte dokumentation, kan han dokumentere sin økonomiske og
finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed finder egnet. Dette
følger af udbudsdirektivets art. 47, stk.5.
I EF-Domstolens dom af 9.6.1987 (CEI, Sml. 1987 s. 3347, sagerne C-27/86, C-28/86 og C-29/86)
siges det, at de bydende kunne afkræves oplysning om det samlede kontraktbeløb for de bygge- og
anlægsarbejder, der er tildelt dem, som bevis for de finansielle og økonomiske forhold.
Ifølge dommen var der endvidere ikke efter direktivet noget til hinder for, at en medlemsstat
fastsætter et maksimumsbeløb for de bygge- og anlægsarbejder, der kan udføres samtidig af en og
samme virksomhed.
De dokumentationskrav, som en ordregiver stiller, skal være ens for alle virksomheder. Udgangspunktet
er således, at det vil være i strid med ligebehandlingsprincippet at stille forskellige
dokumentationskrav til tilbudsgiverne.
Klagenævnet tog i kendelse af 17.december 1999 (Søllerød Kommune) stilling til den situation, at
ordregiver gennem sit forudgående kendskab til en af tilbudsgiverne håndterer dokumentationskrav
mere lempeligt i forhold til denne leverandør.
I kendelse af 28. februar 1997 (Kiras) accepterede Klagenævnet dog, at en virksomhed kunne
prækvalificeres, selv om den ikke havde indsendt seneste årsregnskab, fordi nævnet i den konkrete sag
fandt, at denne ”fejl” ikke var udslag af en forskelsbehandling eller nogen anden tilsidesættelse af EU's
udbudsregler.
Ordregiver kan anmode ansøgeren eller tilbudsgiveren om at supplere eller uddybe den fremlagte
dokumentation, jf. udbudsdirektivets art. 51.
Formuleringen ”supplere eller uddybe dokumentationen” kunne tyde på, at der i det modtagne
materiale skal være et grundlag for at anmode om nye oplysninger. Har en tilbudsgiver således slet ikke
indsendt materiale af en art som udbedt i udbudsmaterialet, synes der således ikke at være noget
fundament, hvorpå en fornyet henvendelse til tilbudsgiver kan bygge.
Ordregivers adgang til at indhente supplerende dokumentation skal således respektere
ligebehandlingsprincippet.
Tilsvarende gælder, at hvis ansøger/tilbudsgiver ikke har respekteret udbudsbetingelsernes frister for
indsendelse af bestemte oplysninger, fx en erklæring om gæld til det offentlige, kan ordregiver ikke
reparere skaden ved efterfølgende at indhente disse oplysninger, jf. fx klagenævnets kendelse af 4.
juni 1999 (SKI).
Forsyningsvirksomhedsdirektivet
Direktivet indeholder ikke tilsvarende bestemmelser om dokumentation for den økonomiske og finansielle
formåen, men forudsætter dog i art. 54, stk. 1, at de af ordregiveren fastsatte
udvælgelseskriterier/mindstekrav er objektive og tilgængelige for alle leverandører.
Det bemærkes, at direktivets art. 54, stk. 5 svarer til ovennævnte bestemmelser i udbudsdirektivets art.
47, stk. 2 og 3, der giver virksomhedernes mulighed for at basere sig på andres formåen.
144